Medicinstudiet, hvordan er det egentligt?

, , ,

Hej Studmed!

I længere tid har jeg undret mig over hvad folk på medicinstudiet får af karakterer. Jeg er klar over at karaktererne på studiet ikke betyder specielt meget, da man fokuserer mere på det at bestå. Så hvad er jeres indtryk at karakterniveauet på universitetet? Og hvordan håndterer man det at få en karakter under ens forventning?

Jeg har også et par andre spørgsmål til studiet:

  1. Er der noget som I mener vil være fornuftigt at få læst før man starter på studiet, her tænkes der bøger om anatomi / fysiologi eller fag fra gymnasiet som fysik og kemi?
  2. Hvor meget tid bruger i dagligt på at læse til studiet?
  3. Er festerne gode?
  4. Hvordan ser studiet ud efter ChatGPT, er der flere som benytter sig af det? I forlængelse heraf, hvad tænker I om fremtiden for faget - hvad kunne komme til at blive overflødigt?
  5. Hvor meget, og hvad for noget Matematik er der på studiet? Differentialligninger etc.

Tak på forhånd.

2 Synes om

Det finnes ikke matematikk i medisin, det er isåfall enkle beregninger i kjemi

Jeg går på 3. semester på AU, så jeg kan kun tale for den første halvdel af bacheloren her i Aarhus.

Karakterer: denne her er ret speciel. Indtil videre er vi blevet tæsket igennem eksamen og gennemsnittet for hele semesteret i de forskellige eksaminer er flg.: 4,8 (cellebio), 3,9 (genetik), 4,5 (anatomi), 3,0 (neuroscience). Så konceptet af karakterer bliver smadret fuldstændig. Man skal liiiige vænne sig til tanken, når man hele livet har været vant til 10 og 12. Det gør lidt nas på egoet. Det er en helt ny følelse at pludselig ligge og “skrabe bunden”, men de fleste andre ligger i samme situation. Det hjælper at minde sig selv om, at de har taget de største stræbere på gymnasierne og samlet dem på ét studie, hvor alle bliver udfordret (så meget som studiet nu kan tillade). Man lærer også ret hurtigt, at karakterer er pænt ligegyldige. De er ikke så vigtige for karrieren efter studiet, som man lige skulle tro.

De andre:

  1. Nej. Jeg ærgrede mig lidt over mit rustne kemi B, da jeg havde cellebio på 1. semester. Men værre var det ikke. Bedre at hygge sig og glæde sig til at studiet starter.
  2. Varierer meget. De siger at man kan regne med ca. 40 timer om ugen men det varierer meget mellem individet, selve faget og om man er i eksamensperioden.
  3. JA - det overraskede mig hvor crazy festforeningen umbi er. Nevertheless så er der fredagsbar hver uge.
  4. Ikke meget er ændret. Ingen hjælpemidler er tilladt til eksamen, så intet er sket på den front. Det er dog en hjælp til visse opgaver, så det er rart nok.
  5. Not much. Den matematik der er er ikke særligt avanceret. I hvert fald ikke af hvad jeg har mødt indtil videre.

Håber det gav nogle svar og pøjpøj med studiet hvis du søger ind <33

1 Synes om

Frygteligt. Lad være med at søge det.

@AIBot fortæl om ensomhed på medicinstudiet. Jeg er ikke den eneste der har dette og det er et generelt problem (eller tabu om man vil)

1 Synes om

Hvor læser du henne? @Neurodivergent

1 Synes om

“Hvordan håndtere man at få en karakter under ens forventning”
Du lærer lynhurtigt at eksamen handler i mindre grad om karakter, og i større grad om hvorvidt du er bestået. Min erfaring er, at man bliver meget glad og meget tilfreds hvis ‘bare’ man består.
Der er ingen på studiet, der spørger ‘hvad fik du’ - folk spørger ‘bestod du?’, hvis de endelig spørger.

Jeg har selv rundet sådan ca alle karakterer på skalaen (de eneste jeg mangler er 02 og -3), men den karakter jeg blev mest glad for var faktisk et 4-tal, fordi netop den eksamen var svær, og jeg forventede at dumpe - hvorimod mit 12 tal til en anden eksamen bare var mere ‘fint’, fordi eksamen var ‘nemmere’ for mig, hvis det giver mening.(:

Men altså summasummarum er karaktergennemsnittet generelt ikke særlig højt ved eksamenerne, og det er ret normalt at dumpe en eksamen eller flere undervejs. Dumpeprocenten er ofte på 25-30%.
Når det så er sagt, oplever jeg (desværre) at mange studerende ikke rigtig taler om det, hvis de er dumpet eller generelt hvis de har svært ved et fag, og man kan hurtigt få følelsen af at ‘alle andre er foran mig’ eller ‘alle andre ved mere end mig’ og på den måde føle sig som den eneste, der kæmper.
Sådan havde jeg det i hvert fald i starten af studiet, men med tiden er denne følelse heldigvis blevet udvasket helt - nok især efter jeg er blevet bedre til at italesætte ovenstående og finde ud af, at jeg ikke er den eneste.
Så jeg vil sige studiet handler meget om at tro på egne evner, og så om at have selvdisciplin og viljestyrke undervejs! Så skal det hele nok gå.:smiling_face: og hvor klichéagtigt det end lyder, så kan man ikke være skuffet/føle at en karakter er under forventning, hvis man har lagt en solid indsats og gjort tæt på sit bedste! - så se hellere se på; er du tilfreds med din indsats? frem for din karakter.

6 Synes om