Muligheder for optagelse næste år

Jeg søgte i år for første gang ind på medicinstudiet. Jeg søgte AAU, AU og SDU.
Mit gennemsnit er på 9,2, mens mit fagsnit ligger på 8,5. Jeg fik afslag på mine ansøgninger.

Jeg vil afsindigt gerne ind på medicinstudiet og har ikke interesse for at læse andet. Vil gerne høre om råd, erfaring og forslag ift. hvad jeg kan gøre, for at blive optaget næste år eller året efter, hvis det er det, som det kræver.

Her er hvad jeg har af planer indtil nu ud fra fortællinger fra andre på nettet:

  1. Forbedre mit fagsnit - her kunne jeg overveje at tage fagene Dansk A, Mat A og Kemi B(?), hvis det er de fag, der kunne give mening at tage?
  2. Klare mig bedre til unitest. Jeg fik en score på 49point i år - det vil jeg gerne gøre bedre (evt. ved brug af Aspiri?) Derudover: Er det korrekt at >520 i score (fagsnit*unitest score) gør at man mere eller mindre er garanteret en studieplads hos AU?
  3. Ansøge om at arbejde ved hjemmeplejen og bruge det som relevant erfaring. Vil det give mening at starte nu, hvis et halvt års erfaring (indtil marts 2026) ikke bliver nok alligevel? Har netop hørt, at 6 måneders relevant erfaring svarer til 1,5 point og 12 måneders relevant erfaring svarer til 2,5 point.
  4. Starte på fx medIS næste år ved sommerstart mhp. at kunne blive forflyttet efter et års studie?

På forhånd tak for hjælp.

Hej.

Jeg vil bare dele min oplevelse, som var at man kan forbedre sine score på prøverne markant. Mit fagsnit og normale snit er begge 9.1.

Jeg gik fra 37-44 på ku og 49-66 unitest i mit andet forsøg, hvor jeg kom ind i år på KU. Min mavefornemmelse efter prøverne var faktisk bedre det første år, så det var ikke bare fordi jeg havde en dårlig dag til prøverne første år (hvis det giver mening) og jeg var også rigtigt godt forberedt første år. Men til næste år bygger man oven på al erfaringen fra første, og det gør en kæmpe forskel.

Jeg begyndte et halvt år før prøven med jævnligt at øve læsehastighed/forståelse og ligende opgaver.

Giv ChatGPT eksempelopgaverne fra unitest og KU og få den til lave en masse mere og øv dig på. Kan også anbefale kvote2klar jeg købte begge år. Dog ikke aspiri, hvis opgaver i min oplevelse var ringe kvalitet og indholdte mange fejl.

Håber det er en hjælp :slight_smile:

1 Synes om

Hej

Jeg deler også lige lidt erfaringer. Jeg tænker din fremgangsmåde skal have stor betydning for hvilket universitet du først og fremmest søger. Jeg ved ikke så meget om KU/SDU/AU, men min fornemmelse er du skal have ret godt styr på deres tests, og måske have fokus der. Dog ved jeg at ved AAU - så vil man anbefale at du læser dit fagsnit op, da den plejer at ligge på ca. 9,2-9,5 i fagsnit + 12 måneders relevant erhverserfaring. Måske mindre i år, da snittet jo er faldet, men det skal man høre AAU optagelseskontor omkring.

Husk man kan ikke overflytte fra MedIS til medicin, men det tæller som relevant erhverserfaring. Men hvis AAU er dit fokus, så skal dit fagsnit højere op. Tror dog ikke jeg ville tage så mange fag af gangen som du nævner. Måske fokusere på 2 fag af gangen.

Mit ultimative bedste råd:

**Få trænet og forøget din læsehastighed!
**
Der er mange opgaver i Unitesten! Så hvis du kan læse bare 10% hurtigere end du gør normalt, så har du 10% “mere” tid til at læse opgaverne.

Jeg satte mig for at læse et minimum af børe pr. måned ( kan snart ikke huske det, men tror det var ca 5 om måneden), for at træne min hastighed. De første par måneder var skønlitteratur, og op mod Unitesten, så også noget “fag”litteratur/mere dokumentariske biografier/skildringer.

Og så brugte jeg 2 timer dagligt op til Unitesten til at løse matematiske “gåder” og regnestykker, for at få trænet og optimeret den del.

Jeg søgte også ind på KU, for at kunne tages deres test dagen før, så jeg var “varmet op” i at skulle sidde i en testsituation. ( man kunne selv vælge testdatoerne).

Huske at søg bredt! SDU har 50% kvote 2, så jeg ville lægge mine æg i SDU (og dermed AUs, fordi testen er “gratis”, hvis man søger der også) kurv!

Og en lille tilføjelse:
Jeg havde sat 5 minutter af til at klikke spørgsmål af til sidst, hvis jeg nu stod og manglede x antal spørgsmål. Hellere et gæt, hvor der er 25% sandsynlighed for at du får point, end et blank, hvor der er 0% sandsynlighed for point :wink:

Tak for dit svar og stort tillykke med optagelsen! :slight_smile:

Tak for dit svar. Det giver fin mening. Jeg tænker at ringe til optagelseskontoret hos AAU og høre nærmere omkring det, som du netop beskriver. Jeg ved dog ikke, om det vil give bedst mening at starte i arbejde hos hjemmeplejen, hvorefter jeg til sommer 2026 kan starte på MedIS (samtidig med at fagsnit hæves til grænsen eller over som du beskriver) og med erfaring gennem hjemmeplejen og medIS samt et forhøjet fagsnit kan komme ind på AAU - såfremt jeg ikke bliver optaget andre steder ifm. kvote 2 :slight_smile:

Tak for dit detaljerede råd! Jeg vil helt sikkert fokusere meget på unitesten og øve mig vha. læsning og øvelse af forskellige opgaver. Har desuden lige købt Aspiris kursus (bliver nok også Kvote2klar inden længe) mhp. at komme i gang med forberedelse så hurtigt og tidligt som muligt.

1 Synes om

Jeg tænker umiddelbart det giver god mening at få det halve års erhvervserfaring med som du netop nu kan, samt at øge fagsnittet mens du er igang. :slight_smile:

1 Synes om

Får man merit for første år på medicin, hvis man har første år på MedIS?

Nej ikke en til en. Man kan få merit for nogle af fagene, men studieordningen har lige ændret sig så jeg ved ikke hvor mange af dem man får merit for.

Hey du! Vil gerne give lidt medvind på vejen og lidt erfaring fra egen bokse kamp. Jeg kom nemlig ind på AU i år med vinterstart. Jeg har selv et snit på 9.0 og et fagsnit på 9.5. Så ift. dit spørgsmål om 520 udregning, så passede den jo for mig. Vil dog lige påpege at, hverken AU eller andre steder har sagt at det er sådan det hænger sammen officielt.

Aspiri var en kæmpe hjælp for mig syntes jeg (da jeg ikke havde 7-9 klasse fra folkeskolen) Så det med division og brøker var komplet nyt og kunne knap nok gange 2, 2-cifrede tal sammen. Sidste år fik jeg 46.3 til UniTESTen og i år fik jeg 57. Jeg fejlede episk til SDU’s MMI, hvor jeg fik 7 point (under de 10, som er nødvendig for overhovedet at være betragtet til kvote 2.)

Jeg har også selv været ude i møllen med AAU og de siger de kun tager 1 års erfaring bagud, fra når de lukker ansøgningerne til kvote 2 I marts så, hvis du vil nå at få de point så vil jeg skynde mig med at finde relevant arbejde. VÆR OPMÆRKSOM på at det kræver patientkontakt. Var nemlig selv ansat som rengøringsasssistent på operationsstuerne på et hospital men fik intet for det, da det ikke var “studierelevent.” Så vær meget opmærksom på det!

Dog et godt råd, som Tobias allerede har forslået, så få ChatGPT til at lave opgaver og så gå slavisk igang med at tærpe dem. Var nemlig det jeg gjorde, jeg øvede dog ikke min læse hastighed men det skal du helt klart også gøre!

Hvad MMI-delen angår lagde jeg mærke til at de gik meget op I, hvad den “generelle” holdning var på forskellige sundhedsområder og emner så, hvis du vil træne til den, så læs en helvedes masse nyheder på f.eks. dødshjælp og “regionslæger” eller, hvad der nu et hit på tidspunktet. De går også meget op I, hvor meget du ved om selve uddannelsen (helt praktisk) altså om du ved, hvilke emner du skal læse op til i 1. semester om du har nogle idéer til selvdiciplinen af faktisk at få læst osv.

Ellers held og lykke!

1 Synes om

Hejsa.

Jeg deler også lige min egen erfaring. Jeg blev student sommeren 2023 med et gennemsnit på 9,6 og et fagsnit på 9,0, hvilket jeg godt kunne se, ikke var nok til at opfylde drømmen om at læse medicin. Derfor søgte jeg fuldtidsarbejde i hjemmeplejen allerede 1 måned før jeg blev student. Da jeg havde arbejdet der i ét år, søgte jeg igen ind på medicin på AAU sommeren 2024, og vedhæftede min relevante arbejdserfaring fra hjemmeplejen. Jeg blev dog ikke optaget. Jeg fortsatte med at arbejde i hjemmeplejen. Dog valgte jeg også at læse mat A op på HF-VUC som aftenkursus, i håb om at hæve mit fagsnit. Jeg fik 7 både skriftligt og mundtligt i mat på gym, men fik 10 både skriftligt og mundtligt, da jeg læste det op igen. Derfor steg mit faggennemsnit fra 9,0 til 9,4. Så med min relevante arbejdserfaring fra hjemmeplejen på nu to år, og mit hævede faggennemsnit, søgte jeg i år igen ind på AAU. Jeg regnede ikke med at blive optaget, og havde egentligt planlagt, at ville tage det første år på sygeplejerske, for så igen at søge på AAU til næste sommer. Jeg er dog så heldig at være blevet optaget på medicin på AAU i år!!!:smiley:

De to år jeg har søgt ind på medicin på AAU, har jeg også søgt på de andre universiteter. Jeg har deltaget i kvote 2 testen på SDU, som AU så også har brugt resultatet fra. Jeg har været 5-6 point fra at gå videre begge år. Jeg har dog helst ville læse på AAU grundet min hjemby’s placering, men også fordi de ligger mere vægt på gruppearbejde og problembaseret læring, hvilket jeg bedst trives i. Derfor har jeg brugt alt min energi på at forbedre min kvote 2 ansøgning til AAU, fremfor at forbedre mig til kvote 2 prøven.

Men du må ikke give op! Det skal nok lykkedes, hvis du virkelig brænder for det. Jeg ønsker dig alt held og lykke i fremtiden, og håber du en dag, får opfyldt ønsket om at blive optaget på medicin.

Tusind tak for at dele din erfaring og inspirerende rejse! Det giver en hel del motivation og kampgejst.
Jeg vil ikke give op, ligemeget hvor lang tid det skal tage. :slight_smile:
Stort tillykke med optagelse og alt held og lykke med studiet - det skal nok blive og gå mega godt!

Hei, jeg lurte på om du måtte ha chatgpt premium for at den skulle klare å lage oppgavene? jeg har prøvd, men får bare lette regneoppgaver når jeg prøver. Hilsen Hafsa