Løn i praksisturnus

Halløj
Ved nogen hvem der betaler ens løn, når man er i turnus i almen praksis? Så vidt jeg har forstået er det lønkontoret på det hospital, hvor man har haft sin foregående hospitalsturnus der udbetaler lønnen. Er det regionen der betaler hele vores løn? Betaler den praktiserende læge noget for at have os?

mvh. Marie

Der er forskellig betaling alt efter om man er i turnus, introstilling eller fase 3.

Turnus der betaler din praksis ikke noget af din løn - de får faktisk - jeg mener 8000 for at have dig + det du selvf tjener ind…
Intro - mener jeg praksis betaler et marginalt beløb
Fase 3 - betaler praksis vidst det meste af din løn…

Kender ikke satser, men jvf ovenstående er der en glidende overgang fra ingen betaling til større betaling af praksis…

For præcise tal, så skal du nok kiggei PLOs overenskomst.

Nå, så de praktiserende læger betaler altså ingenting for at have turnuslæger, men får ligefrem penge for det?
Hmrf! Min praksislæge har ellers gjort et stort nummer ud af at hun absolut ikke vil udbetale løn til mig, når hun holder ferie (og jeg ikke har flere feriepenge) :?

[quote=“juks”:37i7xiip]Nå, så de praktiserende læger betaler altså ingenting for at have turnuslæger, men får ligefrem penge for det?
Hmrf! Min praksislæge har ellers gjort et stort nummer ud af at hun absolut ikke vil udbetale løn til mig, når hun holder ferie (og jeg ikke har flere feriepenge) :? [/quote]

Kontakt dit lønkontor…

Så vidt jeg husker, kan man ikke tvinge turnuskandidater til at holde ferie, blot fordi tutorlægen gør det… Kontakt YL! de ved det i hvert fald.

Herudover kan man undre sig over pratiserende lægers smålighed (og manglende kollegialitet), hele systemet tilgodeser dem i en sådan grad, at jeg væmmes ved det. Absurd, at de kan tjene en halv million på en turnuskandidat i seks måneder uden at det koster dem en rød reje - nogle steder får man ikke engang undervisning eller supervision, der er det ren produktion.

  • Mikkel

Praksislægerne har den fedeste aftale ved at have turnuslæger. Godt jeg ikke helt havde gennemskuet, mens jeg selv var i praksisturnus, for så havde man da været endnu mere harm.

Det sidste jeg hørte, var at de fik ca. 5000,- pr. måned for at have en. Bevares der er en smule supervision, men turnuslægens produktion måske i størrelsesordenen 50-60.000 om måneden uanset måske mere.
Jeg mener slet ikke de burde have noget for at have turnuslæger eller faktisk burde betale f.eks. halvdelen af lønnen. Det ville ikke være urimeligt.

Ved en af mine kursusdage blev det vendt af underviseren, som sagde at det “ikke var nogen dårlig aftale”. Da vi er i Jylland betyder det som bekendt skidegod.

hmm - jeg spurgte en almen praktiserende læge da jeg var i klinik om hvordan lønnen til turnuslægen blev betalt - han sagde at lægehuset betalte hele turnuslægens løn pånær et tilskud på 6000,- kr/måned

Enig, ligeledes fuldstændig urimeligt at spilde vores tid med et halvt år i almen praksis, når halvdelen af os turnuskandidater ikke engang kan komme i intern medicin - fuldstændig absurd!!! Lad almen praksis være for dem, der gerne vil det…

… og hvis en tutorlæge siger, at han betaler lønnen pånær et lille tilskud - så lyver han eller fatter minus. Eller måske har han snakket om en introlæge, hvor de vistnok betaler en noget større del af lønnen…

  • Mikkel

Udover egeninteresse - hvad er det så der får dig til at mene at kirurgi eller intern medicin er så ekstremt meget vigtigere end almen medicin - er det ikke et holdningsspørgsmål?

Måske… men jeg har endnu ikke mødt en eneste, der ikke gav mig ret i, at det er rablende vandvid, at 55 % af turnuslægerne ikke længere kommer på en intern medicinsk afdeling - og det er såvel kirurger, som medicinere, anæstesiologer eller almen medicinere. Hvad enten man vil det ene eller det andet er det intern medicin der er fundamentet…

  • Mikkel

[quote=“mgybel”:3llyxxgp]Måske… men jeg har endnu ikke mødt en eneste, der ikke gav mig ret i, at det er rablende vandvid, at 55 % af turnuslægerne ikke længere kommer på en intern medicinsk afdeling - og det er såvel kirurger, som medicinere, anæstesiologer eller almen medicinere. Hvad enten man vil det ene eller det andet er det intern medicin der er fundamentet…

  • Mikkel[/quote]
    siger ikke at intern medicin ikke er vigtigt (visse folk vil måske være uenige om det er fundamentet), og ikke at det ikke er tåbelig at fjerne det - siger bare at mange også anser almen medicin som værende ret grundlæggende

Tja, jeg hører så til blandt dem, der mener det på ingen måde er rablende vanvid at intern medicin ikke nødvændigvis er en del af turnus. Hvis man har tænkt sig videre med et speciale hvor det er relevant (almen medicin, medicin, anæstesi), så får man da også en hel del intern medicin under sin specialisering. Har man tænkt sig at være kirurg er det faktisk ret begrænset hvor meget gavn man har af 6 mdr på en intern medicinsk afdeling, især når man tager i betragtning at det første år efter man er blevet færdig handler om mange andre ting end lige præcis det faglige. Hvis man virkelig tror at en ortopædkirurg kan huske bare et minimum af hvad der foregik på en medicinsk afdeling 8-10 år senere, så er man nok lidt naiv.

Hvis man mener at turnus er vigtigt pga. fagligheden man opnår vil jeg personligt sidestille almen medicin, kirurgi og medicin i så måde.

[quote=“mgybel”:20xz5rwb]Så vidt jeg husker, kan man ikke tvinge turnuskandidater til at holde ferie, blot fordi tutorlægen gør det… Kontakt YL! de ved det i hvert fald.

Herudover kan man undre sig over pratiserende lægers smålighed (og manglende kollegialitet), hele systemet tilgodeser dem i en sådan grad, at jeg væmmes ved det. Absurd, at de kan tjene en halv million på en turnuskandidat i seks måneder uden at det koster dem en rød reje - nogle steder får man ikke engang undervisning eller supervision, der er det ren produktion.[/quote]

Jo det kan de godt. Når der er tale om et mindre sted. Men man skal have ferien oplyst god tid i forvejen (6-8-12 uger, kontakt LF), og det skal være hele uger. Ikke noget med at du SKAL holde ferie hver anden fredag. Kontakt LF. Du kan også bruge dine dage hos privatpraktiserende speciallæger. Det skal der også være tid til (der kan man ofte gå tidligt da det bliver noget langhåret med reumatologiske patienter fra 8-16.

Det er ikke alle steder hvor det hele går op i penge penge penge. Jeg har haft et 100% perfekt ophold i Præstø hos Teisen-Simony. Ordentlige arbejdtider, daglig supervision, ingen problemer med at få fri, omsorgsdage, ferie på tværs af praksis ferie kurser osv.

@mgybel; fald lidt ned, den virkelige verden indhenter dig snart når du bliver færdig, og ikke alt er så sort-hvidt. Mange har en rigtig god turnus-tid hos praktiserende læger med gode flexible arbejdsvilkår. Om praktiserende læger får for mange penge for at have turnus (BASIS) læger skal jeg ikke afgøre. Det er nok bare et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis ikke vores løn dækkes 100% af det offentlige mangler der uddannelsespladser. Det er korrekt at mange yngre læger kan tjene en del penge ind i en praksis, men det er ikke alle yngre læger som kan det… De praktiserende læger kan ikke selv vælge dem de vil have, men får bare en ny tildelt hver 6. måned etc.

Hvad enten man har en god turnustid eller ej, så finder jeg det stadigvæk latterligt og oldnordisk, at man skal tvinges til at arbejde gratis hos en selvstændig erhvervsdrivende i seks måneder. Hvis man så i det mindst droppede de dårlige steder, så kunne man måske endda forstå det, for så var der en slags gulerod - en grund til at gøre tingene ordentligt og supervisere - i så fald havde jeg ikke noget imod, at man belønnede de steder. Men det er desværre ikke tilfældet i dag, hvor manglen på uddannelsessteder åbenbart er så stor, at man må tage, hvad man kan få…

Under de vilkår mener jeg, at man var bedre stillet ved at droppe praksisturnus, fremfor denne skjulte statsstøtte til 80% af KBU-tutorlægerne.

I øvrigt MG, så spar dig din arrogante, bedrevidende attitude og acceptér, at nogle har andre holdninger end dig. Fint hvis du har gode oplevelser med praksisturnus, desværre har jeg talrige eksempler på det modsatte, hvor kandidater er blevet sat til at knokle patienter igennem uden synderlig supervision.

  • Mikkel

Hvis det er niveauet vi skal debattere på, så finder jeg på noget andet at lave :slight_smile: hej hej

Så så - ro på drenge. Her må også gerne være hyggeligt at være :wink:

Selvfølgelig skal der være hyggeligt herinde, Frederik. Jeg vil gerne lige - igen igen - korrigere det der med en halv million pr turnuslæge. Det tjener en turnuslæge altså ikke ind på 6 mdr inkl ferie. No way. Os der har prøvet at kode ydelser og lave regnskab over det ved at det sker ikke. På gode uger med 37 timer kan man måske køre 10000-15000 ind på ydelser pr uge. Så skal der også knokles og ses min 20 patienter pr dag. Fratræk ferie og kursusdage. En praktiserende læge kan vel så i aller bedste fald få en omsætning på 250-300 tusind på en turnuslæge. Fratræk så ydermere omkostninger, husleje, tid til supervision osv. Måske nok et varierende beløb… men træerne vokser ikke ligefrem ind i himlen.

Beløbets størrelse kan sikkert diskuteres - men i min bog er det absurd, at man kan få gratis akademisk arbejdskraft. Og hvad enten du/I synes det er anderledes, så er der altså desværre en del steder, hvor mængden af supervision nok henregnes i daglige minutter, og ikke i timer - og udgifterne til husleje etc. afhænger vel ikke synderligt at tilstedeværelsen af en turnuslæge og er derfor irrelevante i denne sammenhæng.

Det er i orden at være uenig i urimeligheden, men at påstå, at turnus ikke er en favorabel ordning for de praktiserende læger er da langt ud i hampen…

  • Mikkel

Hvis en praktiserende læge skulle betale hele turnuslægens løn vil det være en meget stor del af omsætningen. I modsætning til f.eks. en hospitalsafdeling.
Tutorlægen har vel ikke tilmeldt flere pt. fordi han har turnuslæge ?