Modul 2 eksamen på SDU


#1

Eksamenstiden er endnu engang ved at nærme sig, og der er poppet nogle spørgsmål hoppe i hovedet som, ingen i min omgangskreds rigtig kan svarer.

Hvad ville være en god ide at terpe løs på?
Mig og mine medstuderende er nærmest kommet frem til den konklusion at vi skal kunne det hele i hovedet for at have en chance for at bestå.

Vi har fundet ud af ved at kigge eksamensæt igennem, at enzymkinetikken er et oplagt område at kunne udenad + embryologien (meget stort og svært område), men hvad med de andre ting såsom, DNA replikationen, Det centrale dogme m.m.

Har der nogen som har gode råd, bortset fra et kigge og lave alle eksamensæt?

På forhånd tak.


#2

Nu er det efterhånden maaange år siden jeg havde modul 2 (er den første årgang fra den nuværende studieordning - dvs 2006), så derfor kan jeg selvfølgelig ikke vide helt hvordan jeres eksamen er idag - men min erfaring fra bacheloren er generelt at hvis man kan svare på alle læringsmålene, så plejer der ikke være noget problem med at bestå.

En del af dem er ret vagt udformede, men hvis man kan svare på den gennemgribende temaer i hvert læringsmål, så står man ret stærkt.

Jeg beklager at jeg ikke kan sige “du skal læse side xx og yy” men på et eller andet plan er det hele jo relevant at lære, og godt at kunne når du kommer til den mere specifikke sygdomslære på kandidaten… :slight_smile:


#3

Læs pensum 1 gang. (jo flere gange jo bedre, men 1 gang er realistisk)
Terp histologi og TEM-billeder, så er SPOT eksamen klaret (gælder for “20%” af eksamen)
Terp svarene til histologi, stamceller og embryologi. (det er storset de samme spørgsmål der kommer, da pensum ikke er så bredt igen)
Kig på holdtime opgaverne, se hvad der gennemgås og hvad der lægges vægt på.
Gennemgå det I synes er vigtigt og basalt at vide.
Lav eksamenssæt og gennemgå de ting I ikke kan finde ud af.

Jeg ved ikke præcis hvordan modul 2 er nu, men den fremgangsmåde kan vel stadig bruges.


#4

Jeg var så heldig at få lov til at besøge modul to 2. gang i sommers.

Histologi: Du skal kunne identificere alle præparater. Det tager ikke meget mere end 1-2 dage at lære dem. Du skal ligeledes kunne alle TEM-billeder. De er 2 “gratis” point til spot-eksamen.

Embryologi: Der findes standardsvar til embryologien. Som Siz siger: Terp dem udenad. Der er ikke meget, og det er “gratis” point til den skriftlige eksamens (typisk er der 1-3 opgaver med embryologi).

De mere centrale dele af pensum går på ~3 emner: Cellecyklus, fra DNA til Protein og Enzymkinetik. Har du styr på cellecyklussen i form af checkpoints, cykliner og hvad-sker-hvornår, vil du være godt klædt på til denne del. Mht. DNA til protein skal du selvfølgelig have styr på alle trin i processen. Du skal kunne analysere dig frem til hvad fejl i forskellige trin vil resultere i - hav specielt et øje på mutationer (eksempelvis frameshifts), og hvad de gør ved translationen af en specifik RNA-sekvens. Kend dine enzymer!
Hvad angår kinetikken er der ikke meget besvær herved: Du skal vide hvordan du beregner ændringer i energi, og du skal eksempelvis vide hvornår en reaktion kan forløbe spontant.
Du bør også have kendskab til henholdsvis apoptose / nekrose, deres karakteristika og et overblik over kaskadereaktionerne (hvad regulerer eksempelvis Caspaser, og hvad er deres effekt?)

Kan du ovenstående, går det ikke helt galt.

Og så en lille sidekommentar:
Meget af de du lærer på modul 2 - eksempelvis de basale histologiske færdigheder - kommer du til at bygge meget af dit videre studium på. Du kommer til at stifte bekendtskab med alle elementer senere hen hver for sig, så hvis du har overskud til at komme godt ind i pensum, vil det give meget på sigt.


#5

Altså, alle de ting som cellecyklus, DNA til protein, Embroylogi samt enzymkinetik, har jeg ret godt styr på - Jeg skal bare lige terpe det noget mere, så det sidder bedre fast.

Hvad angår histologi - ja vi er først lige begyndt på det - Har ellers hørt at det skulle være rigtig svært, fordi der er så mange “små ting” man skal huske.

Det jeg slås med for det meste, er de der dumme mutationer - hehe kan virkelig ikke se hvornår det sker, og hvad det egentlig gør ved den enkelte mekanisme.
Tror bare jeg skal lave opgaver med det, og ellers bare læse i bogen og håbe på at det nok skal gå.

Generelt synes jeg at modul 2 er meget svære end modul 1 plus der er meget mere læsestof.
Synes egentlig det dumt at man får en blød start på studiet og derefter skal bombes med læsestof. Synes godt man kunne håbe ud i det med samme.

Men tak for det gode svar, og mon ikke det nok skal gå til eksamen - som man altid siger: Den flittige elevs fest er eksamen :smiley: - spørgsmålet er så bare om jeg har været flittig nok :mrgreen: