Motiveret ansøgning - kritik modtages med kyshånd!


#1

hej allesammen, fik nys om denne hjemmeside fra en studievejleder og må sige at den har overgået forventningerne utroligt :smiley:

skal lige siges at jeg ikke færdig med den endnu og ved der mangelr noget… men det er bare hvad?? jeg har overvejet at skrive noget omkring ansvar og relatere det til mit job som livredder. er det en god ide?

(stavefejl rettes senre 8) )

men her kommer den så:
(fylder kun 1 side i word så der er plads til lidt ekstra hvis i har gode ideer)

Ansøgning til medicinstudiet - motiveret ansøgning

Jeg er en frisk dreng på 21 år, med studenter eksamen fra ’05 (D) og viljen til at yde den arbejdsindsats som medicinstudiet kræver. Som barn har jeg aldrig vidst hvad jeg skulle arbejde med når jeg blev voksen. I de sidste klasser af folkeskolen blev jeg dog klar over at det skulle blive en videregående uddannelse og gik derfor direkte på gymnasiet. På gymnasiet vidste jeg stadig ikke hvad det skulle blive, men at mine interesser klart lå i den naturvidenskabelige del.

Jeg fik øjnene op for medicin ved en job-dag på mit tidligere gymnasium. Her var en studerende ude for at fortælle om selve studiet og det opbygning. Siden hen har jeg undersøgt studiet via universiteternes hjemmesider, åbent hus arrangementer (KU & SDU), besøg på eget initiativ (KU x2), samtaler med adskillige studerende og samtaler med en overlæge. Jeg forventer derudover at gennemføre et praktik ophold på et sygehus inden studiestart (FD). Jo mere information jeg fik tilegnet mig desto mere blev jeg sikker på at medicinstudiet er min drøm og det jeg brænder for.

Beslutning om at læse medicin faldt derfor ikke før starten af 2.g og jeg havde, i slutningen af 1.g, valgt at læse matematik og kemi på 2-årigt A-niveau. Det viste sig dog at det gik for stærkt for mig med matematikken og dermed begyndte kemi også at halte efter, da meget af tiden gik med beregninger. Derfor har jeg i løbet af det sidste år hanket op, lappet mine huller og læst Mat. B og Kem. B på VUC (FD).

Hvorfor vil jeg netop læse medicin og ikke kiropraktor, sygeplejerske etc.?

  • Jeg er selv en af dem der tror på en bedre verden. Mange mener måske at have et stort ønske om at hjælpe, og at gøre en forskel både samfundsmæssigt og rent menneskeligt er en kliché. For mig er det et af de mest hårdtslående og reelle argumenter for at læse medicin. Derudover er studiet alsidigt og berører næsten samtlige aspekter og tilgangsvinkler til det menneskelige helbred, til forskel fra fx klinisk biomekanik eller sygepleje. Det er denne vidde i studiet og mangfoldigheden af specialer og videreuddannelsesmuligheder der er interessant. Endvidere har medicin en helt anden praksis og patient kontakt end fx biomedicin, lægemiddelvidenskab eller farmaceut. Kort sagt er det fagene i sig selv, deres mangfoldighed og muligheden for at få indblik i medicinens mange genrer kombineret med; at det er innovativt, bredt, tværfagligt og lader mig hjælpe andre mennesker, der har cementeret min beslutning om at læse medicin.

Hvorfor vil jeg hjælpe andre mennesker?
Jeg oplever nu det efterhånden 4 tilfælde af svær sygdom i den nærmeste familie og har set hvilken forskel en god læge kan gøre. Det er for mig et beundringsværdigt arbejde og lader mig ønske, at jeg en dag også vil få muligheden for at hjælpe andre.

Mine kvaliteter:
Det jeg mener der gør mig egnet til at læse medicin er den oprigtige interesse for studiet, evnen til at arbejde hårdt og selv at opsøge ny viden. Derudover er jeg en tillidsvækkende person og god til at sætte mig ind i andre menneskers situation.

Håber på lidt hjælp og kritik, bar vær’ hård jeg kan ta’ det :smiley:

eller det er i hvert fald bedre at rette op på det end at indsende noget vås :?

Venlige Hilsener,
Sebastian


#2

Hej med dig!

Jeg kan egentlig meget godt lide din indledning. Den er måske lidt lang (tramper meget rundt i det samme)

"Hvorfor vil jeg netop læse medicin og ikke kiropraktor, sygeplejerske etc.?

  • Jeg er selv en af dem der tror på en bedre verden. Mange mener måske at have et stort ønske om at hjælpe, og at gøre en forskel både samfundsmæssigt og rent menneskeligt er en kliché. For mig er det et af de mest hårdtslående og reelle argumenter for at læse medicin. Derudover er studiet alsidigt og berører næsten samtlige aspekter og tilgangsvinkler til det menneskelige helbred, til forskel fra fx klinisk biomekanik eller sygepleje. Det er denne vidde i studiet og mangfoldigheden af specialer og videreuddannelsesmuligheder der er interessant. Endvidere har medicin en helt anden praksis og patient kontakt end fx biomedicin, lægemiddelvidenskab eller farmaceut. Kort sagt er det fagene i sig selv, deres mangfoldighed og muligheden for at få indblik i medicinens mange genrer kombineret med; at det er innovativt, bredt, tværfagligt og lader mig hjælpe andre mennesker, der har cementeret min beslutning om at læse medicin."

Det er fint at Du er en af dem der tror på en bedre verden. Mange mener måske at have et stort ønske om at hjælpe, og at gøre en forskel både samfundsmæssigt og rent menneskeligt er en kliché. For DIG er det et af de mest hårdtslående og reelle argumenter for at læse medicin. Men hvad med den faglige interesse? studiet er langt som et ond år, hvis din drivkraft kun er at hjælpe! Optagelsesudvalget vil med sikkerhed spørger hvorfor du så ikke rejser ud og hjælper! Du nævner også klinisk biomekanik (de første 3 år læser stud. mederne og stud. manuerne sammen) så man kan godt sige de har en hel del til fælles (teori) så pas på hvad du roder dig ud i! Den alsidighed du så godt kan lide opstår jo først EFTER studiet!

Du skal passe på ikke at “tale ned” til andre faggrupper det kan dem der skal læse din ansøgning ikke lide. Det virker barnligt og vidner om at man kun vil være læge fordi man betragter det som det “højeste” i sundhedsvæsenet!

Ret de små fejl og så må du have held og lykke!


#3

ok takker :slight_smile: jeg vil så prøve at korte lidt af ikmn indledning. Jeg prøvede skam ikke at nedgøre andre jobs, fortælle hvorfor jeg vil læse netop medicin. men jeg prøver så lige at gøre det på en anden måde :slight_smile:


#4

hej allesammen igen.

jeg har brugt min weekend til lidt fornuftigt :smiley:
@tossen jeg har prøvet at tage min kritik til mig, men døm gerne selv :slight_smile:

Her er så den reviderede udagave af min Mot ansøgning. Jeg glæder mig over al slags kritik bare giv den gas. håber virkeligt i stadig orker :oops:

Ansøgning til medicinstudiet - motiveret ansøgning

Jeg er en frisk dreng på 21 år, med studenter eksamen fra 2005 (D) og viljen til at yde den ekstra arbejdsindsats som medicinstudiet kræver. Som barn har jeg aldrig vidst hvad jeg skulle arbejde med når jeg blev voksen. Da jeg startede på gymnasiet vidste jeg stadig ikke hvad det skulle blive, men at mine interesser klart lå i den naturvidenskabelige del og at det måtte blive en videregående uddannelse.

Jeg fik øjnene op for medicin ved en jobdag på mit tidligere gymnasium. Her var en studerende ude for at fortælle om studiet og dets opbygning. Beslutning om at læse medicin faldt derfor ikke før starten af 2.g og jeg havde, i slutningen af 1.g, valgt at læse matematik og kemi på 2-årigt A-niveau. Det viste sig dog at det gik for stærkt for mig med matematikken og dermed begyndte kemien også at halte efter, da meget af tiden gik med beregninger. Derfor har jeg i løbet af det sidste år hanket op, lappet mine huller og læst Mat. B og Kem. B på VUC (FD). De efterhånden en del år med kemiundervisning på gymnasiets/HF’s forskellige niveauer er jeg sikker på vil komme mig til gode på medicinstudiet. Yderligere er jeg gået i gang med ”ind under huden” og planlægger at læse andre værker der går mere i dybden med cellers opbygning og funktioner, som forberedelse til studiet.

Jeg har undersøgt studiet via universiteternes hjemmesider, åbent hus arrangementer (KU & SDU), besøg på eget initiativ (KU x2) og samtaler med adskillige studerende. Jeg har desuden haft nogle samtaler med en overlæge, for bl.a. at høre om ”bagsiden af medaljen”. Jeg forventer at gennemføre et praktik ophold på et sygehus inden studiestart (FD), som et indblik i den kliniske del af studiet.

STUDIEORDNINGEN FOR DET ENKELTE UNIVERSITET! –sættes ind her

Siden 1 sep. 2006 har jeg været ansat som livredder (fuldtidsstilling, (D)). Denne stilling har gjort mig meget ansvarsbevidst og givet mig jævnlig kontakt til mange mennesker i alle aldre, især den ældre del af befolkningen som kommer dagligt. Siden jeg kom på arbejdsmarkedet som 15 årig har jeg altid arbejdet i fag som har været præget af kontakt til andre mennesker.

Hvorfor vil jeg netop læse medicin og ikke en lign. uddannelse?

  • Jeg tror på en bedre verden. Mange mener måske, at det at have et stort ønske om at hjælpe, og at gøre en forskel både samfundsmæssigt og rent menneskeligt er en kliché. For mig er det et af de mest hårdtslående og reelle argumenter for at læse medicin. Derfor var det min intention at tage et udlandsophold netop med henblik på at hjælpe andre. Jeg valgte dog at blive hjemme dag et nært familiemedlem blev ramt af kræft.

Studiet byder på fag som patologi og anatomi som jeg syntes er fantastisk interessante. Da jeg var på besøg, KU og senest SDU, blev jeg utroligt overrasket over detaljerne i præparaterne, disse vækkede øjeblikkeligt min interesse for faget. Jeg har dog ikke været så heldig at være med til en dissektion eller operation endnu. Patologi lyder også som et spændende fag, fordi man her skal bruge hele spektret af sin tilegnede viden for at nå frem til en genkendelse af sygdommen.

Hvorfor vil jeg hjælpe andre mennesker?
Jeg oplever nu det efterhånden 4 tilfælde af svær sygdom i den nærmeste familie og har set hvilken forskel en god læge kan gøre. Derfor søger jeg også en forståelse af den menneskelige livscyklus og de sygdomme der når at optræde i- eller endda afkorte- denne.

Mine kvaliteter:
Fra mine besøg på universiteterne har jeg ofte hørt at medicinstudiet kræver bly bagen da pensum er omfangsrigt og kræver en god hukommelse, da meget er udenadslære. I løbet af de sidste to år har studielysten blot intensiveret sig, da jeg har savnet at lære noget nyt og jeg er sikker på, at ”bly i bagen” ikke er noget jeg kommer til at savne.
Jeg er selv overbevist om, at jeg er den rette til dette studie. Jeg har de nødvendige personlige egenskaber, da jeg er en tillidsvækkende person og god til at sætte mig ind i andre menneskers sted for at vurdere deres behov. Det, sammen med den oprigtige interesse for studiet, evnen til at arbejde hårdt, selv at opsøge ny viden og den stålsatte motivation som kræves af et studie af denne længde og dette omfang.

Jeg håber inderligt i kan bruge en ung mand som mig, med læse- og lærelysten i orden på medicinstudiet.

Mange venlige hilsener og håb om positivt svar,

Sebastian R. Nielsen

STUDIEORDNINGERNE FOR DE FORSKELLIGE UNIVERSITETER:

SDU:
Studieordningen på SDU, er den der tiltaler mig mest, da denne virker utroligt struktureret og mere dynamisk pga. modul opbygningen kombineret med de tre spor, det biomedicinske-, professions- og akademikersporet, som sikrer tværfaglighed hele studiet igennem. For mig er det også vigtigt at SDU lægger meget vægt på den kommunikative del af lægegerningen, da jeg finder vigtigt at man også har de kommunikative værktøjer i orden, for dermed at give den bedst mulige udredelse af patienterne.

KU:
Jeg syntes at blokstrukturen og det, at man erhverver sig en bred teoretisk viden fra start er en klar fordel ved at studere på KU. Det giver det nødvendige grundlag for at komme godt fra start og er fundamentet for at udrede sine patienter. Jeg syntes det er rart at et fag som Etik, psykologi og kommunikation introduceres så tidligt i studieforløbet, da dette giver de nødvendige redskaber til en bedre udredelse.

AU:
Nu har der i den seneste tid været meget vind omkring forflytning af studerende fra AAU til Aalborg. For at være ærlig gør det mig intet, da medicinstudiet er præget ophold uden for campus.
Mht. fagene glæder det mig meget at se at anatomien er det der bliver taget hånd om først, da det er et af de fag der har min største interesse. Jeg mener det er en god tilgang til studiet at starte med at forstå kroppen og dens opbygning, det burde give et godt fundament for at forstå senere fag som patologi. Derudover ser jeg frem til at der allerede i 3 semester vil være 3 ugers praktikophold.

Det ville også glæde mig hvis der var nogle der havde noget at tilføje mine studieordnigner. stavefejl rettes i morgen efter arbejde.

på forhånd tak for super hjælp, i må sku være nogle med overskud i jeres hverdag :lol:


#5

PS. hvad mned længden er den ok? den fylder ca 1½ word side når studieordningen er indsat.


#6

slet ingen der vil kritisere lidt :frowning:


#7

Jo da. Den er for lang. Den er smækfyldt med formuleringsfejl og tegnsætningsfejl. Det er et stort gennemgående problem for de fleste ansøgninger, og jeg undrer mig temmelig meget over, at I kommer gennem gymnasiet med så ringe evner indenfor dansk. Det må du se at få rettet til.

Det er ikke særligt smart at ridse dine vanskeligheder omkring det naturvidenskabelige på gymnasiet op. Den slags vanskeligheder er vand i forhold til medicinstudiet. Hvis du synes, at du blevet presset i gymnasiet, vil du blive meget overrasket over, hvor hårdt det er at studere medicin.


#8

@ Dr. Evil
for det første mange tak.
tegnsætning og dårlige frmuleringer er blevet rettet. men jeg kigger lige en ekstra gang på den del af min asnøgning du nævner.

Hvis der er flere der har en mening og gerne vil dele den med mig er i meget velkomne- al kritik er velkommen :slight_smile: