Kemi på medicinstudiet?

Jeg er optaget på århus Uni fra feb 07 og tager i mellemtiden kemi på b-niveau. Jeg har aldrig været særlig begejstret for faget kemi og var et fag som jeg aldrig rigtig forstod i GYM, derfor tager jeg det inden studiestart, da det bliver et adgangskrav fra 2008 med kemi B og derfor må det jo være et vigtigt fag for studiet !
Er kemi grundlaget for medicinstudiet ? Er det især organisk kemi eller hvor er det vigtigst at være på hjemmebane ?

Jeg er noget nervøs her inden studiestart, da jeg syns jeg har lidt svært ved kemien… Tror I at jeg vil have svært ved at gennemføre/bestå de første eksamener når kemi ikke er min stærke side ?

Bare svar ærligt :wink:

På 1. og 2. semester har man anatomi, histologi og genetik på AU, og i disse fag indgår der stort set ingen kemi - det er virkelig kun i bisætninger. Så hvad angår første år, behøver du ikke være bange ang. kemien.

apopov

Hejsa…

Jeg er selv en hamrende hat til kemi og havde meget svært ved det, da vi fik det på 4.+5. semester, men jeg kom igennem det (til sidst) og har ikke set mig tilbage siden.

Det skal nok gå. Man må bare indse hvilke fag, der skal knokles lidt mere med end andre…

god fornøjelse.

vh

Michael

PÅ KU har vi kemi fra første semester. Og som der bliver sagt andetsteds - man må bare knokle lidt mere i det fag end andre. Stort set hele mit hold har kemifrustrationer.

Men ja - der er meget kemi. og sådan er det vist bare. Det kan man nok ikke rigtig lave om på.-

Præcis. Jeg havde kemi på A-niveau fra gymnasiet og havde der fået lutter 10 og 11-taller i faget. Det til trods fik jeg og de fleste andre grønne studerende på 1. semester megafrustrationer, ligesom nævnt ovenfor. Det er sgu svært, men folk klarer det jo når alt kommer til alt. :smiley:

PÅ SDU har havde (og har man vist stadig) kemi på 1.semester, kemi + biokemi… Fremover skal vi på “den gamle studieordning” kun have biokemi… men kan ikke rigtig tale for den nye studieordning… som nok ikke engang er 100% fastlagt for alle semestre endnu…

Jeg startede på uni med kemi på C-niveau… som lå ca. 5 år tilbage… og jeg synes det var lidt hårdt at skulle læse fra C til A niveau på under 2 måneder… men som sådan er kemien “ret enkel”… hvis du tilegner dig de generelle beregningsmetoder… kan du sådan set regne enhver opgave…

Jeg er lige startet for 2 måneder siden, og vi har ingen kemi. Der forekommer kemi i histologi, men vi får at vide, at vi bare skal ignorere det. Det er vist først på 4. semester du får brug for kemi. Ved ikke hvordan det er med genetik?? Men tror det er mere biologi.

tak for jeres svar… De har gjort mig lidt mere tryg ved det jeg skal igang med …! Når jeg skal læse på århus UNI er der noget specielt jeg kan læse på ang. kemien for ikke at være helt sat af når den tid kommer ? ang. termokemien nogle idéer om hvor jeg kan finde materiale: forfatter ?

Det er et godt udgangspunkt at læse Helge Myginds kemiserie igennem (enten 1-2-3-serien eller 2000-serien, da indholdet for alle praktiske formål er det samme), idet denne serie anvendes som lærebøger i almen og uorganisk kemi - både på KU, SDU og formodentlig også AU.

Det kan stærkt anbefales, at du har dit C-niveau i kemi totalt up to date, da det ellers er op ad bakke - fornuftift at du opgraderer til B-niveau.

Til organisk kemi bruges typisk Mcmurry eller Holum, som er dækkende for kurserne.

Vh. Kim

Forresten kan du også printe disse kapitler ud og læse dem. De bruges også som lærestof under kemikurset.

Termokemien kaldes i denne bog “Bioenergitik”

FADL’s Forlag: http://forlag.fadl.dk/vis_bog.phtml?uid=492