Min ansøgning til kvote 2, KU (kom ind)

Hej folkens,

nu har jeg fået en milliard (mindst) henvendelser fra folk, som vil læse min kvote 2 ansøgning til medicin, KU. Jeg kom ind her i sommers i “første hug”. Jeg vil gøre alt for at hjælpe jer studmed-krigere, så selvfølgelig må I læse min ansøgning. Den er dog personlig, så tag det som inspiration, ikke som en decideret opskrift:

"I 2005 påbegyndte jeg gymnasiet uklar om målet med det og min fremtid. Den vigtigste begivenhed fra min gymnasietid var, da min interesse for biologien, og specifikt menneskekroppen, opstod; aldrig havde jeg forestillet mig, hvad denne interesse ville føre med sig.
Jeg har siden 1. september 2010 studeret idræt på Aalborg Universitet. I årene efter gymnasiet begyndte jeg selv at studere anatomi og fysiologi til en sådan grad, at jeg på idrætsstudiet ikke oplever den store udfordring grundet min forhåndsviden. Denne har givet mig yderligere plads til mere fordybelse, end der normalt er tid til ved et så vidtrækkende pensum. Jeg oplever dog, at mine medstuderende finder de engelske lærebøger med videnskabelig diskurs særdeles svære, hvorfor jeg ser mit snit til at tiltræde med en hjælpende hånd. Jeg tager derfor frivilligt initiativ til at undervise mine medstuderende i fundamental menneskelig anatomi og fysiologi. Disse forelæsninger resulterede, efterhånden som semestret gik, i et massivt antal fremmødte (50/125 studerende). Min frivillighed bunder i min indstilling; at al viden der ikke deles, er ubrugelig viden, og bare dét, at jeg kunne opleve mine medstuderende med tiden blive bedre og få interesse for faget, som jeg værdsætter så meget, er belønning nok i sig selv.

Jeg beslutter mig efterfølgende for, at idrætsstudiet ikke matcher mit ambitionsniveau eller kan udnytte mit potentiale, hvorfor min længerevarende drøm om medicinstudiet nu ikke længere skal være en drøm, men et klart mål. Jeg tilmelder mig derfor aftenssuppleringskurser i matematik A og kemi B, samtidigt med at jeg fortsætter på universitetet om dagen. Det første halve år i 2011 dedikerer jeg ikke kun til at opfylde kravene til medicin, men også til at udvide min viden om kroppen, da jeg besidder en umættelig interesse, som jeg aldrig har oplevet lignende før. Mine skoledage er skemalagte fra 08:15 til 22:30 flere gange om ugen, og de fleste weekender bruger jeg på afleveringer og yderligere læsning. Udover al den planlagte undervisning, udfordrer jeg mig selv fagligt i den fritid jeg har; f.eks. ved at skulle memorere kemiske formler på neurotransmitterstoffer eller knogler og muskler. Alt dette uden at negligere idrætsstudiet, som jeg mere opfatter som en appetitvækker, der ikke giver mig nok indhold i det store hele.
Mit enorme engagement har medført, at jeg er blevet inviteret af én af mine professorer til at hjælpe med administrationen af et fysiologisk forskningsprojekt omkring pHs indflydelse på muskelarbejde, som skal foregå i sommeren 2011, hvilket jeg har takket ja til.

Dét, at jeg er så motiveret og har utroligt meget forforståelse for det medicinske pensum, går derfor godt i spænd med min higen efter flere praktiske kompetencer indenfor faget. Jeg har grundigt oplevet bøgernes visdom i meget lang tid, og er derfor parat til ikke kun at udvide dette felt, men alle øvrige aspekter af studiet. Jeg fik i Julen 2010 lov til at overvære adskillige kliniske og medicinske procedurer, bl.a. en kolonoskopi og en kikkertoperation af akut appendicit, samt stuegang og en læges færden på et hospital - oplevelser som yderligere bekræftede, at ethvert aspekt af medicinstudiet tiltaler mig.
Jeg er af ovenstående årsager og erfaringer målrettet, arbejdsom, motiveret og indforstået med den udfordring og ’stof’, som medicinstudiet er gjort af. Jeg vil studere medicin, og jeg er mere end parat til det. Mit mål med medicinstudiet er at studere og senere finde ud af hvilken retning jeg ønsker, at uddannelsen skal ende ud i. Jeg vælger Københavns Universitet, da jeg ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten af min uddannelse, hvorfor jeg er overbevist om, at KU, efter min mening, er det bedste valg, grundet Universitets lange historie og internationale anerkendelse.
Jeg er overbevist om, at jeg kompetence- og motivationsmæssigt er en særdeles kvalificeret kandidat til en studieplads, og det er mit nuværende liv et granitsolidt bevis på."

Håber I kan bruge den til noget og good luck til jer alle!

2 Synes om

Først og fremmest, vil jeg sige, at det er en meget flot kvote 2 ansøgning :slight_smile:

Men jeg kan dog ikke undgå at bemærke, at du “kun” har studeret idræt på AAU i 2 semestre. Jeg har altid fået af vide at en bachelorgrad eller en professionsbachelor(gerne en B.Sc, dvs. 6 semestre) er minimumskravet for at kunne blive optaget på medicin, kvote 2 på KU.

At det er lykkedes for dig uden en bachelorgrad i år - og om det har noget at gøre med at der var færre ansøgere i år, skal jeg ikke kunne sige…

Tjaeh.
Til mit forsvar, så har jeg eddermame læst meget før studiet. Jeg har studeret anatomi og fysiologi i 3 år, snart - dog kun 1 år på idræt.

Tak for det! Hvor er du dygtig! :smiley:

Tillykke med optagelsen endnu engang…

Hvorhenne har du studeret anatomi og fysiologi? Og hvor mange ECTS-point har du opnået på det?

Når man søger kvote 2 på KU, skal man så vedlægge referencer og dokumentation for alt, hvad man skriver? Jeg tænker egentlig på, hvordan de kan vægte højt, at du har studeret fysiologi og anatomi, såfremt det ikke er blevet dokumenteret?

Jeg talte med en fra optagelseskontoret (eller hvad det nu hedder) fra KU i sidste uge… Hun sagde, at man ikke behøver at medsende dokumentation, men at de godt kunne finde på at bede om det hvis man lå lige på grænsen. Hvis de, ud fra ansøgningen, kan læse, at man er top-motiveret, og ønsker studiet mere end noget andet, så kan det være nok i sig selv…

Flot ansøgning! Tillykke med pladsen.

Autodidakt.

ECTS-point siger altså ikke det store.

En meget fint motiveret ansøgning - godt gået! :smiley:

Stort tillykke med pladsen, Dysp :smiley:

Tusind tak :slight_smile:

Fedte-røv

Var der et rødt æble vedlagt ansøgningen? :slight_smile:

Ahh, du kan ta´det. :stuck_out_tongue:

Fedte-røv

Var der et rødt æble vedlagt ansøgningen? :slight_smile:

Ahh, du kan ta´det. :stuck_out_tongue: [/quote]

Om der var? Næh, du, Frold! Jeg mødte op på kontoret med en frugtkurv :smiley:

Det er vel din spøg, at du er kommet ind på den ansøgning, du har lagt ud. Helt uden substans uden dokumentation for noget som helst. At du har læst nogle bøger i din fritid, jaah. Hvad lavede du efter gymnasiet? På ansøgningstidspunktet har du gennemført 1 semester på idræt. Virkelig synd for alle de seriøse personer, der gennem flere år seriøst prøver at kvalificere sig. Virkelig synd for dem der er blevet afvist, hvis dette her er KUs norm. Ja jeg er forarget. Hilsen fra een, der overvejer at søge ind næste år med dokumenterbar baggrund.

Jeg ærgrer mig over din skinsyge. Jeg har en smule ondt af dig, men jeg forstår godt din frustration - at blive optaget på medicin er hårdt; især igennem kvote 2.

Jeg blev student i 2008 og allerede der ville jeg læse medicin. Siden da har jeg læst utrolig meget selv - jeg vil ikke sige, at mine 2 semestre på idræt har givet mig voldsomt meget supplering på den front. Derudover har jeg suppleret 3 fag i tiden. Er jeg ikke seriøs? Kender du mig? Jeg er, uden tvivl, det rette valg for KU. Jeg er yderst kompetent og meget kvalificeret. Fordi du har en bachelor i noget, behøver du ikke at være hverken kvalificeret, kompetent eller seriøs. Jeg har mødt tonsvis af folk indenfor ‘mit felt’, som har været meget længere end mig og endda med bachelorer; men stadigvæk værende decideret dårlige til det, som de har dokumenterede kompetencer i.

ECTS-point er bare ECTS-point, og er et mål for hvor mange timer der forventes at der lægges i kurserne. Det siger absolut intet om kursets sværhedsgrad eller din reelle arbejdsindsats. Det siger heller ikke noget om eksamensformen brugt til at vurdere de studerende.

Min pointe er; stik din dokumentation op i nummeren, for når det kommer til stykket, så handler det om indstilling og motivation - og der er jeg en fremragende kandidat.

Men, held og lykke næste år; det kan være vi ses på Panum :wink:

Nej jeg snupper en kvote 1 - så spar din sarkasme - det bliver din ansøgning ikke bedre af.

Spar din pessimisme - det bliver dit liv ikke bedre af.

1 Synes om

Uden at ville blande mig i det kørende ‘skænderi’ (I kunne også lade være at skændes, venner…) vil jeg blot påpege at Dysp’s ansøgning viser et eksempel på hvordan man retorisk griber spørgsmålet om motivation an.

Da motivation er et ikke måleligt, men efter al sandsynlighed højt vægtet kriterie i KU’s optagelsesudvalgets øjne, er dette eksempel ikke til at forkaste.

Ellers er jeg selv stået af i forsøget på at forstå KU’s håndtering af kvote 2-ansøgninger (jeg har harceleret nok omkring det da jeg fik afslag).
Det er alligevel flot at Dysp lægger den ud, så andre kan lade sig inspirere med egne plusser og minuser. I sidste ende afhænger det af øjnene der ser og det fremgår klart at Dysp har trykket på følelsesknappen hos udvalget.

Jeg glæder mig over alle dem det lykkedes for, og så er det en anden ting mellem mig selv og KU’s optagelsesudvalg, at jeg er uenig i deres håndtering af min egen ansøgning. Da jeg heldigvis har fået chancen at studere på AU, ender jeg ikke som taber i denne omgang. Men det er forfærdeligt ærgerligt for alle dem som har rigtigt meget at byde på, som blev forbigået…

I skal alle have mange held og lykke, både med optagelsesrunden næste gang, og med medicinstudiet for dem der lykkes.

Peace!
Mignon

Det lyder til, at din sukkermad er så meget fyldt op med tis, at du slet ikke kan få den ind i munden…

Fedt at du selv kan søge kvote 1, men lad da være med at ødelægge det for de der har været så heldige at blive optaget via kvote 2 - hvad enten du er imponeret over ansøgningen eller ej…
Jeg tvivler i hvert fald du på kommer langt med den negative holdning… Jeg ville i hvert fald gå LANGT uden om en læge med en attitude som din.

Virkelig flot ansøgning, Dysp! Tillykke mange gange og det viser bare at man aldrig skal opgive noget :slight_smile:

  • Du har givet mig håb!! Tak !!!
    /Hajer :stuck_out_tongue:
1 Synes om