Hvad er de negative sider af studiet/virket som læge?
Jeg tror egentlig mest af alt, jeg prøver at forberede mig på ikke at blive for ked af at få (endnu) et afslag på optagelse, og derfor vil forsøge at reflektere over ovenstående.
Det eneste jeg umiddelbart kan komme på er ansvaret som læge; man har patientens liv i hænderne, og potentielt kan man være skyld i fejlagtig behandling, som i værste fald kan have fatale følger for patienten.
Med andre ord; frygten for at begå alvorlige fejl pga. manglende evner og viden, menneskelige fejl eller travlhed.
At studiet er hårdt, og at det tager mange år bekymrer mig ikke.
At jeg vil være forholdvis ‘gammel’ ved studiestart og langt fra har nok SU - har jeg haft lidt spekulationer over, men ikke noget, der er afgørende for mig.
Jeg vil starte med at sige at jeg er meget glad for mit karrierevalg. Der er jobsikkerhed (lidt endnu), lønnen er god og arbejdet er spændende og varieret. Jeg kunne ikke forestille mig noget mere kedeligt end et 8-16 job og møde ind i et eller andet kontorlandskab og ellers besvare mails og kæmpe for at være vigtig ved at gå til en masse møder, hvor man snakker om de næste møder - for at være lidt fræk
Det er et indholdsgivende job, med så uendelig mange arbejdsmuligheder. Du kan bruge din hænder (kirurgien), du kan bruge dit hoved (alle specialer), du kan bruge dig selv. Du kan arbejde på alle sider af døgnet, du kan vælge et mere kontorlignende arbejde (arbejdsmedicin etc) - du kan forske, du kan undervise, du kan rejse ud (Læger uden grænser, etc) - der er så mange muligheder - hvis du selv griber dem.
Anke nr 1 - Styrelsen for patientsikkerhed STPS
Der er ingen tvivl om hvad den største anke for tiden er og det er Styrelsen for Patientsikkerhed og dennes ageren. Der er en meget offensiv tilsynsvirksomhed af lægers arbejde og en af patienterne klart stigende tendens til at klage. Det er ikke sjovt som læge at modtage en klage. Der er ingen læger, mig bekendt, der går på arbejde for ikke at gøre det bedste. Men det lidt luftige begreb “lægekunst” er ikke uden grund. Som læge arbejder du med skøn og sandsynligheder. Kommer der en ind med tyndmave og blod i afføringen og er 27 år gammel - så er det mest sandsynlige ikke en debut af morbus chron, colitis ulcerosa, tarmkræft - og slet ikke, hvis vedkommende dagen før har spist rosastegt and. Det er en campylobacter infektion.
Men du kan skønne forkert, du kan tage fejl. Eller dit diagnostike spor kan være gået den ene vej, mens patientens sygdom var den anden vej. Sådan er det…
Men til sagen: Vi ser som læger en mere offensiv STPS - de seneste 5 år og det har helt klart taget en del af min arbejdsglæde - hvilket jeg også offentligt har italesat.
Anke nr 2 - Øget DJØFicering
Der arbejdes meget i det politiske system fra lægeforeningen omkring denne offensiv, men den er meget politisk bestemt. Og det er anke nummer 2. Der er ikke den samme respekt for lægefaget som tidligere. Ikke at jeg som en anden patriark skal have ret og min vilje. Men, hvor lægestanden en gang tidligere satte den politiske dagsorden, eller var med til dette, så ser vi en mere og mere DJØFicering. Altså hvor et embedsværket tager “magter” - eks. hele debatten om Cannabis på recept. Hvor fagligheden går en vej, men politikerne en anden vej. Vi har som læger tabt “kampen” om magten.
Anke nr 3. Sammenhold - den hvide loge
Læger er tidligere kaldt den hvide loge. Bare det var så vel. Jeg synes jeg ser mange interne kampe, specialer på tværs. Det er trist. Jeg kunne godt ønske mig mere stands-sammenhold. Et større fællesskab. Men når alle læger presses ude fra, så splitter det. Så begynder de interne kampe om “magten” og overlevelse - og det er ikke altid pænt. Jeg kunne godt ønske mig en større vi-følelse.
Tja. Hvis du ser på stigningen i antal optagne på medicinstudiet over de sidste 10 år og kombinere det med ansættelsesstop for speciallæger (Ugeskriftet.dk), så fortæller det vel noget om tendensen. På et tidspunkt kommer der et mætningspunkt. Indtil nu er der mangel - men disse tider vil ikke fortsætte.
I 1999 da jeg startede på studiet blev der optaget:
KU 491
AU 314
SDU 209
I alt 1014 lægestuderende
I 2019
KU 641
AU 553
SDU 376
AAU 195
I alt 1765 lægestuderende
En stigning på rundt regnet 76% flere lægestuderende pr år over de sidste 20 år.
I 80’erne var der et andet billede blandt kommende speciallæger at her måtte læger til udlandet for at få en speciallægeansættelse. Der ender vi måske igen en dag. Det kan jeg ikke vide.
