Medikom eller fadl

Hej folkens. Jeg har overvejet at tage spv-kurser og arbejder som spv-vagt. Dog er der der en masse som jeg godt kunne tænke mig at vide før jeg beslutter mig. Her kommer spørgsmålene som jeg ville værdsatte, hvis nogen kunne besvare.

  1. Fadl eller medikom
  2. Hvordan er arbejdet som spv-vagt. Er det stressende og, hvilken arbejdsfunktioner man har?
  3. Hvad er timelønnen ved henholdsvis fadl og medikom?

Her kommer nogle svar jeg håber du kan bruge.

  1. Jeg har kun selv arbejdet i Medikom men synes godt om det. Mit indtryk er at man ‘må’ mere hos Medikom end FADL. Hvad der ligger I det ved jeg ikke rigtig… Har du lyst til at læse lidt om hvad de ansatte selv siger om Medikom kan du gå ind på medikom.dk og kigge der :slight_smile: Kan kun selv anbefale det.

  2. Hos Medikom arbejder man ikke kun på hospital - man kan også komme i hjemmeplejevagter og på plejehjem. Typisk starter man i hjemmepleje og på plejehjem indtil man har haft ‘basis kurset’ -> minder lidt om SPV kurset bare kortere og mere intensivt.
    På hospital kan enten være gangvagt eller fastvagt. På en fastvagt passer du en patient eller to patienter på en stue. Det er typisk ældre mennesker - måske er de demente eller konfuse. Ellers kan man passe psyk patienter eller udviklingshæmmede - generelt er man fastvagt fordi patienten har behov for mere hjælp og støtte og opmærksomhed (overvågning lidt negativt, men egentligt holder man øje med dem) end de andre patienter. Som gangvagt er du sygeplejerskens og SSA’ernes højre hånd og hjælper til i plejen, måler der vitale værdier, ryder op, hjælper til under måltider osv osv.

  3. 200 pr time I dagvagter, 220 for aftenvagter, 240 I weekenden, 315 på helligdage i Medikom. Ret luksus løn.

3 Synes om

Tak for svar. 200 kr. i timen lyder jo ret meget. Er det basisløn eller skal have vis antal timer som spv-vagt for at kunne få 200 kr. i timen?

Det er basis løn - man stiger ikke i løn hos Medikom :slight_smile: Det er lige for alle

1 Synes om

Det kan man ja - jeg tror også godt man kan tage hospitalsvagter med SPV kurset. Ellers kan man få vagter i hjemmeplejen.

Hej,
Jeg er tilknyttet Vagtordningen (FADL), som jeg også varmt vil anbefale. Kurset man skal igennem er noget længere og teoretisk tungere end medikom (har jeg ladet mig fortælle), men man får en masse værktøjer og en forståelse for patienterne og deres individuelle behov, således at man føler sig tryg allerede fra første vagt af.

Under kurset får man kompetencerne til at udføre de væsentligste sygeplejer opgaver, men på selve hospitalet er det slet ikke så omfattende. Afhængigt af hvilket patienter du sidder fastvagt ved, kan du komme ud for at skulle måle vitale værdier, underholde/snakke med patienten og hjælpe til med personlig pleje (fx. hjælpe dem i bad og på toilettet, børste deres tænder, hjælpe dem med maden m.m.). Desuden er det også din opgave at holde øje med patientens tilstand - er der noget som ændrer sig i løbet af din vagt? Dette skal du rapportere til sygeplejersken. På psyk vagter bliver du typisk tilkaldt, når en patient er bæltefikseret og derfor kræver observation. Her skal du holde øje med at patienten ikke gør selvskade, bryder ud eller lign. Det kan desuden være din opgave at holde øje med patientens mentale tilstand - om de bliver mere agressive/udadreagerende eller slapper mere af i løbet af din vagt. Du kan også blive bedt om at skrive nogle af de ting ned, som patienten siger i løbet af din vagt. Afhængigt af patienten er det ikke altid sikkert, at du skal andet end at holde øje, men du kan også komme ud for at du skal hjælpe den bæltefikserede med fx mad/drikke, eller hjælpe sygeplejerskerne ved personlig pleje.

Hos Vagtordningen arbejder man under FADLs overenskomst og lønnen afhænger af, hvornår man arbejder. Du kan se et lønskema på Vagtordningens hjemmeside: http://www.ouh.dk/wm504499 men den er kun vejledende :wink:

3 Synes om