Læse til læge fra sygeplejerske

Læse til læge fra sygeplejerske
0.0 0

#1

Hej :slight_smile:
Jeg har lige et spørgsmål som jeg håber nogle har svaret på.
Jeg er igang med at læse til sygeplejerske nu og er færdigudlært til juni næste år.
Jeg har gået lidt og overvejet om man skulle søge ind på medicin kvote 2, når jeg er færdig med sygeplejerskeuddannelsen og evt har fået lidt erfaring.

Mit spørgsmål er, jeg har studentereksamen, men nogle af de fag man skal have får at læse medicin har jeg ikke på et højt nok niveau, samt mit gennemsnit ikke er højt nok.

Jeg ved godt at det er svært at komme ind på kvote 2, men ville det være umuligt for mig når jeg ikke har de rette fag? På trods af jeg har sygeplejerskeuddannelsen?

På forhånd tak :slight_smile:

Med Venlig Hilsen
Mia


#2

Du skal uanset hvad have en adgangsgivende eksamen, hvilket vil sige, at du skal have de pågældende fag på de krævede niveauer. :slight_smile:
Men hvis du er fast besluttet på at læse medicin, skal du ikke lade det slå dig ud - Bare klø på! :slight_smile:


#3

Mange tak for svaret :slight_smile:
Synes det kunne være vildt spændende.
Men jeg har kun matematik på B, fysik og kemi på c, så der er rimelig lang vej hvis jeg skal gøre min uddannelse som sygeplejerske færdig først. Tage de fag på højere niveau også derefter læse 6 år endnu til læge.

Men det er værd at overveje :slight_smile:


#4

Hej :slight_smile:
Jeg er selv uddannet sygeplejerske og læser nu medicin. Jeg søgte ind via kvote 2 på SDU, hvor det er muligt at søge om dispensation for adgangskravene. Det er vel værd at prøve?

Jeg havde dog gennemsnittet og alle de adgangsgivende krav, så for mig var det ikke noget problem at søge via kvote 2. Mit eneste problem er nu den manglende SU :slight_smile:

Hvis det er dit ønske at læse medicin, så som ovenstående skriver, så fortvivl ikke :slight_smile: Forsøg, ta’ chancen, det er verdens fedeste studie :smiley:


#5

Hejsa,

Vil starte med at sige, at du helt sikkert skal søge ind når du bliver færdig. Går selv i klasse med to sygeplejersker. Dernæst så må du tage de pågældende fag samtidig med din uddannelse nu eller i sommerferien. Kender en som har læst medicinal kemi og suppleret i diverse fag samtidig, så det kan godt lade sig gøre, hvis man virkelig vil. Kender en del sygeplejersker efterhånden og en som lige er blevet færdig og ved der er blevet skåret en del ned i undervisningen, så hvis ikke du orker at kombinere uddannelse med supplering, så tror jeg medicin bliver rigtig hårdt for dig. Evt. kig på HF-flex kursus, det er hjemmeopgaver som man sender ind og et par enkelte timer hvor man skal møde op.


#6

Mange tak allesammen for svarene.
Det har været meget hjælpsomt :slight_smile:

Jeg vil tænke videre. Det er i hvert fald en mulighed for mig :slight_smile:


#7

Der er en hel del sygeplejersker der senere går hen og studerer medicin og bliver læger.

Hvis du brænder for det og afsætter nogle år på at komme ind, så tror jeg helt sikkert du har gode muligheder.

Dem der klarer sig godt på studiet er ofte dem der brænder for tingene og synes meget af det er sjovt og spændende.


#8

Jeg er sikker på at du står stærkt med en BSc som sygeplejerske i bagagen hvis du søger ind på kvote 2. Modsat så mange andre ansøgere, har du været en del ude på sygehusafdelinger, og kender arbejdsgangen dér. Eftersom et af de forhold som vejer mest i bedømmelse af ansøgere er, hvor sandsynligt det er, at ansøgeren gennemfører studiet, må det unægteligt være et kæmpe plus at have erfaring med, og kunne forholde sig til, “livet på den anden side”. Der er nogle af mine medstuderende der får sig lidt af en brat opvågning når realiteterne går op for dem, og Greys-drømmen krakelerer, men de fleste vokser heldigvis med opgaven og omstiller sig til forholdene.
At du har erfaring fra den faggruppe som læger arbejder allermest sammen med, kan i min optik nærmest ikke være bedre. Der er absolut nogle sygeplejersker der ikke har evnerne, andre har ikke disciplinen eller vil ikke ofre tiden på at blive doc og fred være med det, men dem der har begge dele og tager springet bliver rigtig gode læger. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.
Som du nok har hørt er det er et anstrengende, men også meget givende studie. Til gengæld får du verdens fedeste job når du er færdig. Alene det at du overvejer skiftet er nærmest nok grund til at yours truly tror på projektet. Jeg tror ikke kun jeg taler for mig selv, ved at sige at du har mulighed for at blive den slags kollega vi alle sammen drømmer om at få…

Peter
(som næsten blev ingeniør inden jeg så lyset)