Lorteturnus

Lorteturnus
0

#1

Lige et rigtig surt, læs fortvivlet opstød og turnusforskyldte uretfærdigheder. Jeg bliver færdig til vinter, og var så uheldig at trække nummer 256 i turnusnummer. Jo, jeg vidste godt at risikoen var der, og troede også at jeg kunne gennemskue konsekvenserne. Men alligevel er jeg blevet overrasket, og det forbløffer mig at vi som kommende yngre læger finder os i at blive tvangsflyttet, uden nogen form for kompensation.
Jeg har 2 børn på 4 og 10 år og en mand, som jeg sådan set gerne vil være sammen med. Og da mit turnusnummer var så dårligt at pendleri ikke er muligt uden store familiære konsekvenser (har prøvet det i en kort periode tidligere), har vi kun muligheden for at rykke teltpælene op og flytte. Huset skulle sælges, og der var vi heldige… Det var da rimelig let overstået. Måske også fordi vi valgte at sætte prisen ned, så vi var sikker på at få huset solgt. Så tænker man at man da bare kan flytte i lægebolig… Men nej, for vi er så ”dumme” at have 2 hunde, og det må man ikke have i en lægebolig. Selvforskyldt, men selvfølgelig lidt irriterende, men vi vil nu ikke af med vores hunde af den grund. Og slet ikke for børnenes skyld, for det vil da være urimelig hårdt at skulle af med sine hunde, samtidig med at de skal sige farvel til deres kammerater og trygge kendte omgivelser. Desuden er lægeboligerne kun midlertidige, og så er man låst fast på et skoledistrikt, hvis man ikke vil være et skarn og flytte sine børn fra skole til skole.
Nå, så vi må ud og købe hus. Fint, fint, og da også skægt og spændende, men som alle ved, også ret dyrt. Og huspriserne er ikke særlig lave i den del af landet, jeg er blevet deporteret til.
Så kontakter jeg pladsanvisningen, og får at vide at jeg ikke kan blive skrevet op til en børnehaveplads, før jeg har bopæl i kommunen… Og at de sikkert ikke har en børnehaveplads til februar, men at han på grund af pladsgaranti, kan få en plads i dagplejen sammen med 3 babyer. Fedt for en næsten 5-årig dreng. Så, jeg kan ikke starte på turnus til 1. februar, da jeg ikke kan få ham passet, og hvis jeg ikke vil have ham i dagpleje, må jeg vælge at gå arbejdsløs de første par måneder indtil han får plads. Så må jeg håbe at jeg kan skubbe min turnusstart, med de økonomiske konsekvenser det får.
Og så var der lige manden, der også gerne skulle have job i nærheden. Igen var vi heldige… Han fik tilbudt job, men 8000 kr ned i løn om måneden, og start i november, mens jeg læser til embedseksamen i medicin, kirurgi samt pædiatri!!! Desuden vil det kræve en bil… Det holder desværre ikke. Ærgeligt. Men vi må se hvad der sker…
Så det er lidt fortvivlende at læse på sidste semester, med turnus hængende over hovedet, og jeg tør slet ikke tænke på hvad der sker, hvis jeg ikke består, eller bliver syg….
Hvor er der bare forskel i vilkårene… Tænk at kunne opsige sig kollegieværelse, og flytte til en lægebolig og aftjene sin turnus??? Eller at kunne blive boende og pendle i anstændig afstand???
Eller vide at der i hvert fald er dækning af flytteudgifter, eller mulighed for fleksible starttidspunkter… Hvad er pasningsgarantien værd, når man ikke kan få sit barn skrevet op før man bor i kommunen, og når man faktisk skal starte på arbejde den dag man flytter?
Øv, Øv og atter øv, Hvor havde det bare været fedt at få nummer 5, og hvor har jeg bare fortrudt at jeg havde den holdning at handel med turnusnumre er forkasteligt og amoralsk. Øv, jeg skulle have købt et nummer i stedet. 100.000 kroner ville være billigt sluppet i forhold til hvad det her kommer til at koste os…


#2

Jeg føler virkelig med dig - jeg blev simpelthen så harm på dine vegne da jeg læste dit indlæg om de fuldstændig absurde situationer den nuværende turnus-ordning hvert eneste halvår kaster folk ud i. :x

Det kan simpelthen ikke passe at vi skal læse i godt 6 år, leve af SU og samtidigt hastigt nærme os hastigt de 30 år (nogle selvfølgelig endnu mere…). De fleste i den aldersgruppe har allerede studierne bag sig og besidder et job som de selv har kunnet vælge. Den tvangsdeponering som du beskriver er uhyrlig og ikke acceptabel i mine øjne.
Jeg har ikke her og nu nogle konkrete løsningsforslag til hvordan man løser turnus-spørgsmålet, men det MÅ kunne gøres bedre end nu!
Jeg ved det bliver taget op i medierne en gang imellem med en lille notits om diverse familier der må rykke teltpælene op for i det mindste i en periode at skulle bo i den anden ende af landet, men diskussionen tager ligesom aldrig fat, den ebber altid ligeså stille ud igen.

Spørgsmålet er: Hvad kan vi gøre for at fremtidens turnus-vilkår bedres?
Det er ærgeligt at sammenholdet blandt medicinstuderende er så ringe - jeg har svært ved at forestille mig at man kan samle stor opbakning til noget som helst i fælles regi, men hver gang jeg læser indlæg som dit ved jeg, at jeg på et tidspunkt kan risikere at stå i samme situation som dig. Godt nok er der nogle år til, men hvis ingen tager fat i problemet og råber op, sker der i hvert fald ingen ting…i dit tilfælde er det bare ærgeligt, at der ikke var nogen for 10 år siden der protesterede og krævede en ny, fleksibel turnus-ordning med alt hvad dertil hører af benarbejde og ikke lod sig spise af med diverse bortforklaringer og syltninger fra de ansvarliges side.

Problemet er måske også, at man ikke rigtig kender konsekvensen af problemet før man selv står med det - som du selv siger:

og når man så står der er det for sent at ændre noget som helst…og når man så bliver færdig med turnus er lysten til at kæmpe for at andres turnusforhold forbedres måske ikke tilstede - jeg ved det ikke, men der er i hvert fald ikke nok der råber op og kræver bedre vilkår. Jeg er lige ved at tro at den nuværende ordning må være i strid med menneskerettighedskonventionerne…

Hvordan kan vi så ændre situationen? Jeg har ikke nogen gylden løsning, men som jeg sagde ovenfor må det kunne gøres bedre!!
Enhver kan vel sætte sig ind i din situation og jeg kan ikke tro at nogen vil finde den acceptabel.

Rigtig meget held og lykke med det hele - trods alt. :slight_smile:

mvh.
Susanne.


#3

Jeg kan kun slutte mig til Susanne og sige hvor ked af det og irriteret, jeg blev på dine vegne da jeg læste dit indlæg! Det er bestemt ikke en situation nogen ønsker at stå i, og desværre hører man om flere og flere der kommer i den.
Jeg har et enkelt spørgsmål ang. fordelingen af turnuspladser… Jeg troede at dem der har børn blev forfordelt og fik plads hvis ikke i byen man bor i, så meget tæt på ?? Er det bare en skrøne eller er der slet ikke nogen der tænker på det ?? :shock:
Ellers har jeg kun at sige, at jeg håber I finder en løsning inden for kort tid… Held og lykke! :wink:


#4

Det er desværre bare en skrøne… I Norge bliver studerende med børn i den skolesøgende alder forfordelt. Ikke frit valg, men mindst 3. prioritet bliver opfyldt. Jeg har spurgt FADL’s turnusudvalg om det var noget de ville arbejde for, men det ville de ikke…!!!


#5

En sådan forfordeling mener jeg også ville være unfair for dem som ikke har børn, man har jo reelt set selv valgt at få børnene.

Min kæreste og jeg har selv planer om at have børn når min turnustid kommer, og vi er da også begge indstillet på at skulle acceptere at ikke selv kunne bestemme hvilket område man kommer til i de 1½ år. (min kæreste læser til dyrlæge)

Jeg taler ikke for den nuværende lodtrækning - bare imod en forfordeling baseret på det at have børn (eller bare samlever for den sags skyld) - så der er jeg helt enig med FADL´s turnusudvalg - det andet ville være unfair.

Jeg har dog svært ved at se en bedre løsning end den nuværende turnusordning - som både tager hensyn til sundhedsvæsenet og til turnuslægerne. Vi får en meget dyr uddannelse (noget som vi desværre ofte tager for givet) af samfundet, og turnus er en af de måder vi betaler lidt tilbage igen.

Hvordan mener i at en holdbar turnusordning skulle se ud ?


#6

Turnusordningen er vel som sådan også lige uretfærdig hvad enten man har børn eller ej?

Jeg synes ovennævnte historie fra det virkelige liv er forfærdelig og det må være noget så r…irriterende en situation at stå i. Det jeg ikke forstår er at det kommer bag på nogen at det kan ske.
Vi har fx valgt ikke at købe hus netop for ikke at skulle tabe en masse penge når jeg skal i turnus. Der er generelt mange ting vi har valgt fra for at gøre turnus lettere når jeg når dertil.

Hvordan turnus gøres bedre? Jeg kan huske at jeg en gang læste et indlæg, vist nok i Sund og hed, om et forslag til forbedring, der gik ud på at man skulle søge sin turnus stilling ligesom når vi senere skal søge introduktionsstilling etc. Den ide kunne jeg godt lide. Men om den er mulig at føre ud i livet, det er jeg måske lidt mere skeptisk overfor, da den vil komme til at koste mange penge - i hvert fald hvis jeg har forstået det korrekt.

Hvad angår forfordeling fordi man har børn … Hmm … Er man virkelig kun i besiddelse af en familie hvis man har børn? Jeg mener, min mand vil da også få ret store problemer i forhold til job, hvis han bare uden videre skal rykke teltpælene op og finde et andet … Det er vel ligeså hårdt for et forhold at være adskilt gennem længere tid selvom der ikke er børn inde i billedet?
Som verden ser ud i dag, så ved vi hvad vi går ind til, når vi vælger at læse lægevidenskab. Vi ved hvilke konsekvenser det kan komme til at få for familielivet og det må vi så efter min mening forholde os til. Og vælger vi at få børn under studiet har vi vel for pokker også tænkt konsekvenserne igennem. Jeg kan ikke helt se hvorfor man skulle forfordeles af den grund.


#7

Hør nu engang… Det her er ikke en diskussion om børn eller ej, og evt. forfordeling. Og læg venligst mærke til at det ikke er det “piver” over. Jo, jeg kendte godt konsekvenserne, da jeg startede med at læse medicin med barn, siden børn. Og jo, jeg valgte at købe hus, da det var meget billigere at bo 20 km fra Århus i et hus, end i en 2 værelses lejlighed i Århus. Ja, det vidste jeg. Og jo, jeg håbede at få et andet turnusnummer, men det lykkedes ikke. Og jo, jeg tager konsekvenserne af det. Rykker hele familien op med rode, og flytter til Sønderjylland, med henblik på at blive der “forever” og blive lykkelig speciallæge i et eller andet… Sammen med min mand og mine børn…
Jeg bliver bare så ufattelig træt over at mit værste semester skal gå med slagsmål med diverse pladsanvisninger… Og medstuderende, der råber højt op hvor svært det da også er, ikke at kunne gå i byen med sine venner og at man i en periode ikke kan se sin elskede så ofte som man måske gerne ville… Helt ærlig…
Jeg synes også at forfordeling af børne-forældre er møguretfærdigt. Men man skulle da være et skarn, hvis man ikke med næb og kløer forsøgte at skåne sine børn mod at skulle flytte for meget. Og det er slet ikke det jeg er træt af.
Jeg er ufattelig træt af “medstuderende” der ikke kan se ud over deres egen næsetip. Det gennemsyrer mere og mere studiet. ØV.
Jeg synes bare det er uretfærdig at der overhovedet ikke er nogen form for kompensation, i forhold til dækning af flytteudgifter eller institutionsgaranti, fleksible boligforhold eller lignende… Og synes faktisk også det var det jeg skrev…
Ja, jeg har valgt at få børn og læse medicin. Og jeg aldrig gudskelov aldrig nogensinde fortrudt nogle af delene. Og jeg tager også gladelig konsekvenserne… Men hvor er det dog belastende…


#8

Stakkels dig :cry: …kender udemærket situationen, trak nr. 290 i efteråret 2003. Jeg havde også på forhånd sagt, at lodtrækningen må man tage i strakt arm…den er bare ikke særligt strakt, når man får et rigtigt dårligt nummer. Turnusordningen er ikke en akademisk uddannelse værdig. Uanset om man er single, gift, samboende har børn eller hund.

Folk siger, det er ligesom Lotto. Der er bare den lille forskel, at med turnusordningen kan man ikke vinde, kun tabe, medmindre man kalder det at få lov til at blive boende, hvor man bor og få et arbejde i nogenlunge nærhed for at vinde.

Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke kan genneføre en reform af turnusordningen, så stillingerne søges ligesom alle andre stillinger i dette land. Man kunne fra centralt hold sørge for, at de påkrævede antal stillinger blev oprettet, og så kunne folk søge dem centralt, f.eks. hos de nye regionale videreuddannelsesråd, så nepotisme også kunne undgås. En lille sidegevinst, som man ikke altid bliver rost for at nævne er, at man måske kunne få nogle fagligt bedre læger, fordi man skulle “kæmpe” lidt om stillingerne. Det ville tvinge folk til ikke blot at være “tilfredse med et 6-tal”, som det populært hedder.

Er helt uenig i ovenstående. Hvorfor skal vi som de eneste akademikere jeg kender til, stå i taknemmelighedgæld til staten. Nok er vi dyre at uddanne. Til gengæld er vi dårligt betalte, når man sammenligner os med de lande vi normalt sammenligner og med.

Som det så klogt bliver sagt, kan man ikke overskue konsekvenserne af det, før man står i situationen. Og argumentet med, at vi vidste, hvad vi gik ind til, synes jeg ikke man kan bruge til noget som helst. Hvordan kan en 20-årig single, der netop har rejst jorden rundt, forstille sig, hvad der vil sige at skulle flytte til en anden region, end den man bor i, oven i købet måske med mand/kone og børn. Når så turnusperioden er i gang eller måske endda overstået, så er det svært at mobilisere den energi der skal til for at ændre den. Så dem, der rigtig har energien til at få den ændret, det er de studerende selv…der jo desværre ikke rigtig forstår, hvad det indebærer og ikke har følt konsekvenserne på egen krop.

Det er da fuldstændig rigtigt, at man selv har valgt at få børnene, men jeg har svært ved at se det rimelige i, at man ikke kan gøre nogen ting mht. børn eller huskøb før man er færdig med sin uddannelse, som oven i købet er landets længste. De fleste er næste 30 før de er færdige. Det kan være lang tid at vente. Måske skulle man bare fordele turnusnumrene på 1. semester. Så vidste folk hvad de havde at gå efter, men så ville der nok blive for stort frafald. Spørgsmålet er om folk ville acceptere resultatet af en turnuslodtrækning, hvis de stadig kunne springe fra og vælge et andet studie. Det er lidt sværere for os andre der sidder i saksen og ikke har andre muligheder. Man vælger jo ikke lige et nyt studie når man er næsten færdig som læge.

Jeg håber, at du finder en løsning på problemet…også gerne for de kommende læger.

Theede


#9

Jeg er stort set enig, med Theede

Har dog en lille bemærkning til nedenstående …

Nu er det ikke alle studiesteder at man får karaktere i alle fag, således på SDU får man kun karaktere i 1 års prøven, og ellers til integret på 5 sem plus i et par små fag og så er næste karakter man får som jeg ved det til intern medicin og kirurgi eksamen. Ret mig hvis jeg tager fejl.

Hvordan løses den problematik?
Og ville en konsekvens være at der ville blive A og B studiesteder, således at nogle “skoler” ville blive bedre end andre og derved bedre stillet ved søgning af turnus?

Jeg følger debatten med spænding…


#10

Theede :
Man må konkludere at vi ikke kan blive enige da der er tale om enorme forskelle i politisk indstilling og samfundsfølelse.

Men angående din forslag om ændring af turnus-ordningen - så vil det skabe arbejdsløshed blandt nyuddannede læger og mangel på lægekapacitet i nogle yderområder. Markedet er mættet med nyuddannede læger i 2007 og derfra får vi brug for den ansættelsesgaranti der ligger i turnusordningen.

Jeg håber på vi bevarer den danske ordning (selvom jeg har sympati for de familier der får problemer), og ikke at vi får en liberal ordning som den du foreslår.


#11

Hvorfor det?

Hvor har du det fra?

Er der ikke det i Theede´s forslag?


#12

[quote]Citat:Markedet er mættet med nyuddannede læger i 2007

Hvor har du det fra? [/quote]

Sundhedsstyrelsens (http://www.sst.dk) lægeprognose 2003

[quote]Citat:så vil det skabe arbejdsløshed blandt nyuddannede læger

Hvorfor det? [/quote]

En simpel deduktion ud fra at markedet vil være mættet og at sygehusene så ikke længere ville være tvunget til at have en turnusplads til hver nyuddannet læge.

Og det mener jeg netop ikke at Theede´s forslag leverer - ellers ville det være godt.

Jeg er enig med FAYL : “Det er Yngre Lægers opfattelse at fordelene ved den nuværende turnusordning – set som et hele – er større end ulemperne. Yngre Læger holder sig løbende ajour med turnusordningens administration. I den forbindelse er det bl.a. meget vigtigt at sikre , at der er det tilstrækkelige antal turnuspladser.” (turnus-pjecen)


#13

Jeg kan godt forstå frustrationen over at skulle flytte i 1½ år. Men helt ærlig! Prøv dog også at være en smule taknemmeligt for, at der 1) er et arbejde og 2) det er 1½ år! Og at lægeboligernes egenskaber ikke passer med dine krav - er det ikke en luksus, at de overhovedet ér der? Kandidater fra andre studier skal være lykkelige for at få et arbejde, som PERMANENT ligger i den anden ende af landet. Det er træls med medstuderende, som ikke kan se ud over deres egen næsetip, men der er vist flere, som har en rem af huden.


#14

Jeg er fuldstændig uenig!!!

Har du overhovedet læst det indledende indlæg i denne debat? Jeg forstår slet ikke hvordan man kan have så arrogant en holdning til andre menneskers problemer. Det er et fuldstændig vanvittigt kaos turnusordningen påtvinger shigella og hendes familie.

Hele familien bliver rykket op med rod og deporteret til en anden ende af landet. Ægtemanden bliver nødt til at finde et nyt arbejde, da pendling dagligt næppe er et alternativ de fleste vil finde muligt med to børn, osv. osv. Og det er jo ikke sådan at man så “bare lige flytter tilbage” efter 1½ år når ægtemanden har fundet et nyt job, børnene har fået nye venner og institutionspladser, det gamle hus er solgt osv…
Der er selvfølgelig mange familier der hvert år flytter til den anden ende af landet og har det fint med det - men de allerfleste gør det frivilligt og efter at have overvejet fordele og ulemper - medicinske kanditater bliver det påtvunget!!

Jeg giver Theede fuldstændig ret i, at det er umuligt at kende konsekvenserne af at vælge medicinstudiet som 20-årig. Når man starter er det studiets muligheder man koncentrerer sig om - ikke dets begrænsninger; og hvad kan i øvrigt ikke også nå at ændre sig på 6½ år…??
Som aspirerende turnuslæge har man minimum 6½ års studier bag sig og for de flestes vedkommende vil det betyde at man er omkring de 30 år.

Det kan ikke være rigtigt at vi som medicinstuderende i gang med den længste uddannelse overhovedet skal være nødt til at sætte vores liv på stand-by i så mange år blot fordi turnusordningen indbefatter at vi kan blive smidt hvorsomhelst rundt i landet pga. et dårligt lodtrækningsnummer - det er fuldstændig absurd at spille lotteri med nogle menneskers liv på den måde.
At købe hus, have en kæreste/ægtefælle med fast arbejde, få børn, og andre lignende ting - burde medicinstuderende være disse ting foruden? At skulle level en singletilværelse uden forpligtelser og dybe bånd til andre mennesker på et uforpligtende kollegieværelse studiet igennem er jo ikke et menneskeligt alternativ! Men det mener nogle åbenbart at det er - at vi bare må udskyde alle disse ting som er andre mennesker forundt, og hvis vi ikke gør det, får vi bare at vide, at vi jo vidste hvad vi gik ind til!!


#15

Efter Susanne´s meget personlige indlæg har jeg ikke længere lyst til at deltage i denne debat - det tager en uheldig drejning.

Jeg vil slutte af med at citere mig selv for hvad jeg mener er kernen i debatten. Der er ingen som synes det er særligt fedt at Shigella står i den meget uheldige situation - tværtimod! (derfor mener jeg Susannes personlige angreb på AstridK er urimeligt)


#16

Tusind tak for opbakningen, Susanne…

Jeg har også gjort tanker om der var bedre løsninger end den nuværende turnusordning. For jo, det er dejligt at vi er garanteret arbejde… Da min mand i sin tid blev færdig på universitetet (ikke medicin), gik han arbejdsløs i ½ år… Og da han endelig kom til samtale og fik job, var det i Ringkøbing Amt. Jeg var netop startet på medicinstudiet og vores datter var 3 år. Vi valgte alligevel at flytte til Ringkøbing, for det vurderede vi var til mindst ulempe for vores datter. Det var nemmere for mig at pendle, og jeg behøvede jo slet ikke at tage til Århus hver dag. Og vi fortrød da heller ikke. Vi havde 2 skønne vestjydske år, før vi igen satte næsen mod Århus. Nu med arbejdserfaring (mandens) i bagagen, og jeg blev nødt til at deltage mere i den kliniske undervisning.
Så vi har da prøvet at flytte væk fra det hele en gang, og det har da også gjort os knap så skræmte over situationen. Vi har det med at blive glade og komme til at trives, hvor vi end bor :smiley: .
Men jeg husker da: at min mand selv kunnne bestemme hvornår han ville starte med at arbejde, at vi fik betalt flytte-omkostningerne, at vi fik stillet en bolig til rådighed, hvor vi alle kunne være :smiley: og der var ingen problemer med pladsanvisningen.

Så forstå mig ret… Jeg glæder mig til at skulle prøve noget nyt. Dog må jeg indrømme at det er noget mere kompliceret når ens børn er 4½ og 10.

Og jeg bliver bare så træt, når jeg både skal sælge og købe hus, have endnu en bil, sende min næsten 5-årige krudtugle i dagpleje :cry: , hjælpe min datter over hendes flyttekrise, gå til eksamener, aflægge lægeløfte, flytte til Sønderjylland samme dag som jeg skal starte i turnus… :wallb:

Det er blot det ufattelige rigide system, der gør mig så frustreret. Og de overordentlig uretfærdige økonomiske konsekvenser der har for dem, der trækker et dårligt turnusnummer. Og at vi som voksne mennesker bliver påtvunget rollerne som små marionetdukker… :doc:

Så AstridK, jeg ved ikke rigtig hvem det er, der “ikke” kan se ud over deres næsetip.

Men af og til tænker jeg, at når jeg bliver læge; vil jeg så undlade at tage de trælse vagter for at skåne mine gravide kollegaer? Vil jeg undlade at bytte vagt, så trætte “nybagte” kollegaer kan få en sammenhængende weekend ind imellem?
Vil jeg være sådan, under dække af at de da bare kunne have fået deres børn under studiet??? Og at det er selvvalgt at man starter sit arbejdsliv som 30 årig med at få børn???

Det vil jeg højst sandsynligvis ikke…


#17

Hej alle

Jeg synes det er ærgeligt, at Diemer melder sig ud af debatten. Den lidt rå tone fra Susanne, som jeg i øvrigt synes var fuldt berettiget, viser med al tydelighed, hvor meget denne turnusproblematik betyder for os. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi alle deltager i debatten, selvom den til tider kan være sej, hvis vi bare prøver på at holde den på en akademisk værdigt plan.

Turnusproblematikken er ikke bare et spørgsmål om pensum, læseplaner eller “hvad skal du lave fredag aften ?”. Det er vores liv og fremtid vi snakker om. Det synes jeg AstridK lader hånt om i sit indlæg.

Jeg kan da godt se, at det er brandærgeligt for de andre akademikere, der også må flytte rundt i landet for at få et arbejde, men jeg har svært ved at se, hvordan det gør vores situation bedre. Man kommer ingen steder i denne verden, hvis man altid fokuserer på, at der trods alt er nogen, der har det værre end en selv. Hvis man synes livet er uretfærdig, må man gøre noget ved det, også selvom nogen måske mener, at man er bedre stillet end andre.

Jeg kan godt forstå argumentet, Diemer, men mener, at man fra centralt hold skulle fortsætte med at oprette turnusblokkene i samarbejde med amterne og H:S, således at der er det fornødne antal turnuspladser til de nybagte læger, og på den måde forhåbentlig kunne modgå den forestående arbejdsløshed. Man ville måske så kunne hævde, at de perifere amter ikke ville have samme motivation for at oprette pladser, hvis de havde svært ved at få dem besat. Måske netop derfor ville de derfor få dem oprettet for at trække folk til. Som tingene ser ud ny, er der allerede problemer med at få besat det fornødne antal lægestillinger i yderamterne, og det bliver givetvis ikke lettere i fremtiden, men jeg kan ikke se, hvorfor vi nyuddannede læger, med vores familieliv, skal betale for amternes problemer med at rekruttere læger. Ligesom indenfor andre brancher må markedskræfterne få lidt større indflydelse, og de amter der har svært ved at tiltrække læger pga. deres beliggenhed må gøre det endnu mere attraktivt med bedre boliger, højere løn, tilbud om Ph.D stillinger og lignende.

[quote]Og ville en konsekvens være at der ville blive A og B studiesteder, således at nogle “skoler” ville blive bedre end andre og derved bedre stillet ved søgning af turnus?
[/quote]

Jeg er helt enig med Frold i, at man for enhver pris må undgå at skabe A og B studiesteder. Derfor ville det givetvis også være nødvendig at lave en form for ensretning af pointsystemerne, så der ikke bliver tvivl i sammenligningen af den enkeltes kompetencer.

:!: Jeg synes denne debat er en af de vigtigste og mest interessante i øjeblikket på studmed.dk og vil gerne opfordre alle til at give deres mening til kende. Kun ved fælles hjælp kan vi så sammensat en turnusordning, der kommer flest mulige til gode

Theede


#18

[quote=“Theede”:kjubskmk]
:!: Jeg synes denne debat er en af de vigtigste og mest interessante i øjeblikket på studmed.dk og vil gerne opfordre alle til at give deres mening til kende. Kun ved fælles hjælp kan vi så sammensat en turnusordning, der kommer flest mulige til gode

Theede[/quote]

Jeg er meget enig.

Ja, der er ingen tvivl om det er en meget følelseladet debat, men det er emnet netop også…

Halløj venner - det er vores alle sammens fremtid og vi har alle sammen mulighed/risiko for at blive “lotteriets tabere” og derved havne i en situation som Shigella - dog måske med en kæreste som ikke har de samme muligheder som Shigella´s.

Turnus-debatten har kørt så længe som der har været farvefjernsyn (sådan næsten). Men hvor meget har den flyttet sig på det seneste?

Det eneste innovative jeg kender til er at prioterings-systemet er blevet forbedret - således at man idag ringer op til en sekratær (vist nok delvist betalt af FADL da sundhedsstyrelsen/amterne ikke ville betale denne) også afgiver sine prioteter; således ringer Bjørn med nr. 200

“Halløj, Det er Bjørn med nr 200 jeg vil høre om der er plads i København”
Sekretæren: “Latter, skrål og grin. Lille ven du har nr 200 - det kan du godt glemme”
Bjørn: “Hvad så med Hillrød sygehus?”
Sekratøre: “Mere afdæmpet latter og en hovedrysten…”
Bjørn “Nå i vestsjællands amt?”
Sekretæren “Nej, desværre, men vi har en ledigplads på Køge”
Bjørn " :shock: what, den tager jeg, den plejer da at gå som varmt brød og jeg bor i Glostrup - lækkkert"
Sekretæren “Tja, men i år har folk altså prioteret anderledes…”

Så alt i alt er det jo en dejlig løsning og det bedre sikkert situationen for en del + man får svar med det samme om hvor man havner - tror jeg nok :smiley:

Men, men, men, det evige problem og også det problem som Shigella kom ind i er de høje numre - de dårlige nummere - = dem der uanset andres prioteringer sender en til den anden ende af landet - der hvor hampen gror og kragerne vender.

Jeg ved ikke hvad de dårlige områder er, men jeg antager at det er

  1. Bornholm
  2. Sønderjyllands amt
  3. Nordjyllands amt
  • men det er egentlig også lige meget

Min umiddelbare løsning på problemet er som følger:

Inden hele lodtrækningssytemet går igang - og det er det der er hele pointen. Der skal man frivilligt kunne melde sig til at vælge at tage sin turnus de steder der på baggrund af de seneste års statistiker har vist sig at være de steder folk med de højeste numre havner - de steder ingen vil havne.

Belønningen skulle da være at den der tager sin turnus på Bornholm så får 5.000kr eksta om måneden - men kun hvis personen på forhånd havde meldt sig. Det vil sige havner mig der efter den gængse lodtrækning, så får man ingen bonus, så er det “bare ærgligt”

Det betyder at ved den efterfølgende turnus-nummer-fordeling måske er - lad os sige - 15 af de dårlige pladser fordelt og de 15 skal så selvfølgelig ikke træke turnusnummer. Herved vil der være 15 færre “tabere”.

Jeg gætter på at hverken sundhedstyrelsen eller amterne har nogle penge at finansere det med - og det er vel også iorden. Det der så er mit forslag er at VI finansere det. Ja, du og mig, og alle de andre der det år trækker turnus - derved har vi betalt for “måske ikke at få bornholm, sønderjylland” eller hvad der nu er dårligt. Vi “køber” derfor et bedre lod.

Finanseringen skulle simpelthen ske ved at: at lad os sige at der på forhånd er fundet frem til at der findes 15 "skod"pladser som alle vil blive belønnet med 5000 kr ekstra om måneden - hvis man før turnus-nummer-fordelingen melder sig frivilligt til at tage dem.

Det betyder at der skal skaffes 15*5000kr = 75000kr ekstra om måneden. Det vil betyde at de resterende 250 turnuslæger der det år skal i turnus, så vil få 300kr mindre om måneden før skat. Svarende til en lønnedgang på sølle: 1,25%

Herved får du:
-chancen for ikke at trække skodsteder eller i hvertfald reduceres din risiko for at havne i et yderamt af den værste slags

Sygehuset får

  • en turnuslæge der ikke er en bitter person, men en glad mand der i løbet af de 1,5år turnus tjener 90000,- mere end de “andre” turnuslæger.

Tiden hvor man kræver og kræver findes ikke i det danske sundheds-system. Hvis turnusordningen skal ændres, må vi løfte i flok og ikke forvente at få fra andre instanser.

Er vi villige til det?


#19

Kære Frold - DU MÅ HAVE SPIST SØM!

:shock:

Det du foreslår er jo blot en bizar systematisering af handlen med turnusnumre hvor alle tvinges til at deltage på den ene eller anden måde. Ud over at det sandsynligvis ikke er praktisk muligt er det på ingen måde en løsning af det grundlæggende problem.

Turnusordningen er da klart en belastning for en stor del af kandidaterne, men helt ærligt så synes jeg at det ville være mere relevant at gøre noget aktivt i løbet af studietiden, istedet for at spy galde EFTER man har været uheldig.

Jeg tror at individuel ansøgning til de respektive regioner er fremtiden, men det har jeg sådan set troet i lang tid uden at der er sket noget. Måske risikerer man, at studielivet bliver lidt hårdere fordi der så vil være flere der går efter høje karakterer og klinisk erfaring, men det mener jeg egentlig ikke ville gøre noget. Tomme yngre-læge-stillinger i yderamterne bliver jo nok ikke et problem i den nærmeste fremtid når de store generationer for alvor bliver gylpet ud på arbejdsmarkedet. Måske er det chancen for at få ændret på turnus-uordningen!?!

Personligt er jeg på 12. semester nu og skal derfor snart have mit nummer… Hvordan har jeg det så med det? Tjah - egentlig OK, det er lidt spændende, ligesom en oddset-række med rigtig mange kampe. Det eneste jeg ved er at jeg ikke gider brokke mig over mit nummer.


#20

Tænk sådan ser jeg det ikke. Det er et forsøg på at løse en problematik der igen og igen er til debat. Dem der havner et “skodsted” råber op, dem der havner i nærhed af hjemmet siger: “tak, jeg var heldig”.

Skal turnus være et lotteri? Kan man spille hasard med voksne etablererede menneskers liv? Skal det være takken for 6,5 års hårde studier…?

Såvel praktisk muligt, som en løsning på problemmet, ser jeg det som!

Hvad er det for en holdning! suk
Og hvad aktivt kan du gøre? som andre har påpeget, sætte sit liv på standby og det på grund af en mulig lønnedgang på 1,25% - nej, DU MÅ HAVE SPIST SØM!

Tja, der er intet der holder dig fra at være fremme i skoene - al erfaring kan bruges sidenhen, så udnyt endelig de muligheder der er… Men vælger man også at priotere familieliv, så sætter det sine begrænsninger. Dit forslag er fint muligt, hvis man kan administrerer sin fritid 100% helt og holden til egne behov, men i løbet af 6.5 år studier er det ikke alle der kan det. At få ødelagt sit familieliv fordi man er “uheldig” i en lodtrækning - som kunne være anderledes - er da det bitreste i verden.

Hvorfor ikke lade singlen, der ingen forpligtelser har tjene en ekstra skilling ved arbejde et andet sted. Fordi det er yderamt og ingen gider at have det, så er det jo ikke ensbetydende med at det er et dårligt sted, hvor man ikke kan udvikle sig fagligt - måske tværtimod…

Kan du slet ikke set det latterlige i at der skal spilles hasard med voksne menneksers liv?

Jamen, med mit forslag kunne du så have tjent 5000kr ekstra om måneden :wink:

Det mener jeg sådan set ikke. Ved næste lønforhandlinger skulle det være “nemt” at indføre. Bizard synes jeg nu ikke det er.