MMI 2023 forberedelse

Hej. Jeg har været så heldig at gå videre til MMI på SDU. Jeg har dog lidt svært ved at finde rundt i, hvilke spørgsmål der kan dukke op til MMI, og hvordan jeg skal forberede mig.

Hvordan forbereder I jer til MMI?
Hvis du har været oppe før, hvordan forberedte du dig så til prøven? Hvilket år var du oppe og hvad blev du spurgt ind til?
Der står også på SDU’s hjemmeside, at man bl.a. bliver vurderet på baggrund af fagspecifik viden og færdigheder. Hvad omfatter dette?

På forhånd tak :smile:

1 Synes om

Til at starte med, stort tillykke med at komme videre!

Jeg var oppe til MMI sidste år, så jeg kan kun dele mine erfaringer fra dengang (Med forbehold for at jeg ikke kan huske det hele).

Som forberedelse ville jeg klart anbefale at øve din læsehastighed både på dansk og engelsk - man har kun 2 min. Til at læse casen/opgavebeskrivelsen på døren, inden man skal gå ind.
Hold dig opdateret omkring hvilke historier/dilemmaer der har været oppe at vende i samfundet - kunne f.eks. Være om ventetiderne på kræftbehandling i Aarhus.

Fik at vide sidste år, at der er som regel typestande som går igen, men det kan selvfølgelig sagtens have ændret sig.

Samarbejdsstand:
Sidste år skulle vi beskrive en figur lavet af legoklodser til én af eksaminatorerne som ikke kunne se den, og få dem til at bygge den - der var dog regler undervejs, hvor hvis de ikke blev overholdt, skulle man starte forfra (F.eks. At røde klodser kun måtte berøres med højre hånd).
Det skal lige siges at jeg ikke nåede i nærheden af at gennemføre figuren, og vi startede forfra mange gange - fik stadig fuldt point, da jeg føler at pointen er at man ikke bliver frustreret, og at man stille og roligt forsøger at samarbejde.

Engelsk tekst:
Vi havde en lang forskningsartikel på engelsk, omhandlede noget med covid. Vi havde 3-5 min. Til at gennemlæse artiklen, og skulle dernæst videreformidle det væsentligste vi kunne huske (Heraf var det smart at øve læsehastighed!)

Motivation:
Scorede lavest på denne stand - jeg ville som udgangspunkt anbefale at tænke sig godt om netop HVORFOR man vil læse til læge. Det er ikke bare nok at sige den klassiske med “Jeg ville bare gerne hjælpe andre”, “Vil gerne gøre en forskel” osv. tænk dig en ekstra omgang godt om netop hvad der motiverer dig - Brug måske en aften/dag på at skrive punkter ned på et stykke papir.

Skuespil:
Vi “spillede” at vi skulle på besøg hos en gammel dement dame, og så skulle vi følge nogle regler som stod udenfor døren - kan ikke huske så meget fra den stand, men ville i hvertfald klart anbefale at man læser reglerne igennem nøje, og følger dem.

Dilemma:
Noget med diagnoser blandt teenagere så vidt jeg husker - vi skulle debattere omkring hvorfor at der er sket en stigning i diagnoser blandt unge. Tror det var noget at gøre med ADHD. Godt tip er at kunne fremlægge synspunkter både for og imod den givne problemstilling, og så måske lave en opsummering/konklusion?

Andet dilemma:
Noget omkring stigningen af fedme i Danmark - diskuterede omkring hvorfor der mon er sket en stigning ud fra en nogle tal, og omkring hvad vi som samfund/lægefaglige ville kunne gøre for at arbejde med det.

Dette er sådan liiige hvad jeg kan huske, og mine tips til at forberede sig - alt held og lykke!

4 Synes om

Mange tak for svar og gode råd