Hej
Jeg er så heldig at være blevet inviteret til MMI på SDU. Jeg har dog haft svært ved at finde konkret information om, hvilke typer spørgsmål eller temaer man typisk møder til MMI.
Det kunne derfor være rigtig hjælpsomt at høre:
– Hvornår du var oppe
– Hvordan du forberedte dig
– Hvilke typer opgaver eller spørgsmål du blev mødt med
– Om der var noget, du gerne ville have vidst på forhånd
– Og om du blev godkendt til særlige prøvevilkår (fx ekstra tid). Jeg har set, at man kan søge, men det er lidt uklart, hvordan man vurderer behovet, når prøvens struktur ikke er helt tydelig.
Jeg har også lagt mærke til, at SDU nævner, at man vurderes på “fagspecifik viden og færdigheder”. Har du erfaring med, hvad det konkret dækker over?
På forhånd mange tak – Jeg sætter stor pris på alle input og erfaringer 
1 Synes om
Hej!
Jeg var oppe i 2023, hvor jeg også kom ind. Jeg husker standene sådan her:
Første stand: Engelsk artikel om ozempic og brugen af dette i praksis. Her skulle man gennemlæse artiklen og forklare den.
Anden stand: Etik stand, hvor man skulle agere som en nabo til en anden. Her bliver man rodet ud i nogen etiske problemstillinger og hvor ens egne principper bliver sat i spil.
Tredje stand: Samarbejde, her skulle man bygge en Lego figur sammen med en anden, hvor man selv skulle vise initiativ.
Fjerde stand: Motivation, her skal man tale med en professor eller en anden læge. Meget chill og roligt.
Femte stand: Artikel om brugen af familie som tolk. Her var fokus på ulemper og fordele ved brug af mindre årige.
Bare husk, de vil gerne se hvem du er og hvad du kan. At være nervøs er helt normalt, men tag det med ro, du skal nok nå det hele.
4 Synes om