Klar til turnus, men forment adgang til dansk plads?

Hej turnusfolk.

Hvis man ikke tager imod sin turnusstilling i første omgang, er man tvunget til at tage til udlandet!

Det bekræftes i turnuspjecen, at:

“Tilmeldingen er bindende og kan kun ske én gang. Tager man ikke imod den anviste turnusstilling, udgår man af turnusordningen og kan ikke uden videre senere træde ind - der er altså kun i al væsentlighed én chance i lodtrækningen.”

Danmark kan således ikke tilbyde en ny plads, og lægeaspiranten har ikke andre muligheder end at søge plads i udlandet.

Hvis I selv har været genstand for den regel - eller kender nogen der har -så skriv endelig til mig. Jeg mangler det personlige præg at binde på min historie.

Venligst,
Eva,
journaliststuderende SDU

Jeg kan ikke se noget odiøst i at, hvis man tilmelder sig noget, så er det bindende… Det der derimod er odiøst er der er en eller anden grænsen for hvor inden for hvilken, man skal have tilmeldt ordning, sådan som jeg husker det… Således kan man fra embedseksamen og frem ikke blot udskyde turnusordningen for stedse, som jeg har forstået det… Det har dog ikke været relevant for mig, så…

[quote=“Journaliststuderende”:2cb6om7z]“Tilmeldingen er bindende og kan kun ske én gang. Tager man ikke imod den anviste turnusstilling, udgår man af turnusordningen og kan ikke uden videre senere træde ind - der er altså kun i al væsentlighed én chance i lodtrækningen.”

Danmark kan således ikke tilbyde en ny plads[/quote]

Hvis de kunne det, skulle jeg i hvert fald ikke til Thisted!! :smiley:
Dét er nok en rigtig god idé at tænke over til en evt artikel…

Det er ikke korrekt at man er tvunget til udlandet…

Man kan godt selv arrangere sit turnusforløb et andet sted. Det er dog meget besværligt og man kan risikere at turnusgodkendelsen tager meget længere tid end de normale 18 måneder. Jeg kender til personer som er flyttet fra perifære amter til H:S og til Roskilde amt. De var selvfølgelig meget heldige, men det kunne lade sig gøre. OG der var ikke tale om byt eller penge under bordet.

Men pga besværet kan det være lettere selv at arrangere det i udlandet…

Problemet ligger jo helt grundlæggende i turnussystemet - altså at vi har et system, hvor man tvinges til yderområder på baggrund af en lodtrækning. Men når det så er sagt, så er det da en nødvendig konsekvens af et sådan system, at man kun har en chance for at trække turnusnr. I modsat fald kunne man jo blot blive ved med at trække til man fik et turnusnr der passede en bedre.

Altså - hvis der skal være en tvangsordning er det nødvendigt man kun kan trække nr en enkelt gang - ellers forsvinder hele ideen i ordningen.