Light sodavand

Forleden fortalte min svigermor mig, om en udtalelese fra sin læge, som jeg umiddelbart tænkte var meget forkert. Vi sad og spiste, og kom til at snakke om sodavand og sukkerindhold. Jeg drikker altid light, fordi der er færre kalorier i. Hun fortalte, at hun ifm et familiemedlem, der havde fået DMII, havde fået at vide af lægen, at light sodavand var lige så dårligt som sukkerholdigt sodavand at drikke, fordi de kunstige sødemidler blev omdannet til sukker i maven.

Umiddelbart skurrer det umådeligt meget i mine ører. Jeg sagde til hende, at det havde jeg ikke hørt om før, men at det jo er en velkendt sag, at light sodavand kan stimulere trang til søde sager. Jeg har yderligere researchet lidt på det, men jeg kan ikke finde noget, der stætter lægense påstand. Det er selvfølgelig en mulighed, at min svigermor har misforstået lægen, og at han har sagt noget i stil med, at det ikke er alle light produkter der er sukkerfri, men nogle blot er sukkerreducerede.

Jeg skal være sammen med hende igen på torsdag, og ville høre I kloge medstuderende herinde, om der er nogle af jer, der har hørt om dette, at kunstige sødemidler skulle omdannes til sukker i maven?

Der er mange historier, meninger og uklare ting mht. aspartam, men så vidt jeg er orienteret, er der ikke rigtigt hold i noget af det endnu… (!)
At aspartam bliver omdannet til sukker i maven, er i hvert fald en røver. Molekylet består af 2 aminosyrer og methanol, hvilket det også nedbrydes til.
Desuden er mængden af sødemiddel i lightprodukter nok ikke i nærheden af mængden af sukker i ikke-lightprodukter.

Se her:
http://www.informaworld.com/smpp/content~db=all~content=a916042500

Hmmm min research har vist ikke været helt tilstrækkelig! Men nu kan jeg da med noget hold i litteraturen forælle min svigermor, at den påstand ikke holder!

Dette er dog et interessant link:

http://www.ssi.dk/sw75146.asp

Jeg ved godt, at dette ikke er et svar på spørgsmålet, men håber at du finder det interessant alligevel. Spørg endelig løs hvis det er:

Ved produktionen af light-sodavand, bruges der oftest en blanding af Aspartam og Acesulfam K (K for kalium), i forsøget på at balancere det reducerede sukker med en ‘naturlig smag’.

De går for ikke at være energigivende, men mange forsøg har vist at der stadig sker en vægtforøgelse.

Ved indtagelse af Saccharin er der en mistanke om, at det skaber en mindre termisk respons, og måske dermed - gennem fysiologiske processor - kan skabe en dårligere energi balance. [1] Denne kilde indeholder 5 andre interessante kilder, der fortæller om vægtøgelse ved indtagelse af light-produkter.

Andre undersøgelser har vist at der er en forbindelse mellem indtaget af sødemidler, og en negativ påvirkning af dit helbred (metabolisk, diabetes og kredsløbssygdomme). Der er teorier om at disse sødemidler skaber en øget lyst til mad, øget kropsvægt og metaboliske forstyrrelser. Det skal dog nævnes at der ikke kan nævnes nogen direkte fysiologisk sammenhæng, endnu. [2]

[1] http://www.sciencedirect.com/science?_o … e02df04250
[2] http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19634935 (For fuld artikel: http://content.apa.org/pubmed/bne/123/4/772)

Jeg læste et andet sted, om indholdet i Coca Cola Zero (hvertfald i USA):
Aspartam: 58mg/240 ml
Acesulfam K: 31 mg/240ml

Ifølge de danske sundhedsmyndigheder, anbefaler de maks - pr. dag: 40mg/kg kropsvægt for Aspartam, og 9mg/kg kropsvægt for Acesulfam K. Regner man lidt på det, får man:
For en person på 60 kg. max må drikke 4,18 L Coca Cola Zero… Det gav mig lige lidt at tænke over, da jeg regnede på det…

Jeg vil ikke hænges op på dette, men som jeg søgte rundt, faldt jeg over denne snas tekst, jeg føler er værd at læse (og kunne ikke redigere den forrige post):

"Aspartam og de andre sødemidler er selvfølgelig helt enormt søde, men selvom de er søde indeholder de simpelthen ingen kalorier, hvilket jo i første instans egentlig er ret godt, for så er der jo heller ikke noget at forbrænde.
Det ved kroppen bare ikke.

I det du indtager den “kemi-sødet” drik, bliver der nu startet en kædereaktion i mens væsken er på vej ind i din krop. Din hjerne sender signaler til din bugspytkirtel med meddelse om, at der nu kommer en masse sukker (dvs. energi/kalorier) ned i maven og ud i blodet. Bugspytkirtlen begynder at producere insulin for at kunne transportere, det den tror er glukose, ind i cellerne og evt. ophobe som fedt.

Problemet er bare - det kommer aldrig. Og det er meget problematisk, for så vil det blodsukker, som allerede findes i blodet blive transporteret ind i cellerne - du vil få lavt blodsukker og det fører til træthed. Lavt blodsukker = du føler dig sulten.

Du vil altså ganske enkelt være mere sulten og du skal indtage mere føde, før du føler den gode mæthedsfornemmelse.

Læs mere: http://www.alun.dk/sund-kost/aspartam-d … -dig.html# "

Teksten er tyvstjålet herfra