Jeg er lige blevet læge og starter snart KBU, under min studietid synes jeg at jeg havde rigeligt travlt med eksamen, reeksamen, klinikophold, studiejob og fællesskab til at jeg nogensinde kom i gang med forskning. Jeg fik aldrig taget det forskningsår som så mange andre gør, og nu står jeg lidt tilbage og tænker fuck, har jeg skudt mig selv i foden. Man hører jo mere og mere om at introstillingerne bliver revet væk med stor konkurrence til få stillinger. Hvad tænker I? Har jeg fucket min karriere op inden den overhovedet er kommet i gang?
1 Synes om
Du kan vel forske nu (i KBU), det er ikke for sent at starte! Du kan evt. spørge, om der er forskning på afdelingen du kan hjælpe med eller rapportere kliniske cases.
Synes først og fremmest det er ærgeligt, at vi nu er kommet til et sted, hvor man ikke længere bare kan glæde sig over, at man har kæmpet sig igennem landets længste studie. Det er synd at glæden skal overskygges af frygten for ikke at kunne blive speciallæge eller at gå arbejdsløs..
Når det så er sagt, er det jo rigtigt hvad der bliver sagt om at forske postgraduat. Det skal der nok være mulighed for, hvis man har lyst til det.
Og selvfølgelig er der flere, der har haft både forskningsår og publiceret under studiet, men er det trods alt ikke størstedelen, der ikke har?
7 Synes om
Jeg synes det er virkelig ærgerligt at det skal være sådan - det føles næsten som om det er mere normalt at have udgivet en artikel (hvis ikke flere) under studiet end ikke at have det.
Jeg har fået en artikel ud, men har også langt absurd mange “interessetimer” (læs: arbejde uden løn) i det over et år - og det var ikke engang noget jeg gjorde af lyst, men faktisk mere grundet det pres, der er, om at man er bagud, hvis ikke man publicerer.
Og stadig kan jeg godt blive stresset og nervøs, fordi jeg til gengæld fx ikke har arbejdet som lægevikar under studiet (som så mange) - og nu har jeg fået en kirurgisk KBU (jeg skal ikke være kirurg, men fik et højt nr og ønskede ikke at flytte) - og derfor tænker jeg om jeg så overhovedet kan få en intro i enten intern medicin eller akut medicin, som jeg gerne vil.
Omvendt, har jeg bare haft (og har stadig) et andet job ved siden studiet/KBU, som jeg elsker og er så glad for - så det ville også være træls, at vælge et andet job end det, bare fordi der er et så stort pres og CV ræs.
Så ja, det blev et langt svar. Men bare for at sige jeg er meget enig i hele denne udvikling er træls - det virker jo også som om, at flere læger arbejder 37 timer plus forsker i deres fritid ved siden af for at kunne kvalificere sig til en stilling - hvor blev work-life-balance af.
1 Synes om