Medicin som voksen

Hej

Jeg er muligvis kommende medicin studerende, men jeg søger lidt sparring ift. om jeg skal gå efter det eller ej.

Jeg er i midten af 30’erne, har børn som jeg er alene med (de er dog ved at være store og selvhjulpne på mange måder, og jeg har et super godt netværk)

Jeg er generelt veletableret på mange måder. Jeg har et arbejde jeg er glad for i store træk og med gode muligheder for at videreudvikle mig indenfor branchen, men jeg har altid haft en drøm om at læse medicin og nu overvejer jeg stærkt at gå efter den!
Jeg læser HF sideløbende med mit job, da jeg pt. kun har enkeltfag.

Jeg har tidligere arbejdet 50-60 timer i ugen på alle tider af døgnet - og jeg elskede det! Så lange vagter, travlhed og arbejde på alle tider af døgnet skræmmer mig på ingen måde, det trives jeg rigtig fint i.

Min bekymring går primært på, er jeg for gammel? Bør jeg bare droppe det?

Derudover har jeg på ingen måde SU til hele studiet, hvordan er mulighederne for at arbejde ved siden af studiet?

Hvor meget obligatorisk fremmøde undervisning er der på studiet? Jeg bor i Herning - og er ikke flytbar, så jeg ville skulle pendle frem og tilbage.

Og ja, hvis du ligesom jeg har taget eller overvejet at tage springet i en “moden” alder, hvordan gik det så?

Først og fremmest, nej, du er absolut ikke for gammel til at studere medicin. Mange studerer medicin senere i livet, og de bringer værdifuld livserfaring og perspektiv med ind i studiet og den efterfølgende karriere. Din tidligere erfaring med lange arbejdsdage og travlhed er også en fordel, da medicinstudiet og arbejdet som læge ofte kan være meget krævende.

1 Synes om

Hej KKM.
Jeg kan godt forstå dine bekymringer, og jeg tror at folk som var/er i samme situation som dig har det på samme måde. Hvis du ikke er flytbar, så skal du tænke dig godt om hvor du søger henne. AAU bachelor vil du godt kunne klare med det meste hjemmefra, dog kræver kandidaten at man er i klinik (i Nordjylland) fra 8-12/16. Så det ville ikke rigtig kunne lade sig gøre med alene børn. Det er hvert fald min umiddelbare tanke.

Jeg tænker at AU sagtens ville kunne være en mulighed for dig, og måske endda SDU? (Jeg er ikke så bekendt med SDU) AU ville du kunne komme på klinik tættere på dit hjem og endda fra Herning. Derudover har de ikke klinik på hele bacheloren, så der er også en del mere hjemmestudie.

Jeg læser pt. med flere som er i 30’erne, og nogle endda oppe i 40-50’erne. De har typisk rigtig gode erfaringer og ikke mindst gå på mod, som andre desværre ikke besidder. Du er langt fra for gammel! Der kommer højst sandsynligt til at være nogle som er ældre end dig. En af mine gode veninder er i start 30’erne, med børn samt pendler fra Midtjylland til Aalborg, ca. samme afstand som dig. Det kan godt lade sig gøre, men man skal være klar på at det er hårdt og at man nok misser noget socialt på studiet. Men hvis det er uddannelsen og karrieren som trækker i en, så er dette jo sekundært.

Spring ud i det - hvor ærgerligt er det ikke at være 80 år og fortryde at man ikke gjorde noget. :slight_smile: P.S jeg tror dine børn vil synes du er super sej. Held og lykke!

Nej, du er ikke for gammel.
Jeg startede selv på medicin i en lidt sen alder og har på ingen måder fortrudt det, tvært i mod.
Nu kan jeg kun tale om KU, så jeg ved ikke hvordan det er på de andre universiteter.
Men størstedelen af bacheloren kan man tage som selvstudie (fraset enkelte obligatoriske øvelser).
På kandidaten er der ganskevist en del klinik, hvor det formelt hedder sig at der er fremmøde sv.t. 37 t/uge, MEN når det er sagt så er de fleste kliniksteder super fleksible og forstående overfor studerende med børn - min egen oplevelse er at der i høj grad er “ansvar for egen læring”, og dermed også op til en selv hvornår/hvilke dage det giver mening at være i klinik. Jeg har ofte haft 1-2 arbejdsdage (fraværsdage) pr uge - og havde også en periode hvor jeg missede en stor del af klinik gr. sygdom - og jeg klarede alligvel den tilhørende kliniske eksamen rigtig godt.
Så bare for at sige at både bachelor og kandidaten (klinik) er relativt fleksibelt.

Mht. SU, så har jeg også læst uden SU en stor del af studiet - og det går fint med arbejde og lidt opsparing ved siden af - omend jeg selvfølgelig tænker lidt mere over hvad jeg bruger penge på i hverdagen.

Så go for it! :smiling_face: