Jeg er lige blevet læge og starter snart KBU, under min studietid synes jeg at jeg havde rigeligt travlt med eksamen, reeksamen, klinikophold, studiejob og fællesskab til at jeg nogensinde kom i gang med forskning. Jeg fik aldrig taget det forskningsår som så mange andre gør, og nu står jeg lidt tilbage og tænker fuck, har jeg skudt mig selv i foden. Man hører jo mere og mere om at introstillingerne bliver revet væk med stor konkurrence til få stillinger. Hvad tænker I? Har jeg fucket min karriere op inden den overhovedet er kommet i gang?
Du kan vel forske nu (i KBU), det er ikke for sent at starte! Du kan evt. spørge, om der er forskning på afdelingen du kan hjælpe med eller rapportere kliniske cases.