Korte blokforløb + case's = lavt fagligt niveau?

Undrede mig over et indlæg fra sidste Sund&hed vedr. studieordning på 2.del på SDU http://www.sundoghed.sdu.dk/cmsimple/?B … %E5_2._del
Der påstås at det faglige niveau på 2. del er faldet drastisk pga:
de korte case-baserede blokke (3-6 uger) og mutiple choice-eksamener der skulle være: ”nemmere end den skriftlige køreprøve”.
Jeg er kun på 7.semester men kan indtil videre ikke helt genkende billedet. Jeg oplever ikke at kurserne er så fokuserede på case’s at det overskygger alt andet – på f.eks lungeblokken på 3 uger er der 6-7 cases. Er det for mange? Hvis man synes at disse tager for meget tid fra læsningen, er de jo lagt ud på elearn så man selv kan lave dem hjemme – eller lade være – det er jo blot et tilbud.
Indtil videre har jeg heller ikke oplevet MC-testene som specielt nemme. Men det er vel heller ikke sådan at en nem test i sig selv medfører lavt niveau? En lav dumpeprocent er vel heller ikke lig et lavt fagligt niveau?
Men noget jeg godt kunne tænke mig at få lavet om på blokkene er at ideen om at integrere alt på én gang medfører at vigtige fag ikke får nær nok fokus. Jeg kunne godt tænke mig separat tentamen i især farmakologi.
Jeg kan godt føle at undervisningen virker forceret – jeg kan bare ikke se hvordan længerevarende blokke (og den samme studietid på 12 semestre) kan forbedre noget.
Hvad mener I – er kombinationen med casebaseret undervisning og korte blokforløb en forhindring for at opnå forståelse og overblik?

Det er et interessant emne. Personligt er jeg sikker på, at undervisningen i Odense er mindst lige så god som i København og Århus. I mine kontakter til sygehusene, hvad enten dette er sket som klinicist, FADL vagt eller lægevikar, er jeg aldrig blevet præsenteret for, at vi ikke kan det, der forventes af os, og jeg har specifikt spurgt mig frem de fleste steder. Der ligger jo naturligvis i de svar fra de sygehuse, at de ikke har kontakt til studerende fra de to andre steder. De har dog læger i turnus fra alle 3 universiteter. Dette er naturligvis set over en bred kam, og lige som i mange andre af livets forhold, er der store individuelle variationer.

Jeg vil gerne medgive, at undervisningsformen i Odense lægger op til en høj grad af ansvar for egen læring. Men mon ikke tilfældet er det samme i Århus og København?

Der er utvivlsomt fordele og ulemper ved de forskellige undervisningsformer, og én af svaghederne i Odense er da helt klart, at man kan gå gennem studiet stort set uden at åbne sin farmakologibog. Det er ikke sikkert, at man består eksaminer uden en vis viden derom, men egentlig læsning i lærebøgerne fordrer det ikke.

Derfor ville jeg se det som en klart styrkelse af lægeuddannelsen i Odense, at der på 2. del bliver indført kursus i farmakologi samtidig med den i blokkene integrerede farmakologi.