Motiveret Ansøgning - Feedback vil være højst værdsat

[olitup]

Hey allesammen.
Skal til at søge ind på Medicin via kvote 2 i år.
Så hvis der var nogen der ville komme lidt konstruktiv kritik til min ansøgning vil jeg være meget taknemlig
Der kommer også en del omkring mine oplevelser i Tanzania når jeg har været der et måneds tid…

Det at ville læse medicin og senere praktisere lægevidenskab, er noget, som jeg det seneste halvandet år er blevet mere og mere sikker på, er det, helt rigtige for mig.

Medicinstudiet er en af de mest udfordrende og længste uddannelser, der findes. Det kræver megen fokus og dedikation at færdiggøre studiet. Hvori der kræves megen læsning og fordybelse indenfor det felt, jeg har allermest interesse. I gymnasiet opdagede jeg, at jeg har en særlig forkærlighed for biologiske verden. Især genetikken og immunologien, er to grene af videnskaben, jeg finder utroligt spændende. Hvordan et menneske kan blive bygget udfra 46 kromosomer, er intet mindre end fantastisk. Og de komplekse processer, der kan sættes i værk for at beskytte kroppen fra antigener, er noget jeg aldrig bliver træt af at høre om. Men medicin er meget mere end det biologiske aspekt. Siden min studentereksamen i sommeren i 2005, har min tørst for at lære mere om menneske kroppen, både den fysiske, psykiske, kemiske og selvfølgelig den biologiske del af den, vokset sig større og større. Jeg ved derfor, at jeg er klar til at påbegynde en uddannelse, der varer hele livet. For jeg vil ikke være færdig med at fordybe mig og opdatere min viden indenfor lægevidenskaben efter de seks år på medicinstudiet.
Efterfølgende er der halvanden års turnus, hvori mine praktiske evner ville blive skærpet.
Derefter skal jeg til at specialisere mig, hvilket tager yderligere 4-7 eller flere år.
Selv herefter skal min viden konstant opdateres og holdes ved lige, for at jeg kan udføre mit arbejde ordentlig.

Dette har været min primære grund til at ville læse medicin og efterfølgende praktisere lægevidenskab. Man bliver aldrig færdig. Det er et arbejde, der er konstant udfordrende og kræver meget af en. Jeg overvejede en overgang at blive pilot, men jo mere jeg tænkte over det og forstillede mig arbejdet 10-20 år ud i fremtiden, så jeg et arbejde, der var meget det samme. Det var dette, der påbegyndte min vej mod at ville læse medicin.

Jeg har det seneste halvandet år, mere og mere målrettet stilet mod en fremtid som medicin studerende.

Efter min studentereksamen i 2005, påbegyndte jeg mit arbejde som afløser på Plejehjemmet Lystoftebakken. Jeg har i de 9 måneder fra juni 2005 - januar 2006 og Juni-august 2006, jeg arbejdede der, fået et mere nuanceret billede af, hvad livet har i vente for mig og hvad betydning, det har for mennesket, at vi bliver behandlet med respekt og omsorg. Mit arbejde var fokuseret mest på daglig pleje og omsorg af beboerne. Jeg har derigennem udviklet min evne til empati og blev oftere og oftere fortalt af beboere, at jeg besad en god empatisk evne og viste megen omsorg. Personligt mener jeg at evnen til empati er meget vigtig for en læge.
Jeg har i mit arbejde også fundet ud af, at jeg var mest interesseret i medicinen og behandlingen af de lidelser beboerne havde. Gentagne gange ville jeg ønske, at jeg havde den nødvendige uddannelse til at kunne forstå det bedre.

Den 13. oktober 2005, fik jeg muligheden for at følge en Overlæge, i hans arbejde på klinisk Fysiologisk Afdeling, Billeddiagnostisk Enhed, Hillerød Sygehus.
Her fik jeg et indblik i, hvordan dagligdagen for en læge kan se ud. Hvordan omgangen med patienterne er og hvordan et patient forløb kan se ud før, under og efterfølgende en diagnostik.
Jeg kan sagtens se mig selv trives i et sådant arbejde.

Fra februar til og med maj 2006 var jeg inde og aftjene værnepligt i HBU (Hærens Basis Uddannelse) i gardehusarregimentet i Slagelse. Her fik jeg en bedre evne til at tænke klart under pressede situationer. Herved fik jeg et bedre indblik i mig selv som person, hvad jeg er i stand til og hvor nogle af mine grænser går. Jeg var i samme deling (30 personer, som er dem, man laver alt med de 4 måneder man er i HBU) som en, der netop var blevet færdig med medicinstudiet på SDU. Fra hvad han fortalte både om studiet og om SDU, blev jeg yderligere bekræftet i, at medicin var hvad jeg ville, men nu også at SDU muligvis er stedet, jeg ville studere.

Fra august til december 2006 var jeg på Rønde Højskole, hvor jeg primært fulgte to linier sygepleje og rejseprojektet. På sygeplejelinien fik jeg mulighed at få opfrisket min kemiske (biokemiske) og biologiske viden. D. 9/11 2006 fik vi mulighed for at tage til OUH (Odense Universitets Hospital), her var jeg med inde til 5 konsultationer med en obstetrisk læge. Patienterne var alle gravide, der havde diverse lidelser, der kunne få en indflydelse på graviditets forløbet og skulle derfor følges nøjere. Det var utroligt spændende, at få set flere konsultationer fra start til slut. Derudover fik vi set en ultralydsscanning af skjoldbruskkirtlen og hvordan man via fotografering af øjeæblet kan se skader forårsaget af diabetes. Til slut blev vi vist rundt i Winsløwparken af en tutor, der var på syvende semester. Jeg syntes virkelig godt om atmosfæren og faciliteterne.

Gennem rejseprojektet på højskolen blev jeg og to andre hjulpet med at forberede os til at tage til Ndolage Hospital i Tanzania. Heriblandt fik vi undervisning i kultur (forskelle) hvilket både forberedte mig til at tage til Tanzania, men har også gjort at jeg har flere ressourcer at tage af når jeg i mit arbejde som læge skal tage mig af mennesker med en anderledes baggrund end min egen. Jeg tager af sted den 3/1 2007 til Mombasa, Kenya.

Den sidste tvivl er fuldstændig forsvundet. Jeg har aldrig været så sikker på noget før. Medicin-studiet og det efterfølgende arbejde som læge er hvad jeg vil.
Med empatien fra plejehjemmet, fokussen fra hæren, læselysten fra højskolen og oplevelserne fra Ndolage, mener jeg, at jeg har, hvad der kræves for at gennemføre studiet.

Jeg vil læse på SDU, fordi jeg har hørt intet andet end rosende ord om SDU. Jeg syntes selv godt om de rammer studiet foregår under, og så er det efter min mening den mest spændende studieordning. Det, at bacheloren er opdelt i moduler med 2 i hvert semester og hvert modul har et overordnet tema, der så er fordelt på 3 linier (biomedicin-, akademiker- og professionsporet) giver et overskueligt og spændende forløb.

På forhånd tak

[Makilla]

Hejsa

Jeg har kun lige hurtigt læst din ansøgning igennem og primært rettet de mest iøjenfaldende kommafejl samt et par enkelte stavefejl. Jeg vil lige starte med at sige, at jeg ikke har nogen erfaring med kvote 2-ansøgninger, så jeg kan derfor kun sige, hvad jeg får ud af at læse den

Men jeg tror, at du skal passe på med at den ikke bliver for lang og for opremsende; der er ingen tvivl om, at du har oplevet mange spændende ting, som du har fået meget ud af, men jeg synes, at man kommer til at køre for hurtigt over den sidste halvdel, fordi man allerede er “mæt” - jeg tror, at den er for fortællende. Nogle steder gentager du også dig selv; først fortæller du at medicinstudiet er hårdt, og gentager det længere nede. Jeg mener også, at det, at du har overvejet at blive pilot, er irrelevant.
Endvidere synes jeg, at man igennem ansøgningen bliver i tvivl i forhold til, hvad der har fået dig til at ville læse medicin; det lyder, som om det først er det hårde studie, og dernæst fordi du ikke kunne se dig selv som pilot.

“…der kan sættes i værk for at beskytte kroppen imod antigener, er noget som jeg aldrig bliver træt af at høre om”

• Slutningen af linjen bryder jeg mig ikke om, idet du formentlig ikke ved nok om det endnu til at kunne udtale dig om det

“…9 måneder fra juni 2005 - januar 2006 og Juni-august 2006, jeg arbejdede der…”

• Jeg mener, at dette er irrelevant, da de kan se det i dine bilag.

“…og blev oftere og oftere fortalt af beboere, at jeg besad en god empatisk evne og viste megen omsorg.”

• Jeg tror, at du skal passe på med at skrive, hvad andre har sagt, med mindre det kan dokumenteres.

Når alt dette er sagt, så synes jeg rigtig godt om følgende i din afslutning, hvor du samler trådene:
“Med empatien fra plejehjemmet, fokusen fra hæren, læselysten fra højskolen og oplevelserne fra Ndolage, mener jeg, at jeg har, hvad der kræves for at gennemføre studiet.”

Jeg håber ikke, at min kritik lyder for hård! Det er blot sådan jeg ser den. Jeg håber, at du kan bruge det til noget - ellers kan du bare lade det stå

---

Det, at ville læse medicin og senere hen praktisere lægevidenskab, er noget, som jeg igennem det seneste halvandet år er blevet mere og mere sikker på er det helt rigtige for mig.

Medicinstudiet er en af de mest udfordrende og længste uddannelser, der findes. Det kræver megen fokus og dedikation at færdiggøre studiet, hvori der kræves megen læsning og fordybelse indenfor det felt, hvor jeg har allermest interesse. I gymnasiet opdagede jeg, at jeg har en særlig forkærlighed for den biologiske verden. Især er genetikken og immunologien to grene af videnskaben, som jeg finder utroligt spændende. Hvordan et menneske kan blive bygget udfra 46 kromosomer, er intet mindre end fantastisk. Og de komplekse processer, der kan sættes i værk for at beskytte kroppen imod antigener, er noget som jeg aldrig bliver træt af at høre om. Men medicin er meget mere end det biologiske aspekt. Siden min studentereksamen i sommeren i 2005, har min tørst for at lære mere om menneske kroppen - både den fysiske, psykiske, kemiske og selvfølgelig den biologiske del af den, - vokset sig større og større. Jeg ved derfor, at jeg er klar til at påbegynde en uddannelse, der varer hele livet. For jeg vil ikke være færdig med at fordybe mig og opdatere min viden indenfor lægevidenskaben efter de seks år på medicinstudiet.
Efterfølgende er der halvanden års turnus, hvori mine praktiske evner ville blive skærpet.
Derefter skal jeg til at specialisere mig, hvilket tager yderligere 4-7 eller flere år.
Selv herefter skal min viden konstant opdateres og holdes ved lige, for at jeg kan udføre mit arbejde ordentligt.

Dette har været min primære grund til at ville læse medicin og efterfølgende praktisere lægevidenskab. Man bliver aldrig færdig. Det er et arbejde, der er konstant udfordrende og kræver meget af en. Jeg overvejede en overgang at blive pilot, men jo mere jeg tænkte over det og forestillede mig arbejdet 10-20 år ud i fremtiden, så jeg et arbejde, der var trivielt. Det var dette, der påbegyndte min vej mod at ville læse medicin.

Jeg har gennem det seneste halvandet år stilet mere målrettet mod en fremtid som medicinstuderende.

Efter min studentereksamen i 2005, påbegyndte jeg mit arbejde som afløser på Plejehjemmet Lystoftebakken. Jeg har i de 9 måneder fra juni 2005 - januar 2006 og Juni-august 2006, hvor jeg arbejdede der, fået et mere nuanceret billede af, hvad livet har i vente for mig, og hvilken betydning det har for mennesket, at vi bliver behandlet med respekt og omsorg. Mit arbejde var fokuseret mest på daglig pleje og omsorg af beboerne. Jeg har derigennem udviklet min evne til empati, og blev oftere og oftere fortalt af beboere, at jeg besad en god empatisk evne og viste megen omsorg. Personligt mener jeg, at evnen til empati er meget vigtig for en læge.
Jeg har i mit arbejde også fundet ud af, at jeg var mest interesseret i medicinen og behandlingen af de lidelser, som beboerne havde. Gentagne gange ville jeg ønske, at jeg havde den nødvendige uddannelse til at kunne forstå det bedre.

Den 13. oktober 2005, fik jeg muligheden for at følge en Overlæge, i hans arbejde på klinisk Fysiologisk Afdeling, Billeddiagnostisk Enhed, Hillerød Sygehus.
Her fik jeg et indblik i, hvordan dagligdagen for en læge kan se ud, hvordan omgangen med patienterne er, og hvordan et patients forløb kan se ud før, under og efterfølgende en diagnostik. (?)
Jeg kan sagtens se mig selv trives i et sådant arbejde.

Fra februar til og med maj 2006 var jeg inde og aftjene værnepligt i HBU (Hærens Basis Uddannelse) i gardehusarregimentet i Slagelse. Her fik jeg en bedre evne til at tænke klart under pressede situationer. Herved fik jeg et bedre indblik i mig selv som person, hvad jeg er i stand til og hvor nogle af mine grænser går. Jeg var i samme deling (30 personer, som er dem, man laver alt med de 4 måneder man er i HBU) som en, der netop var blevet færdig med medicinstudiet på SDU. Det, han fortalte både om studiet og om SDU, gjorde, at jeg blev yderligere bekræftet i, at medicin var hvad jeg ville, men nu også at SDU muligvis er stedet, jeg ville studere.

Fra august til december 2006 var jeg på Rønde Højskole, hvor jeg primært fulgte to linier; sygepleje og rejseprojektet. På sygeplejelinien fik jeg mulighed at få opfrisket min kemiske (biokemiske) og biologiske viden. D. 9/11 2006 fik vi mulighed for at tage til OUH (Odense Universitets Hospital), og her var jeg med inde til 5 konsultationer med en obstetrisk læge. Patienterne var alle gravide, der havde diverse lidelser, der kunne få en indflydelse på graviditetsforløbet og skulle derfor følges nøjere. Det var utroligt spændende at få set flere konsultationer fra start til slut. Derudover fik vi set en ultralydsscanning af skjoldbruskkirtlen, samt hvordan man via fotografering af øjeæblet kan se skader forårsaget af diabetes. Til slut blev vi vist rundt i Winsløwparken af en tutor, der var på syvende semester. Jeg syntes virkelig godt om atmosfæren og faciliteterne.

Gennem rejseprojektet på højskolen blev jeg og to andre hjulpet med at forberede os til at tage til Ndolage Hospital i Tanzania. Heriblandt fik vi undervisning i kultur (forskelle) hvilket både forberedte mig til at tage til Tanzania, men har også gjort at jeg har flere ressourcer at tage af, når jeg i mit arbejde som læge skal tage mig af mennesker med en anderledes baggrund end min egen. Jeg tager af sted den 3/1 2007 til Mombasa, Kenya.

Den sidste tvivl er fuldstændig forsvundet. Jeg har aldrig været så sikker på noget før. Medicinstudiet og det efterfølgende arbejde som læge er hvad jeg vil.
Med empatien fra plejehjemmet, fokusen fra hæren, læselysten fra højskolen og oplevelserne fra Ndolage, mener jeg, at jeg har, hvad der kræves for at gennemføre studiet.

Jeg vil læse på SDU, fordi jeg har hørt intet andet end rosende ord om SDU. Jeg synes selv godt om de rammer studiet foregår under, og så er det efter min mening den mest spændende studieordning. Det, at bacheloren er opdelt i moduler med 2 i hvert semester, samt at hvert modul har et overordnet tema, der så er fordelt på 3 linier (biomedicin-, akademiker- og professionsporet), giver et overskueligt og spændende forløb.

---

[Mruwald]

Hey Olitup… Jeg synes det er en virkelig virkelig god ansøgning, som du selvfølgelig skal modificere når/hvis den ikke kun skal til SDU. Eneste kritik fra min side er at den er for lang - du må kunne tage noget ud - eller lave den lidt mere fokuseret. God afslutning. Held og lykke

[mackie]

Hej Jeg har heller ikke forstand på kvote 2 ansøgninger, men jeg synes faktisk den var ret god. Det jeg specielt godt kan lide er at det virker som om du virkelig har forstået hvad du kan bruge alle de ting du har oplevet til i forbindelse med medicinstudiet og senere hen som læge.

Jeg har som sagt ikke forstand på det, men det jeg studsede mest over var den måde du fik formuleret på at du godt er klar over at der er en turnus osv. Jeg ville tro at dem der læser ansøgninger går ud fra at alle er klar over dette, måske du kunne formulere det med at du er klar over og parat til en laaang uddannelse og videreuddannelse på en anden måde? (tror i hvert fald det kan gøres kortere og mindre opremsende)

I resten af ansøgningen er du går du også lidt meget i detaljer og er lidt opremsende… men jeg har lidt blandede følelser omkring det, fordi man kan godt argumentere for at du kunne udelade noget men jeg synes faktisk at det understreger hvor meget du brænder for det og man kan næsten mærke hvor spændende du har syntes at alle de ting du har oplevet er.

Uanset hvad så må jeg sige at det er en af de ansøgninger jeg har læst hvor lysten og passionen for medicinfaget er trådt bedst igennem. Så tillykke med det.

• men lyt hellere til dem der rent faktisk har forstand på det

[mithlu]

Hej.

Symes den lyder god, men som der også er andre der har nævnt, skal du passe på at den ikke bliver for lang. Det vigtige i den kan godt drukne lidt.

Desuden er det vigtigt at huske at du ikke må nævne navne på gymnasiet, eller på arbejdspladser eller hvor i landet du kommer fra og lignende. Det bliver overstreget, så det ikke kan ses. Der må ikke stå noget der kan føre tilbage til dig. Og en ansøgning med en masse sorte streger er ikke vildt flot præsenterende.

Hvis du skal korte af i den, har jeg til mange af åbent hus arrangementerne fået at vide, at det især er vigtigt at du i din ansøgning viser at du har overblik over uddannelse, hvad der er specielt for uddannelsesstedet, her SDU, og især at du viser at du kan klare uddannelse. Det gør du også i din ansøgning. Men jeg fik at vide at de ikke var så interesserede i hvor god en læge du bliver i den anden ende, men at du kan gennemføre studiet.

Held og lykke med det.

• Kom selv ind via kvote 2

[olitup]

Tusind tak for alle jeres kommentarer. Undskyld at det har taget saa lang tid at svare, skrev beskeden dagen inden jeg tog til Tanzania. Og har haft masser at taenke paa siden da. Har noteret alle jeres kritik punkter og vil have dem ved min side, mens jeg retter i min ansoegning og nyder udsigten over bananplantagerne.

[olitup]

Hey igen. Har fået øndret lidt i min ansøgning, baseret på jeres kritik. Har også fået skrevet noget om mine oplevelser her i Ndolage. Vil virkelig værdsætte, en sidste smule kritik.

Det at ville læse medicin og senere at arbejde som læge, er noget, som jeg de sidste 2 år er blevet mere og mere sikker på, er det helt rigtige for mig.

Medicinstudiet er efter min mening, en af de længste og mest udfordrende uddannelser, der findes. Studiet kræver megen fokus og dedikation at færdiggøre. I gymnasiet opdagede jeg, at jeg har en særlig forkærlighed for naturvidenskab. Især genetikken og immunologien, er områder, jeg finder utroligt spændende. Hvordan et menneske kan blive ”bygget” udfra 46 kromosomer, er intet mindre end fantastisk. Og de komplekse processer, der kan sættes i værk for at beskytte kroppen mod indtrængende mikrober, er noget jeg aldrig bliver træt af at høre om. Men medicin er meget mere end det naturvidenskabelige aspekt.

Siden min studentereksamen, har min lyst at lære mere om menneskets krop, både den fysiske, psykiske, kemiske og selvfølgelig den biologiske del af den, vokset sig større og større. Jeg ved derfor, at jeg er klar til at påbegynde en uddannelse, der varer hele livet. For jeg vil ikke være færdig med at fordybe mig og opdatere min viden indenfor lægevidenskaben efter medicinstudiet.
Grundet en konstant udvikling indenfor lægevidenskaben, er det nødvendigt at løbende opdatere sig selv med den nye viden.
Dette har været min primære grund til at ville læse medicin og efterfølgende praktisere lægevidenskab. Man bliver aldrig færdig. Det er et arbejde, der er konstant udfordrende og kræver meget af en. Jeg overvejede en overgang at blive pilot, men jo mere jeg tænkte over det og forstillede mig arbejdet 10-20 år ud i fremtiden, så jeg et arbejde, der var meget det samme. Det var dette, der påbegyndte min vej mod at ville læse medicin.

Efter min studentereksamen, påbegyndte jeg mit arbejde som afløser på Plejehjemmet Lystoftebakken. Jeg har i de 9 måneder, jeg arbejdede der, fået et mere nuanceret billede af, hvad livet har i vente for mig og hvad betydning, det har for mennesket, at vi bliver behandlet med respekt og omsorg. Mit arbejde var fokuseret mest på daglig pleje og omsorg af beboerne. Jeg har derigennem udviklet min evne til empati. Personligt mener jeg at evnen til at samle de informationer, der er nødvedig for en korrekt behandling, på en forstående og respektabel måde er en de vigtigste egenskaber for alt sundhedspersonale.
Jeg har i mit arbejde også fundet ud af, at jeg var mest interesseret i medicinen og behandlingen af de lidelser beboerne havde. Gentagne gange ville jeg ønske, at jeg havde den nødvendige uddannelse til at kunne forstå det bedre.

Den 13. oktober 2005, fik jeg muligheden for at følge en overlæge i hans daglige arbejde på klinisk Fysiologisk Afdeling, Billeddiagnostisk Enhed, Hillerød Sygehus.
Ved den lejlighed fik jeg et indblik i, hvordan dagligdagen for en læge kan se ud. Hvordan omgangen med patienterne er og hvordan et patient forløb kan se ud før, under og efterfølgende en diagnostisk procedure.

Under Hærens basisuddannelse i gardehusarregimentet i Slagelse. Lærte jeg at tænke klart i pressede situationer. Herved fik jeg et bedre indblik i mig selv som person, hvad jeg er i stand til og hvor nogle af mine grænser går. Jeg var i samme gruppe som en, der netop var blevet færdig med medicinstudiet på SDU. Fra hvad han fortalte både om studiet og om SDU, blev jeg yderligere bekræftet i, at medicin var hvad jeg ville, men også at SDU er stedet, hvor jeg gerne vil studere.

På Rønde Højskole, fulgte jeg primært to linier sygepleje og rejseprojektet. På sygeplejelinien fik jeg mulighed at få opfrisket min kemiske (biokemiske) og biologiske viden.
D. 9/11 2006 fik vi mulighed for at tage til Odense Universitets Hospital, hvor var jeg med inde til 5 konsultationer med en obstetrisk læge. Patienterne var alle gravide, med forskellige lidelser, der kunne få en indflydelse på graviditetsforløbet. Det var utroligt spændende, at få set flere konsultationer fra start til slut. Til slut blev vi vist rundt i Winsløwparken af en tutor, der var på syvende semester. Jeg syntes virkelig godt om atmosfæren og faciliteterne.

Gennem rejseprojektet på højskolen blev jeg og to andre hjulpet med at forberede os til at tage til Ndolage Hospital i Tanzania. Heriblandt fik vi undervisning i kultur (forskelle) hvilket både forberedte mig til at tage til Tanzania, men har også gjort at jeg har flere ressourcer at tage af når jeg i mit arbejde som læge skal tage mig af mennesker med en anderledes baggrund end min egen.
Som Voluntør har jeg fået meget ud af at følge lægerne rundt pa stuegang og inde til operationer, Størstedelen af patienterne behandles for malaria, men jeg har også set tilfælde af, blandt andet tetanus, manglende behandlet diabetes og schistomiasis. Jeg har været inde og overvære adskillige operationer, heriblandt hernia, amputation af benet og fjenelse af blindtarmen, som jeg senere får lov at assistere ved. Det at have fået set sa meget, mener jeg gør mig mere rustet til den teoretiske del af uddannelsen, idet jeg kan relatere til de ting jeg har set i Ndolage.

Den sidste tvivl er fuldstændig forsvundet. Jeg har aldrig været så sikker på noget før. Medicin-studiet og det efterfølgende arbejde som læge er hvad jeg vil.
Med erfaringen fra plejehjemmet, fokus fra hæren, læselysten fra højskolen, oplevelserne fra Ndolage, sammen med en stor naturvidenskabelig nysgerrighed ved jeg, at jeg har, hvad der kræves for at gennemføre studiet.

Jeg vil læse på SDU, fordi jeg kun har hørt rosende ord om SDU. Jeg syntes selv godt om de rammer, studiet foregår under, og så er det efter min mening den mest spændende studieordning. Det, at uddannelsen på SDU er opdelt i moduler. Hvor hvert modul har et overordnet tema, der så er fordelt på 3 linier, biomedicin- (under bacheloruddannelsen), klinisk viden (under kandidatuddannelsen), akademiker- og professionsporet, giver et overskueligt og spændende forløb.

På forhånd mange tak.

[Flisen]

Jeg synes - ligesom det tidligere er blevet nævnt - at det er irrelevant at skrive, at du tidligere ønskede at blive pilot.

Generelt er det en rigtig god ansøgning, men jeg synes simpelthen den er for lang. Det er selvfølgelig svært, når man har oplevet så mange relevante ting, men jeg tror virkelig, du bliver nødt til at udelade noget af alt det info… Man kører træt i det.

Held og lykke!