Kar og nerveforsyning til cavitas oris (mundhulen)?

Er der nogle, der kan forklare mig, hvordan cavtias oris (mundhulen) modtager sin kar- og en nerveforsyning?

Tak på forhånd

Er der ikke nogen, der kan hjælpe?

Cavitas oris karforsyning

Hovedgrenene til mundhulen og det omkringliggende væv forsynes fra a. carotis externa. Dets forsyningsområder er tilknyttet splanchnokraniet (ansigt, tunge, tænder, underkæbe, overkæbe, gane og næsehule, samt dura mater og den øverste del af halsen).
Grene af a. carotis externa (under hvert punkt er kun afgreninger relateret til cavitas oris uddybet - der er mange flere…):

  • A. Thyroidea Sup.
  • A. Lingualis -> a. sublingualis -> a. profunda linguae
  • A. Facialis -> a. palatina ascendens -> a. submentalis -> a. labialis superior et inferior
    - A. Pharyngea ascendens
  • A. Occipitalis
  • A. Auricularis Posterior
    Huskeregel: TeLeFon På Ottende Afdeling
    Ender i:
  • A. Temporalis Superficialis
  • A. Maxillaris -> 2. stykke afgiver a. buccalis til kinden + 3. stykke afgiver a. palatina descendens -> a. palatina major et minores + a. sphenopalatina.

Nerveforsyning

Sensorisk
Overlæben -> n. infraorbitalis (fra n. maxillaris)
Underlæben -> n. mentalis (fra. n. alveolares inf. fra n. mandibularis)
Kinden -> n. buccalis (fra n. mandibularis)

Gane (motorisk)
M. tensor veli palatini innerveres af n. mandibularis og alt den resterende ganemuskulatur fra rami pharyngei n. vagus…

Gane (sensorisk)
N. maxillaris -> nn. palatini - n. palatinus major og nn. palatini minores

Tunge (motorisk)
N. hypoglossus innerverer alle tungens muskler undtagen m. palatoglossus, som innerveres af n.vagus.

Tunge (sensorisk)
Stammer fra 1. 2. og 3. branchiebue (embryologi):

  • n. lingualis (forsyner den forreste 2/3 af tungen og indeholder sensoriske fibre fra n. mandibularis og smagsfibre fra n. facialis via chorda tympani) -> afgiver n. sublingualis
  • n. glossopharyngeus (forsyner bagerste 1/3 med sensoriske og smagsfibre)
  • n. vagus (vallecula epiglottica med sensoriske og smagsfibre)

Håber det giver et groft overblik. Det er langt fra alt. Husk anatomi er et spørgsmål om rumlig forståelse. Skaf dig et godt atlas og læs “Hovedet, Halsens og de Indre Organers anatomi”. Brug evt. et kranie (og andre knogler fra studiet) til at terpe vigtige pejlemærker og relation/forløb af kar og nerver. Nogle gode noter tager man heller ikke skade af.

1 Synes om