Medicin eller fysioterapeut

Hejsa

Jeg håber, dette opslag er “lovligt”.

Jeg er en gut på 22 år, der er meget forvirret omkring valg af uddannelse. Jeg overvejer blandt andet uddannelse inden for økonomi, jura, it og samfund, men jeg har også en interesse for sundhed, der trækker mig i retning mod medicin og/eller fysioterapi

Jeg er imidlertid meget i tvivl, om det skal være medicin eller fysioterapi. Jeg har aldrig haft en enorm interesse for sundhed, og hvordan den kan optimeres gennem kost, træning, søvn, sunde vaner osv. Jeg har derfor en naturlig interesse for kroppen og er for nyligt blevet meget interesseret i “anti aging”, sygdomsforbyggelse og generel sundhedsfremme.

Jeg har snittet til at læse til læge, men jeg frygter, at uddannelsen er for voldsom, når jeg som udgangspunkt ikke føler mig “kaldet” til faget og sagtens kan se mig i andre brancher. Derfor er jeg begyndt at kigge på fysioterapeutuddannelsen, som jeg føler, er mere overskuelig, og som samtidig går fint hånd i hånd med min interesse for generel sundhed, træning og kost. Jeg frygter dog, at jeg vil “kede” mig og fortryde ikke at have gået den “ultimative” vej og læse til læge. I nogle perioder kan jeg også tænke helt modsat og hælde til at læse noget helt andet end noget indenfor sundhed og så “bare” have min interesse for sundhed som en hobby…hmmm

Så - hvis der er nogle herinde, der har stået i samme dilemma, vil jeg sætte enorm pris på, hvis I vil dele ud af jeres overvejelser dengang, og hvorfor I valgte medicin. Måske I også kan fortælle lidt generelt om branchen, løn, arbejdsforhold- og opgaver, fremtidsmulighederne osv. Vil I anbefale en at gå “lægevejen”, hvis ikke man er 100% sikker på, at det er den vej, man vil, og sagtens kan se sig selv i andre brancher?

Jeg håber, I vil dele ud af jeres tanker, overvejelser og erfaringer. I kan ikke sige noget “forkert”; jeg lover ikke at “hænge” jer op på noget - jeg bruger det blot som inspiration :))

Har du overvejet at tilmelde dig “studerende for en dag” på de uddannelser du overvejer? Måske det kunne afklare lidt :slight_smile:

Har du overvejet folkesundhedsvidenskab? Der får du en masse om sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, og dine interesser indenfor økonomi og samfund imødekommes også på det studie.

Hvad med at læse Klinisk biomekanik? Tænker det er et perfekt mix for dig mellem medicin og fysioterapi.

3 Synes om

smid gerne en pb, havde præcise tanker og overvejelser som dig og jeg føler jeg kan give et nyt perspektiv at medicinstudiet

Den har jeg også haft kig på, ja - men jeg frygter, at uddannelsen ikke er “stærk” nok alene, og at den ikke er særlig eftertragtet på arbejdsmarkedet - har du noget kendskab til dette?

Det er min opfattelse, at lægeuddannelsen kan bruges til markant mere. Jeg frygter lidt, at fysioterapeutuddannelsen lukker for mange muligheder, og at den ikke vil være fagligt stimulerende nok for mig - har du kendskab til dette?

1 Synes om

Det er bestemt min opfattelse, at den er eftertragtet på arbejdsmarkedet, men jeg tør selvfølgelig ikke garantere dig noget. Du kan evt tage et kig her hvor der er lavet en undersøgelse over beskæftigelse blandt FSV-kandidater.