Kvote2: Hvor vigtigt er erhvervserfaring på til KU-interviewet?

Kære alle.

Sidste år undrede det mig, at KU ikke spurgte direkte ind til erfaring fra f.eks. job eller andre studier til interviewet. Jeg valgte ikke at tvinge min erfaring ind, da jeg frygtede det kunne trække ned, da de ikke spurgte direkte. Senere blev jeg opmærksom på en bekendt som valgte at “presse” erfaringen ind, og denne person kom ind.

Jeg tænker over, om det er muligt at komme ind, udelukkende ved at lave velformulerede korrekte svar på spørgsmålene ? Eller er man nødt til have studeret medicin og teknologi eller sygeplejerske/fys/biologi i et år, eller have erfaring som portør eller lignende, og nævne det.

Jer der er kommet ind på medicin på KU; fortalte i skamløst om al jeres erfaring, eller fandt i en smart måde at vinkle det efter spørgsmålet? Er nogen kommet ind uden at referere til erfaring overhovedet?

Jeg er godt bekendt med KU-interviewets vurderingskriterier, er mest interesseret i jeres erfaringer :slight_smile:

Jeg håber det giver mening. Tak på forhånd!

1 Synes om

Jeg havde jo vedhæftet mit CV som en af de bilag man kunne vedhæfte i den oprindelige kvote 2 ansøgning, så jeg behøvede ikke at klemme det ind i interviewet.
I tiden mellem ansøgningen og det skriftlige interview nåede jeg så lige at få et par måneders arbejde som ufaglært i en medicinalvirksomhed, og det valgte jeg at nævne i interviewet fordi det ikke var med i CV’et. Men det passede nogenlunde til spørgsmålet så vidt jeg husker :slight_smile:

Jeg kom ind; om det er pga. af vedhæftet CV eller indklemt kommentar i interviewet er jo ikke til at sige. Det var for 2 år siden :slight_smile:

Da jeg var til interview, fik jeg et spørgsmål i retningen af “Hvordan vil du arbejde med evt. udfordringer som du møder på uddannelsen?”

Hertil flettede jeg mine erfaringer fra tidligere (ufærdiggjort) uddannelse ind, hvor jeg helt konkret viste 1-2 eksempler på erfaringer/værktøjer jeg har opnået. Herefter skrev jeg, hvilke ting jeg har haft udfordringer med. Afsluttende skrev jeg hvordan disse blev tacklet og hvordan jeg vil tilgå lignende udfordringer med de erfaringer jeg har + de faciliteter og ressourcer som netop KU tilbyder medicinstuderende.

Jeg tror ikke er de udelukkende optager folk med erfaring, men i stedet folk der har konkrete og velovervejede svar. Uden at være 100% sikker, så vil jeg mene at man også kan skrive erfaringer fra ikke-academiske/erhvervsmæssige liv som motivationer for at studere medicin.