Kære alle,
Jeg har gået med overvejelser om at skifte fra medicin til odontologi. Jeg brændte faktisk virkelig for medicin, og finder det stadig i mig når jeg studerer. Men sagen er, at jeg gerne vil specialisere mig som neurologi, og desværre føler jeg mig ekstremt demotiveret af den fremtid der kan se ud for kommende læger med arbejdsløsheden og den ikke så god løn. Jeg studerer på SDU i 4. semester, og jeg ved de åbner for en tandlægeuddannelse til 2027, men det er simpelthen for langt væk for mig.
Desuden er jeg bange for, at jeg ender med at fortryde tandlægefaget alligevel, fordi jeg vælger det ud fra frygt for arbejdsløshed, men alligevel kan jeg godt mærke en lille interesse for faget. Jeg kan mærke et enormt pres på migselv lige nu, og jeg føler måske ikke jeg tænker helt rationelt - måske lidt for langt i fremtiden. Jeg har prøvet at samle mine bekymringer i én:
- det føles som en hård kamp at få hoveduddannelse i neurologi: artikler, phd, klinisk erfaring. Det skræmmer mig væk, da jeg føler mig udbrændt allerede nu - jeg vil ikke ende med at spilde min tid.
- ikke en særlig god løn
- dårlig arbejdsforhold
Jeg vil gerne give odontologi et skud, men jeg er bange for at jeg først finder mit svar i om det er det værd eller ej når jeg er færdiguddannet. Derudover skal jeg pendle langt (aarhus), og jeg har ikke lyst til at flytte ud. Er det nemt at få merit for nogle fag, så min bachelor er lidt forkortet, nu når jeg er nået frem til B7? Er det i øvrigt muligt at genoptage sin bachelor i esbjerg, som åbner i 2026 selvom det svarer til at starte på B7/B8 eller ej - her tænker jeg at siden uddannelsen er lige startet, så er der slet ikke et hold på de senere moduler efter B1.