Motiveret ansøgning - kritik ønskes, tak

Hei…
Jeg er en ung kvinde som MEGET gerne vil studere medicin(som så mange andre…). Jeg søger ind både i KBH, Odense og Århus, så det ville være herligt om I ville komme med kritik til min ansøgning - læg endelig ikke fingrene imellem. På forhånd tak…

    Medicinstudiet har i en rum tid været den uddannelse, jeg har haft et helt klart ønske om at frekventere. Inden for studiet interesserer jeg mig specielt for det menneskelige nervesystem, en interesse, som bestemt ikke blev mindre efter, at jeg i gymnasiet havde biologi på A-niveau, og derfor har jeg allerede nu en ide om, at jeg gerne vil have neurokirurgi som speciale. Jeg ønsker at blive kirurg, eftersom jeg vil have en uddannelse indenfor min interessesfære, og jeg ved, at jeg absolut ikke egner mig til et otte til fire job bag et skrivebord. Jeg er klar over, at det at være kirurg til tider kan være utrolig anstrengende, og inden jeg når så langt, ligger der 6 hårde, men forhåbentlig udbytterige år på skolebænken foran mig, men jeg har vilje og selvdisciplin til at gennemføre. Mit ønske om at uddanne mig inden for medicin er baseret på seriøse overvejelser om, hvad jeg vil, og hvad jeg kan se mig selv beskæftige mig med resten livet. 
   Andre grunde til, at jeg føler mig tiltrukket af medicin er: først den spændende studietid med indføring i det naturvidenskabelige miljø med læsning, fordybelse, godt gruppearbejde, og når det er forbi, et fag med utallige muligheder. Man bliver ved med at specialisere sig i næsten det uendelige – i hvert fald nok til en persons levetid – og arbejdet som læge er hele tiden et kapløb mellem sygdom og behandlingen af denne – Derfor et fag med en strøm af nye udfordringer og nytænkning. At gøre karriere inden for medicin er min livsambition, hvilket også får mig til at tro, at jeg bliver ferm til det, da jeg oftest ender med at blive god til det, jeg virkelig brænder for.  
  Som grunduddannelse til at starte på universitetet har jeg i 2006 afsluttet en matematisk studentereksamen, hvilket også vidner om, at jeg har en grundlæggende naturvidenskabelig interesse og evnen til at observere og fortolke objektivt data. Mine to A-niveau fag: biologi og engelsk, mener jeg er to særdeles studierelevante fag, ikke mindst biologi, hvor en stor del af pensum omhandlede bl.a. anatomi, fysiologi og biokemi. Som praktisk erfaring har jeg været på arbejdsmarkedet og haft forskellige jobs, siden jeg var 14, dels pga. pengene og dels styret af min lyst til at omgås andre mennesker.
  Mine engelskkundskaber er efter gymnasiet blevet videre udviklet, da jeg har tilbragt et halvt år i England. Her har jeg hele opholdet arbejdet på et lille privat plejehjem med 12 beboere som care - assistant med en arbejdsuge på mindst 42 timer. Fælles for de 12 beboere var, at de alle var demente, hvoraf nogle havde alzheimer. Desuden led de af epilepsi, parkinson, cancer mm., og de var alle inkontinente. Da plejehjemmet ikke var større og var privat, blev jeg tildelt meget ansvar, så mit arbejdsområde svarede til, hvad en uddannet sygehjælper laver i Danmark. Da jeg på hjemmet både havde morgen-, eftermiddags- og nattevagter, ved jeg, hvad det vil sige at have et vekslende ar-bejdsskema og ikke mindst lange vagter, noget jeg absolut ikke fandt problematisk. På dagvagterne var vi to på arbejde. På nattevagterne, der havde en varighed af 12 timer, arbejdede jeg alene; så jeg var ene om ansvaret for de 12 beboere. På hjemmet fik jeg udover alm. pleje og pasning kurser i: madhygiejne,(vi skulle også lave mad til patienterne), demens, mishandling, brandøvelse og evakuering af plejehjem og førstehjælp. Endvidere fik jeg oplæring i, hvorledes man skal omgås medicin. På mine vagter var det mig som doserede og gav beboerne deres medicin. Da jeg til stadighed er ivrig efter at lære noget nyt, tog jeg i min fritid også et spanskkursus. 
   Under mit ophold på plejehjemmet har jeg lært meget om, hvordan man omgås og takler syge mennesker og det med respekt, også selv om respekten ikke altid var gensidig; men ikke mindst har jeg lært meget om mig selv. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 17 år og er vant til at stå på egne ben, men det at blive kastet hovedkulds ud i et nyt krævende job(jeg var ikke sikker på at have et job inden jeg tog af sted) har været med til at gøre mig meget selvstændig. Jeg har fået et bedre overblik, er blevet bedre til at takle pressede situationer og træffe afgørende beslutninger på egen hånd. Da en beboer døde på en af mine nattevagter, erfarede jeg, at jeg sagtens kunne takle situationen, handle rationelt og støtte de pårørende. Mit arbejde på hjemmet var til tider meget krævende, men jeg er ikke en person, som giver op, men får det bedste ud af situationen og gennemfører, hvad jeg har sat mig for. Mit ophold har dog også forvisset mig om, at jeg ønsker mere end blot at have plejerollen, så uddannelsen indenfor medicin er det rigtige valg for mig.
  Endvidere har jeg påbegyndt et højskoleophold med en varighed af 16 uger. Det at være på højskole videreudvikler mine sociale kompetencer, og jeg vil lære endnu flere forskellige menneskety-per at kende. Mine valg af fag på højskolen er selvfølgelig styret af min interesse for lægevidenskaben, så et af mine valgfag er psykologi, og et af mine liniefag bliver Outdoor & Adventure, hvor man introduceres for ekstreme sportsgrene så som rafting, bjergklatring, faldskærmsudspring – samt førstehjælp. Jeg vil helt sikkert komme til at stå i ekstreme situationer, hvor jeg vil blive presset til at gå over mine grænser både psykisk og fysisk, og det at have prøvet situationer, der er meget grænseoverskridende, vil medføre at jeg fremover, når jeg bliver udsat for det igen, håber jeg, at kunne vælge hurtigt og rigtigt og være i stand til at være kold og nøgtern i afgørende situationer.
  Jeg ser mig selv som en ung kapabel kvinde. Jeg er ambitiøs og når de mål, jeg sætter mig. Jeg har let ved at kommunikere og har stor empati. Godt samarbejde med mennesker omkring mig betyder meget, og jeg er klar til at yde en indsats for at få samarbejdet til at fungere. Jeg er ikke bange for at sige min mening, dog uden at være undergravende. Jeg har viljestyrken og psyken – og har fået den modenhed og det overblik, som skal til for at gennemføre et langvarigt studium.

Hej med dig!

Jeg synes din ansøgning er blevet meget bedre og jeg synes du har formået at skabe en rød tråd.

Det eneste jeg ikke kan lider er:

“Inden for studiet interesserer jeg mig specielt for det menneskelige nervesystem, en interesse, som bestemt ikke blev mindre efter, at jeg i gymnasiet havde biologi på A-niveau, og derfor har jeg allerede nu en ide om, at jeg gerne vil have neurokirurgi som speciale. Jeg ønsker at blive kirurg, eftersom jeg vil have en uddannelse indenfor min interessesfære, og jeg ved, at jeg absolut ikke egner mig til et otte til fire job bag et skrivebord. Jeg er klar over, at det at være kirurg til tider kan være utrolig anstrengende, og inden jeg når så langt, ligger der 6 hårde, men forhåbentlig udbytterige år på skolebænken foran mig, men jeg har vilje og selvdisciplin til at gennemføre.”

Jeg synes stadig det er for tideligt at nævne ønsker om specialer! Jeg får et indtryk af umodenhed. Tingene kan ændre sig hundrede gange! og jeg ved at det kan være grunden til at man bliver vraget. (SDU)

Hvor mange tror du klare medicinstudiet på normeret tid??

5% og så taler du om specialet! En ting af gangen.

Resten af din ansøgning er god!

Held og lykke med optagelsen!

synes bare lige jeg ville pointere, at man ikke bliver hverken ortopæd, hjerte- & kar- eller neurokirurg på 6 år… nok nærmere 12-20!!!

bare en betragtning!

ellers enig med tossen - god ansøgning, godt og flydende sprog. velformuleret og velargumenterende!!

og så tror jeg det er et kæmpeplus at du vælger at søge alle 3 universiteter…

held og lykke!