Hej…
Jeg har en veninde som i oejeblikket studerer medicin i Bolivia. Da jeg meget gerne vil have hende hjem og studere, ville det glaede mig hvis i ville komme med en masse konstruktiv kritik og gode raad i forhold til hendes ansoegning! Jeg har kigget mange ansoegninger igennem efterhaanden, og synes generelt at i er utrolig hjaelpsomme og giver rigtig gode og brugbare raad.
Saa paa forhaand tak!
Mit studievalg er faldet paa medicin fordi det er et studie der kombinerer de naturvidenskabelige fag med det menneskelige, og muligheden for at hjaelpe andre mennesker direkte. Siden jeg gennem et foredrag paa efterskolen hoerte om ”Laeger uden Graenser”, har jeg haft en braendende lyst til at laese medicin. Laegens arbejde indeholder alt det der tiltraekker mig; ansvar, faglighed arbejde med mennekser, konstant videreuddannelse og menneskelig udfordring, og samtidg aabner studiet op for mange forskellige arbejdsmuligheder og specialer senere hen. Selvfoelgelig har jeg overvejet andre fag inden for sundhedssektoren, men laegevidenskab er det eneste studie der tiltraekker uden forbehold.
Det er jeg helt sikker paa nu, hvor jeg er begyndt at laese medicin her i Bolivia (D). Da jeg fik afslag paa min ansoegning sommeren 2006 arrangerede jeg selv min tur til Boliva, hvilket i sig selv gav haard paa brystet. For at tjene pengene arbejdede jeg bla. med at malke koeer og synge i kirkekor, og det har vist mig nogle ukendte sider af det danske samfund.
Jeg ankom i september for at arbejde friviligt, men moedet med lokale studerende gav mig mod paa at deltage i et pre-universitetskursus (D) og forsoege at blive optaget paa medicinstudiet her via adgangseksamenen. Spanskundervisning har jeg kun haft en maaned januar 2006 i Guatemala (D) med efterfoelgende arbejdsbrigade under MS og to maaneders oplevelsesrejse i Mexico, men jeg elsker at udfordre mig selv, og samtidig var jeg saa klar til at gaa i gang med studiet. Det har udviddet mine spanskkundsskaber helt enormt, og hvert nyt sprog man besidder aabner for forstaaelse og tolerance. Det har jeg oplevet med tyskundervisningen i folkeskolen, der har hjulpet til at forstaa min fars baggrund, og med min internationale studentereksamen, IB, afsluttet maj 2005 (D), hvor al undervisningen foregik paa engelsk, og det kan jeg maerke nu hvor bolivianerne tager helt fantastisk imod mig.
Her har jeg vaeret med PRODECO en maaned paa landet (D) seks timers koersel fra den asfalterede vej i en af de mest isolerede og fattige egne af Bolivia, og fulgt arbejdet paa en sundhedsstation og aktiviteterne i organisationen der arbejder for udvikling i de smaa samfund. Det har, udover at give mig et indblik i de konkrete forhold og problemer i et u-land, hvor mange sygdomme og doedsfald kunne undgaas ved simpel information, ogsaa tvunget mig til at relaterer oplevelserne til danske forhold og stille spoergsmaalstegn ved mange ting. Efterfoelgende fik jeg kontakt med poli-klinikken CIMES (D) hvor jeg i tre maaneder arbejdede i deres biokemiske laboratorie, et arbejde som jeg i starten umiddelbart gerne ville bytte for et af konsultorierne, men som har vaeret en utroligt laererigt for mig idet jeg laerte om parasitter, tropesygdomme, proevetagninger, laesning af urin-, feces- og blodproever, om hygiejne i et laboratiorie, og ikke mindst patientkontak. Det var en udfordring at arbejde som handicaphjaelper i fem maaneder i Danmark, (D), hvor man baade fysisk og psykisk fik rykket graenser, men at skulle forklare intime detaljer til generte og uuddannede bolivianske boender paa et sprog man kun har talt faa maaneder, er sandelig ogsaa graenseoverskridende. Samtidig med arbejdet gennemgik jeg preuniversitetskurset for at genopfriske - og laere!- hvad der kraeves for adgangseksamen paa medicinstudiet. Det var mange nye ting, men arbejdet paa klinikken mindede mig hele tiden om maalet, og de faerdigheder jeg har oparbejdet gennem undervisningen paa IB, lettede indlaeringen idet undervisningen paa IB er saa fokuseret paa udenadslaere, eksaminer og selvstudie, og samtidig foregaar paa et fremmed sprog. Jeg kan maerke nu, at det var en super godt forberedelse til et universitetsstudie, og at jeg med blandingen af IB og det danske skolesystems fokus paa selvstaendig taenkning har en klar fordel.
Jeg valgte IB fordi det var en udfordring og fordi vi i denne globaliserede verden boer laere mest muligt om hvad der sker omkring os og udvidde horisonter, baade egne og andres. Det var til tider frustrende ikke altid at kunne foelge det ”normale” gymnasieliv med fester osv. fordi uddannelsen kraevede mere og fordi jeg samtidig fik engageret mig som formand i elevraad (D) og Operation Dagsvaerk (D), i diverse musicals (D), tog foerstehjaelpskursus (D), og som medarrangoer for diverse sociale tiltag. Maaske har det paavirket mine karakterer, men det har samtidig modnet og udviklet mig, isaer mine evner itl at holde hovedet koldt i pressede situationer, lede og fordele arbejdet, fokusere paa nu’et, skaere igennem og samtidig vaere aaben og imoedekommende overfor andre mennesker. Som fritidsarbjde i folkeskolen arbejdede jeg paa et apotek (D) og jeg tror det har vagt interessen for sundhedssektoren. Efter gymnasiet flyttede jeg ind i et bofaellesskab med fire medicinstuderende, og eftersom jeg var saa interesseret i studiet, tog de mig med i deres hverdag, til forelaesninger, i toersalen, laante mig boeger og besvarede utallige spoergsmaal osv. Herigennem har jeg faaaet et grundigt indblik i hvad medicinstudiet gaar ud paa og det har paa ingen maade skraemt mg. Tvaertimod gav det mig en endnu stoerre sult efter at komme igang.
Jeg har altid vaeret haemmet overfor mindre boern, og ikke vidst hvordan jeg skulle forholde mid, maaske fordi jeg ikke er vokset op med mindre soeskende. Denne frygt maatte jeg se i oejnene og saette mig udover foerst i arbejdet som handicaphjaelper, senere under arbejdsbrigaden i Guatemala med MS (D) hvor vi arbejdede i en skole. Det foerte til at jeg i sommeren 2006 arbejdede som paedagogmedhjaelper paa Koebenhavns laererfoerings sommerkolonier (D) med stor success. Her har jeg via arbejdet i CIMES faaet muligheden for at vaere med hos boernelaegen, og jeg elsker det. Via min udadvendthed, gaa-paa mod og enoerme interesse for faget, er jeg kommet i kontakt med laeger der har inviteret mig med paa deres nattevagter paa universitetshospitalet, hvor jeg har deltaget i foedsler og operationer sammen med andre studerende. Det er haardt naar man laeser ved siden af, men det er det hele vaerd for det fylder mig med en glaede og energi, og tilfredstiller noget af den ubeskrivelige laengslen efter selv at staa med ansvaret og evnerne til at redde liv.
(Med denne ansoegning haaber jeg at blive indkaldt til samtale fordi jeg selv om det er en fantastisk oplevelse at vaere her, er overbevist om at medicninstudiet paa SDU er bedre for mig videre arbejdsliv idet studieordningen med det tresporede forloebfor udviklet de tre sider af laegegerningebn og skaber dybe og forbindelse mellem de tre. Samtidig er opdelingen i moduler en klar fordel i og med det giver plads til koncentreret og dybdegaaende tudie af hvert elkelt tema. )
(Med denne ansoegning haaber jeg at blive optaget paa laegevidenskab fordig jeg selv om det er en fantastisk oplevelse at vaere her, er overbevist om at medicinstudiet paa KU er bedre for mit videre arbejdsliv idet studieordningen laegger vaegt pa det brede tvaerfaglige arvejde hvorigennem man laerer om depn menneskelige organisme som helhed. Integreringen af praksis tidligt i forloebet er selvsagt en kaempe motivation og jeg ser fem til jeres svar. )