Jeg er studerende på 4. semester på AU. Det med at finde relevante studiejobs og have klinikophold, så CV’et ser pænt ud, kommer til at fylde lidt for meget i min hjerne. Jeg er klar over, at der stadig er lang tid, til jeg er færdig med kandidaten, men det beroliger mig ikke.
Af personlige årsager kunne jeg ikke deltage i det klinikophold, vi havde efter 2. semester. Og nu er det tid til at vælge valgfag på 5. semester.
Er man totalt fortabt, hvis man ikke tager på klinik i bacheloren? Jeg arbejder på et plejehjem, men jeg vil næppe kalde det studierelevant.
Jeg vil gerne på klinik næste semester. Jeg vil gerne prøve at opleve det, men jeg er også lidt skræmt over tanken om at “mangle denne erfaring”. Jeg har prøvet at skrive til et par afdelinger, men har ikke fået svar.
Har I nogle gode råd?
Er det vigtigt at have klinikophold i løbet af bacheloren?
Er arbejde i forskningsprojekter relevant?
Er SPV det værd, og vil det være svært i fremtiden at blive lægevikar, hvis man ikke har haft SPV?
Efter min mening er stress over et godt CV til en jobsøgning der ligger 5+ år ude i fremtiden ikke energien værd. Det er meget nemt at sige, men forståeligt ikke så nemt at lægge fra sig, når nu det fylder så meget for medicinstuderende og yngre læger for tiden. Der må simpelthen være sket noget inden du kommer ud i ræset om introstillinger mm. (siger jeg til mig selv i hvert fald)
I forhold til dine spørgsmål, så
både og, for man kan få meget indsigt, motivation og evt. afklaring ved et klinikophold (tænk hvis du kommer på kandidat og tænker “føj, mennesker” heheh). Det er ikke vigtigt rent studiemæssigt. Jeg var selv i klinik på 5. og fik meget ud af det på motivationsfronten, men det er jo ikke fordi jeg har tilegnet mig særlig viden, som jeg ikke kunne undvære - dem der blot havde et valgfag i stedet klarer sig i hvert fald stadig fint. Et tip kunne være at tage folkesundhed på 5. også udskyde klinik til 6. semester - så har du lidt mere tid til at finde noget, hvis du føler dig overvældet af det pt og gerne vil afsted. I Gødstrup er der gode muligheder for klinik og meget søde afdelinger!
helt sikkert relevant, men ikke livsnødvendigt for din karriere. Alle læger skal ikke være forskere, så opsøg det, hvis det har interesse. Der er masser af muligheder på kandidaten, så ingen grund til at bryde hjernen med det allerede (imo)
jeg har venner som både synes det er og slet ikke er (det værd). mange har svært ved at få vagter nok efter kurset, men tror det handler meget om timing og fleksibilitet fra din side. Jeg arbejder i praksis, det kan også klart anbefales. hvis du søger klinikker udenfor Aarhus C er der ok med muligheder, når man kommer omkring 5. semester :))
Uanset vil jeg ikke sige du er fortabt på nogen måde, hvis du består dine eksaminer indenfor dine tre forsøg og synes det er ok spændende og har lyst til at være læge. Måske jeg æder mine ord når jeg selv skal søge intro og ikke har et vanvittigt CV, men indtil da tror jeg på det bedste og tænker, at krisen er ovre til den tid, så jeg ikke skal bruge hjernekapacitet på at stresse - det skal gerne bruges på at lære noget i stedet <33
Meget relevante tanker, og jeg synes personligt, at det er fornuftigt at tænke i de baner, nu hvor markedet er som det er. Håber også, at det hele løser sig, men det kan man ikke vide.
Det er helt sikkert en god idé for din egen skyld, vil jeg sige. Hvis du ikke rigtigt har familie/venner i feltet og ikke har kendskab til almen praksis/sygehusvæsnet, så er det da en god idé at komme på et ophold på 5. semester. Var selv på et klinikophold på kirurgisk afdeling og fik vanvittigt meget ud af det! Det giver motivation til studiet. Så skriv bare en mail til så mange afdelinger som muligt, og prøv at udvise oprigtig interesse i specialerne - det kan øge dine chancer for at de vil have dig. Evt. kan du finde en klinikplads i almen praksis i den ene måned på 5. og så bruge den erfaring på dit CV når du så søger job i almen praksis bagefter. Bare et forslag.
Ja! Det er relevant, fordi det er en del af de 7 lægeroller, og mange afdelinger (hvis ikke alle) kigger på hele billedet i ansøgninger, dvs. alle 7 lægeroller.
Synes ikke at det er det værd, medmindre du har tænkt dig at bruge det rigtig meget. Men selve arbejdet er ikke super lægerelevant. Tror virkelig at dine chancer for at blive lægevikar senere ikke afhænger af, om du er SPV. Folk er lægevikarer også uden at være SPV’ere.
Ellers ro på, gør dit bedste på studiet først og fremmest.
Jeg har taget dit råd og søgt mange steder, og jeg har måske en aftale med nogen nu. Jeg har selv hørt, at de opgaver ,der udføres i SPV minder meget om dem vi gøre, i ældreplejen og var derfor ikke meget motiveret for det, men det er dejligt at få et nogenlunde syn, der minder om det, jeg har hørt.