Nogen der har kendskab til hvilke krav, der gør sig gældende for at blive optaget på de specialer, hvor der er flere ansøgere end opslåede pladser?
Nogen siger, det er vurderet ud fra dem med bedste karakterer mens andre siger det er vurderet rent ud fra CV. Har tilmed også hørt, at det udelukkende bare vurderes ud fra hvor godt man svinger med dem, som sørger for optagelsen.
Hvad er rigtigt og hvad er forkert?
2 Synes om
Når du søger HU, skal du de facto til jobsamtale, hvor du skal gøre gældende for speciallægerne, hvorfor de skal vælge dig som kollega i fremtiden. Du skal derfor se det som en samtale, hvor det gælder om at få præsenteret hvem DU er og hvad DU kan og vil, og ikke hvad andre ikke kan og vil.
Der vil som regel sidde en række cheflæger, uddannelsesansvarlige overlæger og repræsentanter for forskellige subspecialiseringer. Hvis specialet har en stor praksissektor, er der som regel også repræsentation fra praksissektoren. Derudover vil der sidde en repræsentant fra Yngre Læger (der ikke selv er i specialet, i mit tilfælde var hun øjenlæge), en repræsentant fra specialets overordnede, nationale selskab som ikke er fra samme videreuddannelsesregion og slutteligt måske også en repræsentant fra jeres selskab af yngre læger inden for det givne speciale (eksempelvis yngre ort.kir eller lign.), som også normalt sidder i en anden region. De 3 sidstnævnte er på ‘dit hold’ og skal i bund og grund sikre, at bedømmelsen af jer som ansøgere går ordentligt og retfærdigt til, så man - teoretisk - undgår nepotisme.
Officielt bedømmes man ud fra de 7 lægeroller, og det gælder derfor om at opfylde disse så godt som muligt. En god idé er altid at få overblik over de 7 lægeroller, og så snakke med sin vejleder i introstillingen, speciallæger på afdelingen samt forskellige nuværende HU-læger om, hvordan man bedst får opfyldt rollerne. Det handler dels om CV-pleje og dels om at dygtiggøre sig inden for sit speciale og kunne dokumentere, at du har dygtiggjort dig. Det kunne eksempelvis være en eller flere forskningsartikler inden for et eller flere emner, bevis for relevante kurser, dokumentation for tidligere undervisning/præsentation af relevant materiale osv. Derudover forventer nogle af de mere søgte specialer også, at man er gået et stykke ud over sin intro-stilling; eksempelvis kan man have en intro-stilling og et halvt år som uklassificeret i samme speciale, supplere med en halv/fuld intro i relevant grenspeciale (eksempelvis urologi kunne være enten gyn/obs eller gas.kir, intern med. kunne være i det relevante kirurgiske speciale osv.).
Det er nok meget rigtigt, at der også er en anelse nepotisme i det; i mit eget speciale er det en ret kendt hemmelighed at de forskellige afdelinger på Sjælland har deres egne favoritter (deres egne introer), som de forsøger at få igennem - derfor er det en fordel at få erfaring fra flere afdelinger inden for samme speciale.
Edit: Jeg har personligt aldrig hørt, at dine eksamenskarakterer fra universitetet er en faktor. Måske til prægraduat forskning samt vikariater, men ikke til HU. Du er på det tidspunkt forlængst ude over det forventede universitetsniveau inden for dit valgte speciale.
6 Synes om
Flot og udførligt svar, @Foorku.
Jeg sidder i ansættelsesudvalg og er helt enig. Eneste jeg ikke oplever er at der er en cheflæge der deltager. I det udvalg jeg er i er vi udelukkende Uddannelsesansvarlige Overlæger, en yngre læge fra specialet, en repræsentant fra regionen og en yngre læge fra et andet speciale samt en professor.
Karakterer fra universitetet ses slet ikke af udvalget. Man indsender ikke dokumentation for gennemført universitetsstudie og dermed ikke karakterblad. Man indsender dokumentation for ret til selvstændigt virke hvilket jo forudsætter færdiggjort cand. med., men om gennemsnittet er 4 eller 10 er totalt underordnet for HU-stillinger.
Dbh.
KmK
5 Synes om
Ved du hvad ansættelsesudvalget lægger vægt på når man søger ind på hoveduddannelsen i neurologi? 
Indtil andre svarer kan du læse mere om specialet her: De 39 specialer: Neurologi - hvis du ikke allerede har gjort dettte?
1 Synes om
Mange tak jeg tror jeg har set på det, men kan lige kigge igen
Kan se du nævner til sidst, at karakterer kan være en faktor til prægraduat forskning, men ikke til HU. @KirurgenmedK , du nævner også noget ligende ift. karakterer.
Men er forskning ikke et krav for at søge ind på mange af de mest eftertragtede specialer, således at karaktererne alligevel indirekte har en indflydelse ift. HU?
1 Synes om
Der er ingen specialer, hvor forskning er et formelt krav. Nuvel, det giver (mange) points at have lavet specialerelevant forskning, men der er ingen der siger, at det skal gøres, og slet ingen der siger, at det skal være prægraduat.
Selv er jeg først kommet i gang med forskning i løbet af min introstilling, hvor karakterer så ikke har noget at sige. Der er mange, der starter deres forskning, når de møder en forskningsansvarlig på afdelingen, der taler dem ind i div. projekter.
3 Synes om
Enig med @Foorku.
Af egen erfaring: det er nemt at finde prægraduat forskning ved personlig henvendelse til relevant forsker, f.eks. i forbindelse med bachelor- eller kandidat-opgaver, men også meget tidligere (hvis ulønnet, men jeg fraråder dette). Vis interesse og dedikation, karaktererne er ligegyldige.
Alternativt vent til KBU eller intro i relevant speciale. De fleste afdelinger har allerede ved introduktion til afdeling et oplæg fra forskningsenheden og lokker også med mulighed for ph.d. i deres opslag.
Held og lykke.
1 Synes om
Jeg kan formidle kontakt mhp. forskning i København (kardiologi).
2 Synes om
Også enig med @Foorku.
Forskning er ikke et krav til nogen specialer, men det er godt at have.
Hvis du skal forske under studiet så sørg for at den forkning du laver ender med en eller flere artikler. Det er ikke givet at et forskningsår ender ud med en artikel nemlig, men det er udgivelsen der tæller så vigtigt at det publiceres.
3 Synes om
Hvordan kan man sikre sig, at forskningen ender med en eller flere artikler?
Samt, hvor tidligt på studiet kan man tillade sig at søge om forskningsmuligheder? Jeg er personligt meget interesseret i at forske, så skal man bare skrive til forskere og spørge dem, om de har noget, som jeg kan hjælpe med?
Hvordan kan man sikre sig, at forskningen ender med en eller flere artikler?
Man skal lave forhåndsaftale med sin vejleder at man får skrevet artikler (helst som første forfatter) og ikke kun hjælper med at indhente data (journalmining, praktiske opgaver).
hvor tidligt på studiet kan man tillade sig at søge om forskningsmuligheder?
Jeg spurgte allerede i slutningen af 1. semester bachelor og fik lov at starte, så det er aldrig for tidligt. Men for at få mest udbytte, især ifht. ovenstående med artikelskrivning, så skal man kunne noget statistik og epidemiologi, hvorfor jeg vil anbefale at man lærer det først (enten via forskellige kurser, selvstudium eller på studiet).
2 Synes om