Kan det betale sig at bruge mere tid og energi på en skriftlig eksamen, hvor man trods alt er bestået, men alligevel går og ruminerer lidt for meget over en hård bedømmelse?
Jeg har lige været til en eksamen, hvor jeg syntes, at min besvarelse var berettiget til en højere karakter. Jeg ved det naturligvis ikke, for i Århus får vi aldrig svarlister efter skriftlige eksamener som på KU. Vi skriver dog på gennemslagspapir, og ved sammeligning af min besvarelse med pensum synes jeg ikke selv, at det ser helt så ringe ud.
Er der nogen, der har været i en lignende situation? Bliver man et lykkeligere menneske af at høre en begrundelse for den givne karakter fra underviseren eller er det bedste bare at sige “Glem det, det er et pseudoproblem, who cares, move on, bedre held næste gang…!” ??
Jeg havde så kun lige nøjagtigt skrevet ovenstående indlæg, da jeg fik at vide, at Retmedicinsk Institut, på grund af mange henvendelser efter offentliggørelse af karakterer, holder en fælles tilbagemelding i næste uge. Så jeg kan ikke være ene om at undre mig.
Men lige for at præcisere emnet for ovenstående indlæg:
Det drejer sig slet ikke om karakteren i sig selv, men mere om man mener, at den står i forhold til ens egen bedømmelse af præstation. Man kan jo nogle gange sagtens være lykkelig for bestået og endog positivt overrasket over en syver. Det er mere uoverenstemmelsen mellem forventning og resultat, det handler om.
Jeg havde 2 uger efter et (fortjent) 6-tal i neurofagene glemt det og var lykkeligt i gang med sansefagene.
Har da også syntes til tider at jeg fortjente en højere karakter, men synes ikke det er besværet værd at gå og gruble og vente på svar.
Nej det tænker jeg også.
Det er nok bare lige i perioden efter, at det føles lidt mærkelig uafklaret, idet man normalt aldrig får at vide, hvorfor det gik som det gik.
Tak for svaret.