Motiveret ansøgning - Flere må meget gerne give kritik

Motiveret ansøgning - Flere må meget gerne give kritik
0

#1

Der er en revideret version længere nede

Endnu en af de mange. Jeg har ikke helt været den grundigt igennem for stave/tastefejl og grammatik, men håber stadig at få noget feedback.

Kære udvalg

Jeg er en energisk ung 22-årig herre, der, siddende i økologisk kollektiv og med langt hår, prøver endnu en ihærdig gang at komme ind på mit klart foretrukne studie. Jeg har siden første gymnasiedag haft medicin i horisonten, så lykkes det ikke i år, kommer i til at læse en ny motivation igen til næste år. Jeg giver ikke op!

I gymansiet (matematisk student 2004) og siden har jeg været meget aktiv i den frivillige internationale fredsuddannende foreningen CISV. Her har jeg siden 1995 stiftet mange gode venskaber med børn og voksne overalt i verden. Da jeg gradvist har fået flere kompetencer inden for samarbejde, nonverbal kommunikation, kulturforståelse, planlægning af større arrangementer (op til 150 mennesker og i 4 uger) er jeg også begyndt at lære fra mig. De sidste 5 år har jeg undervist i alle ovennævnte og flere andre emner, som jeg mener giver gode frivillige ledere.
Efter mødet med så mange forskellige religioner og kulturer, har jeg opnået en bred tolerence og forståelse samt egenskaber til problemløsning. Da man i CISV er gode til at motivere folk til selv det sure arbejde i en frivillig organisation, har jeg også lært mig selv en positiv tilgang til hårde tider. Et smil på en dårlig dag gør arbejdet betydelig lettere.

Jeg føler mig netop her rustet til lægejobbet, på en måde man ikke kan læse sig til i bøger.

Min fritid gik ellers med at undervise, og da jeg manglede penge til mine mange interesser (kitesurfing, windsurfing, capoeira, karate, tegne, computerspil, CISV, guitar og tennis), tog jeg job som fuldtidsansat folkeskolelærer. Det var et hårdt job, præget af nedskæringer, mangel på ressourcer til problematiske børn, konflikter internt blandt ansatte og lidt mange sure miner. Heldigvis var der også gode børn, og da jeg som ufaglært så det som min hellige pligt at gøre mig ekstra umage, lykkedes det mig også at få et rigtig godt år på skolen. Jeg har efterfølgende vikarieret samme sted og sågar frivilligt brugt dage på at hjælpe de andre lærer på skolen, med at krydre deres undervisning med min lidt anderledes motiverende tilgang til undervsning.
Det var en trist afsked, men et meget lærerigt år, hvor jeg første gang stiftede bekendskab med folk der ikke frivilligt er hvor de er. Den pædagoiske tilgang til både børn og voksne og kampen for at opnå gensidig respekt for hinandens situation, har lært mig meget om ansvar, pålidelighed og ikke mindst belønningen ved hårdt og engageret arbejde. Det er erfaringer jeg direkte kan drage nytte af, fx. ved patientkontakt og ikke mindst i pressede arbejdsmæssige situationer.

Har derefter aftjent mine 4 måneders værnepligt, der er trods miljøet lærte mig 3 ting. Jeg vil helt klart arbejde med syge / sårede mennesker, værdien af gennemtrænede rutiner og at jeg dør af kedsomhed hvis ikke jeg føler jeg bliver klogere.

Som en kombination af interesse og håbet om snart at få nogle kompetencer indenfor det sundhedsfaglige område, begyndte jeg i min fritid som Røde kors samarit. Dette er et hyggeligt miljø til at dyrke en sund interesse i, men det var dog stadig lidt trist altid at overdrage de seriøse skader til ambulancebehandlerne. Man har lært en masse som samarit, men man fik sjældent tid og lov til at bruge det.
Mit ønske blev mere og mere at få lov til at hjælpe folk og jeg fik fra min side derfor arrangeret gennem rødekors kontakter at jeg skulle til Uganda og hjælpe deres ambulance tjeneste. Skønt jeg kæmpede for det, gik planlægningen i vasken, da man fra ambulancetjenestens side ikke kunne sikrer mig at nogen af vores aftaler egentlig gjaldt.

I min målrettede vej mod KU opgraderede jeg mit Fysik og Kemi på GSK. I gymansiet havde jeg lidt for mange fritidsinteresser. Disse resulterede i en meget ringe indsats til at lærer noget, men alligevel endte jeg kun få decimaler fra kvote 1. Men da jeg, krydret med lidt mere modenhed, opgraderede fag på GSK, lykkedes det mig at få topkaraktérer der ikke er med på den nye skala. Jeg er blevet langt mere orienteret på en solid uddannelse og føler en trang til at blive klogere, læse, og specielt blive udfordret med fag som ikke er lette. Med andre ord føler jeg mig mere studieklar end nogensinde.

Jeg har, når fritiden tillader det, arbejdet i Tåstrup hjemmepleje, hvor jeg har haft med en hel del ældre at gøre. Skønt flere af dem ikke var lige imødekommende, og ofte råbte ad én, blev jeg ret glad for arbejdet. Den tak man får fra andre ældrer, fysisk og psykisk handicappede bliver hele balladen værd. Jeg håber at jeg under studiet får mulighed for et fritidsarbejde med patienter, men har også hørt gennem venner på medicin, at det ikke skulle være svært for en som mig.

Da jeg så i sommers ikke kom ind på medicin på nogen af de 3 universiteter, valgte jeg at starte min nødplan op. En uddannelse som redder, med henblik på ambulancebenhandler niveau 3 eller eventuelt lægeassistent. Efter 20 ugers tvungen amatøragtig grunduddannelse på Landtransportskolen i hvidovre, klarede jeg den gennem nåleøjet og blev optaget som redderelev i Københavns Brandvæsen (siden feb. 07). Et job som ambulancebehandler er langt fra hvad jeg helst ville, men klart det bedste alternativ. Her får jeg indtil videre stillet mine behov for at hjælpe folk, brugt mine erfaringer indenfor patientkontakt og lært at holde hovedet helt køligt når det er rigtig akut. Har allerede i første praktikperiode fået stiftet bekendskab med sårede, syge og døde og jeg er bestemt ikke i tvivl om at det er det rigtige fag jeg er i.
Men ligesom hos samaritter, er det trist at andre tager over når det bliver rigtig slemt. Jeg har det svært med ikke at være dygtig nok, for min ihærdige indsats (efter gymnasiet) har altid bragt mig ros og resultater.

Jeg har aldrig startet noget uden at gennemfører det, dog er den første undtagelse jeg vil acceptere min nuværende redderuddannelse. Den er trods alt kun en nødplan som forhåbentlig stadig vil bringe mig tættere på min fortrukne uddannelse.

Jeg kan love jer mange prisværdige egenskaber i min kommende tid som medicinstuderende, men jeg vil fokusere på de 3 af vigtigeste efter min mening:
Menneskeglad, hårdtarbejdende og ansvarsfuld.


#2

Hej med dig!

Irrelevant for sagen, at vide du sidder i økologisk kollektiv og er langhåret = FYLD og intet andet!

“Jeg er en energisk ung 22-årig herre, der, siddende i økologisk kollektiv og med langt hår”

Nedenstående afsnit fra din ansøgning virker STÆRKT provkerende og nedladende på mig. At du ikke synes om miljøet i forsvaret er fuldstændigt har intet med dit motivation til at søge studiet. Det samme gør sig gældende når du omtaler de 20 uger på landtransportskolen! Det virker nedladende og det vil du blive straffet for! Husk på; ikke alt er sjov og ballade heller ikke på medicinstudiet.

“Har derefter aftjent mine 4 måneders værnepligt, der er trods miljøet lærte mig 3 ting. Jeg vil helt klart arbejde med syge / sårede mennesker, værdien af gennemtrænede rutiner og at jeg dør af kedsomhed hvis ikke jeg føler jeg bliver klogere.”

“Da jeg så i sommers ikke kom ind på medicin på nogen af de 3 universiteter, valgte jeg at starte min nødplan op. En uddannelse som redder, med henblik på ambulancebenhandler niveau 3 eller eventuelt lægeassistent. Efter 20 ugers tvungen amatøragtig grunduddannelse på Landtransportskolen i hvidovre,”

Hvad har du tænkt dig når du igen skal have førstehjælpkursus? eller skal lære noget som IKKE er særligt spændende?

Forresten hvad ved du om medicinstudiet? har du orienteret dig i eksempelvis studieordningen? ved du lidt om de fag du skal have på 1-2. semester (eller 1-4. modul)?

Spar på de smarte bemærkninger om andre faggrupper.

Det hedder forresten ikke “i sommers” men i sommer!


#3

Jeg manglede lige noget:

"Min fritid gik ellers med at undervise, og da jeg manglede penge til mine mange interesser (kitesurfing, windsurfing, capoeira, karate, tegne, computerspil, CISV, guitar og tennis), tog jeg job som fuldtidsansat folkeskolelærer. Det var et hårdt job, præget af nedskæringer, mangel på ressourcer til problematiske børn, konflikter internt blandt ansatte og lidt mange sure miner. Heldigvis var der også gode børn, og da jeg som ufaglært så det som min hellige pligt at gøre mig ekstra umage, lykkedes det mig også at få et rigtig godt år på skolen. Jeg har efterfølgende vikarieret samme sted og sågar frivilligt brugt dage på at hjælpe de andre lærer på skolen, med at krydre deres undervisning med min lidt anderledes motiverende tilgang til undervsning.

Der er lidt for meget smartass over dette afsnit! Fin med interesser men for mig til at tænke over om du er typen der skifter interesser som vi andre skifter underbukser. Er studiet også en midlertidig interesse fordi det lyder fedt - Jeg læser medicin kitesurfer og dyrker capoeira i min fritid.

Du skriver at du har arbejdet på en skole med problematiske børn, men der HELDIGVIS var gode børn. Hvad havde du tænkt dig? tror du kun du vil møde “gode” mennesker på sygehusene og på dit studie? og hvis ikke hvordan vil du håndterer det?
Du slutter af med at skrive at du nærmest viste lærerne på den skole hvor du var ansat, hvordan man skulle undervise. Jeg tror ærligtalt, at de ved bedre end dig( de har læst i 4.år og har sikkert en masse erfaringer - vis respekt!). De har med stor sandsyndlighed mødt personligheder som dig før - personer der tror de ved alt kan alt og har den rigtige(fede måde) at gøre tingene på.

Hård kritik! Det er MIT indtryk uden at kende dig. Gad vide hvilket indtryk du giver de læger(LÆRERE) der skal vurdere din ansøgning?


#4

Hej Tossen

Tak for feedbacken. Jeg har læst en del ansøgninger da jeg skrev denne, og havde en del fokus på det med at sælge sig selv som dygtig. Da jeg læser det nu kan jeg godt se den lidt nedladende tone det har fået.

Jeg har sat mig ind i studiet både gennem venner og åben dage med masser af spørgsmål, men synes bare alle skriver om det og det derfor bliver så overfladisk.

Ang. min skrivestil er den også en del anderledes end jeg plejer, men da det ikke har virket de sidste 2 gange, tænkte jeg at jeg nok hellere måtte prøve noget helt andet.

Med gode /dårlige børn ville jeg prøve at fortælle at selvom der var meget problematiske børn, så påvirker de mig ikke negativt, fordi man med fokus på de gode oplevelser kan holde humøret højt. Ser det klart som en fordel at man ikke går og bliver knotten over de dårlige oplevelser.

Jeg vil prøve at skrive den lidt om, og håbe der bliver mulighed for pynte lidt på det sure indtryk jeg giver. Det ligger trods alt ikke til min natur.

mvh Mark


#5

Hej tossen og alle i andre, jeg har rettet i den og håber det giver et bedre billed af hvad jeg er. Vil desuden meget gerne høre mere fra folk… virker den fornuftig, eller er man bare en af de mange?

Kære udvalg

Jeg er en energisk ung 22-årig herre, der prøver endnu en ihærdig gang at komme ind på mit klart foretrukne studie. Jeg har siden første gymnasiedag haft medicin i horisonten, så lykkes det ikke i år, kommer i til at læse en ny motivation igen til næste år. Jeg giver ikke op!

I gymansiet (matematisk student 2004) og siden har jeg været meget aktiv i den frivillige internationale fredsuddannende foreningen CISV. Her har jeg siden 1995 stiftet mange gode venskaber med børn og voksne overalt i verden. Da jeg gradvist har fået flere kompetencer inden for samarbejde, nonverbal kommunikation, kulturforståelse, planlægning af større arrangementer (op til 150 mennesker og i 4 uger) er jeg også begyndt at lære fra mig. De sidste 5 år har jeg undervist i alle ovennævnte og flere andre emner, som jeg mener giver gode frivillige ledere.
Efter mødet med så mange forskellige religioner og kulturer, har jeg opnået en bred tolerence og forståelse samt egenskaber til problemløsning. Da man i CISV er gode til at motivere folk til selv det sure arbejde i en frivillig organisation, har jeg også lært mig selv en positiv tilgang til hårde tider. Et smil på en dårlig dag gør arbejdet betydelig lettere.

Jeg føler mig netop her rustet til lægejobbet, på en måde man ikke kan læse sig til i bøger.

Min fritid gik ellers med at undervise, og da jeg manglede penge til mine mange interesser (primært sejlsport) og samtidig manglede point til kvote 2, tog jeg job som fuldtidsansat folkeskolelærer. Det var et hårdt job, præget af nedskæringer, mangel på ressourcer til problematiske børn, konflikter internt blandt ansatte og lidt mange sure miner. Heldigvis var glæden stadig stor ved de nye udfordringer, og da jeg som ufaglært så det som min hellige pligt at gøre mig ekstra umage, lykkedes det mig også at få et rigtig godt år på skolen. Jeg har efterfølgende vikarieret samme sted og sågar frivilligt brugt adskillige dage på at hjælpe de andre lærer på skolen. Jeg var, med mine erfaringer fra CISV, god til at motivere børnene gennem det knap så spændende stof.
Det var en trist afsked, men et meget lærerigt år, hvor jeg første gang stiftede bekendskab med folk der ikke frivilligt er hvor de er. Den pædagoiske tilgang til både børn og voksne og kampen for at opnå gensidig respekt for hinandens situation, har lært mig meget om ansvar, pålidelighed og ikke mindst belønningen ved hårdt og engageret arbejde. Det er erfaringer jeg direkte kan drage nytte af, fx. ved patientkontakt og ikke mindst i pressede arbejdsmæssige situationer.

Har derefter aftjent mine 4 måneders værnepligt (mest for pointenes skyld), der er lærte mig 3 ting. Jeg vil helt klart arbejde med syge / sårede mennesker, værdien af gennemtrænede rutiner og at jeg dør af kedsomhed hvis ikke jeg føler jeg bliver klogere.

Som en kombination af interesse og håbet om snart at få nogle kompetencer indenfor det sundhedsfaglige område, begyndte jeg i min fritid som Røde kors samarit. Det var dog stadig lidt trist, altid at overdrage de seriøse skader til ambulancebehandlerne. Man har lært en masse som samarit, men man fik sjældent tid og lov til at bruge det.

I min målrettede vej mod KU opgraderede jeg mit Fysik og Kemi på GSK. I gymansiet havde jeg lidt for mange fritidsinteresser. Disse resulterede i en meget ringe indsats til at lærer noget, men alligevel endte jeg kun få decimaler fra kvote 1. Men da jeg, krydret med lidt mere modenhed, opgraderede fag på GSK, lykkedes det mig at få topkaraktérer der ikke er med på den nye skala. Jeg er blevet langt mere orienteret på en solid uddannelse og føler en trang til at blive klogere, læse, og specielt blive udfordret med fag som ikke er lette. Med andre ord føler jeg mig mere studieklar end nogensinde.

Jeg har, når studier tillod det, arbejdet i Tåstrup hjemmepleje, hvor jeg har haft med en hel del ældre at gøre. Skønt flere af dem ikke var lige imødekommende, og ofte råbte ad én, blev jeg ret glad for arbejdet. Den tak man får fra andre ældrer, fysisk og psykisk handicappede bliver hele balladen værd. Jeg håber at jeg under studiet får mulighed for et fritidsarbejde med patienter, men har også hørt gennem venner på medicin, at det ikke skulle være svært for en som mig.

Da jeg så i sommer ikke kom ind på medicin på nogen af de 3 universiteter, valgte jeg at starte min nødplan op. En uddannelse som redder, med henblik på ambulancebenhandler niveau 3 eller eventuelt lægeassistent. Jeg blev, efter grundforløbet, optaget som redderelev i Københavns Brandvæsen (siden feb. 07). Et job som ambulancebehandler er ikke helt hvad jeg helst ville, men klart det bedste alternativ. Her får jeg indtil videre stillet mine behov for at hjælpe folk, brugt mine erfaringer indenfor patientkontakt og lært at holde hovedet helt køligt når det er rigtig akut. Har allerede i første praktikperiode fået stiftet bekendskab med sårede, syge og døde og jeg er bestemt ikke i tvivl om at det er det rigtige fag jeg er i.
Men ligesom hos samaritter, er det trist at andre tager over når det bliver rigtig slemt. Jeg har det svært med ikke at være dygtig nok, for min ihærdige indsats (efter gymnasiet) har altid bragt mig ros og resultater.

Jeg har aldrig startet noget uden at gennemfører det, dog er den første undtagelse, jeg vil acceptere, min nuværende redderuddannelse. Den er trods alt kun en nødplan som forhåbentlig stadig vil bringe mig tættere på min fortrukne uddannelse.

Jeg kan love jer mange prisværdige egenskaber i min kommende tid som medicinstuderende, men jeg vil fokusere på de 3 af vigtigeste efter min mening:
Menneskeglad, hårdtarbejdende og ansvarsfuld.


#6

Hejsa!

Jeg synes virkelig, at du har lavet en kanon god ansøgning! Den er meget personligt formuleret, og dermed ikke “en af de mange”!

Der er dog nogle ting, som jeg ikke bryder mig så meget om, og som jeg vil nævne - så kan du tage dem til dig eller lade være :slight_smile:

Jeg synes, at nedenstående afsnit virker negativt de steder, hvor jeg har understreget. Dette på trods af, at du skrev tidligere, at det var for at vise, at du kunne vende det til noget positivt.

“Det var et hårdt job, præget af nedskæringer, mangel på ressourcer til problematiske børn, konflikter internt blandt ansatte og lidt mange sure miner. Heldigvis var glæden stadig stor ved de nye udfordringer, og da jeg som ufaglært så det som min hellige pligt at gøre mig ekstra umage, lykkedes det mig også at få et rigtig godt år på skolen. Jeg har efterfølgende vikarieret samme sted og sågar frivilligt brugt adskillige dage på at hjælpe de andre lærer på skolen. Jeg var, med mine erfaringer fra CISV, god til at motivere børnene gennem det knap så spændende stof.”

Uinteressant stof for dig, eller for dem? Det er nok for dem, du mener, men jeg kommer lidt i tvivl, så jeg ville bare udelade slutningen af sætningen, og nøjes med et punktum efter “god til at motivere børnene”.
Ang. din intention om at afsnittet skulle vise, at du kunne vende situationen til noget positivt; Så skriv hellere det direkte - fx lidt a la din argumentation over for tossen: “fordi man med fokus på de gode oplevelser kan holde humøret højt. Ser det klart som en fordel at man ikke går og bliver knotten over de dårlige oplevelser.” Måske kan du skrive, at du netop her kunne drage nytte af dine erfaringer fra CISV, for som du skrev højere oppe: “har jeg også lært mig selv en positiv tilgang til hårde tider.”

“Har derefter aftjent mine 4 måneders værnepligt (mest for pointenes skyld),”
Jeg ville udelade, at det kun var for at samle points - det giver det en lidt negativ klang; som om det bare skulle overståes.

“…og at jeg dør af kedsomhed hvis ikke jeg føler jeg bliver klogere.”
Det lyder lidt nedladende over for dem, som gør karriere i militæret på trods af, at det selvfølgelig er subjektivt, hvornår man føler, at man bliver klogere. Jeg synes også, at det lyder lidt selvmodsigende - for du skriver jo netop, at du har lært mere om dig selv gennem militæret - dermed er du jo også blevet klogere. Altså, rent menneskeligt - men så skriv hellere det.

“Det var dog stadig lidt trist, altid at overdrage de seriøse skader til ambulancebehandlerne. Man har lært en masse som samarit, men man fik sjældent tid og lov til at bruge det.”
Det lyder lidt selvhøjtideligt, som om du synes, at du er i stand til at redde en døende, på trods af at du ikke er startet på studiet endnu. Jeg ved godt, at du skriver længere nede, at det går dig på, at du ikke er dygtig nok, men så skriv det heroppe i stedet, og udelad en eventuelt gentagelse længere nede!
Og så undlad at skrive “man” om dig selv, selvom det i din sammenhæng også omfatter de andre samaritter, men de er irrelevante i din ansøgning.

“Disse resulterede i en meget ringe indsats til at lærer noget, men alligevel endte jeg kun få decimaler fra kvote 1.”
Det lyder lidt selvmodsigende - måske også lidt som “show-off”; at du ikke har lavet noget, men alligevel fik høje karakterer! Det får dig også til at lyde lidt doven, selvom du med garanti ikke er det! Dine fine karakterer fra GSK viser i hvert fald at du kan, men jeg ville alligevel rette ovenstående. Dog synes jeg, at det er vigtigt at pointere, at du kun var få decimaler fra - bare ikke med en negativ klang først!

“Skønt flere af dem ikke var lige imødekommende, og ofte råbte ad én”

  • Dette er helt sikkert også rigtigt, og også lærerigt, men det lyder negativt (hvilket det selvfølgelig også er :slight_smile: ) Det kan godt være, at det bare er mig, der er “overfølsom” over for det, der lyder negativt, men jeg synes bare ikke at det passer ind i en motiveret ansøgning :slight_smile:

“…men har også hørt gennem venner på medicin, at det ikke skulle være svært for en som mig.”
Hvorfor lige “for en som dig”?!

Til sidst er der lige nogle få fejl i småtingsafdelingen:

“på at hjælpe de andre lærer på skolen”
Det skal være “lærere”.

“kommer i til at læse…”

  • skal lige rettes; I skal være med stort.

“I gymansiet (matematisk student 2004)”
Tastefejl i gymnasiet - også længere nede:
“I gymansiet havde jeg lidt for mange fritidsinteresser”

"Har derefter aftjent mine 4 måneders værnepligt "
Jeg ville lige skrive et “Jeg” foran - ellers lugter det lidt af sms-sprog :slight_smile:

“Disse resulterede i en meget ringe indsats til at lærer noget”
Der skal stå “lære” i stedet for “lærer”.

“lykkedes det mig at få topkaraktérer”
Bare “topkarakterer”.

“Jeg har aldrig startet noget uden at gennemfører det”
Her skal der stå “gennemføre” uden nutids-r.

"jeg vil fokusere på de 3 af vigtigeste "

  • “de” skal lige rykkes hen foran “af”. Endvidere skal der stå “vigtigste” uden e.

Jeg håber, at du kan bruge det til noget - det er måske lidt rodet. Jeg håber ikke, at jeg lyder for hård! For jeg synes bestemt, at din ansøgning er virkelig, virkelig god!!

Du skal nok få en til at rette nogle enkle sætningskonstruktioner samt kommafejl - det er jeg åbenbart ikke den skarpeste til :smiley:

Held og lykke!

Mange hilsner,
Kamilla


#7

Mange tak for kommentar, det er et eller andet sted rart at i er enige om forskellige punkter.

Der kommer nok et nyt forsøg snarest. Men jeg må lige takke jer for kanon kritik.

mvh Mark