"obs. pro" vs "obs"

Hej

Er der nogen der ved hvad forskellen mellem “obs” og “obs pro” er?

Ingen, mig bekendt, hvis du mener sammenhængen

obs pro appendicitis acuta…

Aktionsdiagnose: DZ038 Obs på grund af mistanke om andre sygdomme eller tilstande
tillægsdiagnose + DK359 Akut blindtarmsbetændelse uden specifikationn

ment som tentativ-diagnose/arbejdsdiagnose

i journaler kan “obs” løst oversættes som en mistanke til en tentativ diagnose/aktions diagnose mens obs pro. henviser til en bestyrket mistanke. Fx kunne hoste med hæmoptyse udløse en obs. c. pulm. mens efterfølgende rtg. thorax der viser suspekt infiltrat kan resultere i en obs pro. c. pulm.

Er der andre der kan genkende det? I såfald har jeg lært noget nyt i dag …

Min opfattelse var der ingen forskel var/er på brugen…

obs pro = indlagt til oberservation for blindtarmsbetændelse etc…

Generelt er obs pro udgået - i stedet arbejder flere EPJ-systemer med 2 felter: Et til tentitiv diagnose og et til diagnose… Ens gamle “obs pro” diagnose smider man så ned i arbejdsdiagnosefeltet…

Enig med Jensemand: obs er en mistanke, obs pro er når man er ret sikker
Den med at bruge DZ038 som hoveddiagnose og så den mistænkte diagnose som tillægsdiagnose (som Frolds eksempel) er man gået væk fra mange steder, fordi man så kun får DRG-takst for DZ038 - som er en af de laveste takster…

Hmm nu bliver jeg da helt selv i tvivl når du skriver sådan :slight_smile:

Har selv hidtil brugt betegnelsen som ovenstående, men nu slog jeg lidt op på nettet og i de forskellige bøger og synes ikke jeg kan få den tolkning bekræftet nogen steder

så det kan da være det er en være gang vrøvl jeg har fået skrevet mig :slight_smile:

Jeg fik engang denne forklaring:
Obs pro er egen læges bud på hvad der skal undersøges for idet der i “pro” ligger betydningen “foreslag” (til observation for)
mens ren obs er hospitalets aktionsdiagnose.

Om det så er en reel forskel (eller korrekt overhovedet) er nok til diskussion.

[quote=“P”:3g0edxon]Jeg fik engang denne forklaring:
Obs pro er egen læges bud på hvad der skal undersøges for idet der i “pro” ligger betydningen “foreslag” (til observation for)
mens ren obs er hospitalets aktionsdiagnose.

Om det så er en reel forskel (eller korrekt overhovedet) er nok til diskussion.[/quote]

Den har jeg også hørt… eller noget lignende ihvertfald. Men vi kan vel se af den her diskussion at da der ikke er nogle der ved at det er sådan (hvis det er rigtigt), så betyder det i den daglige klinik det samme.

Men synes nu jeg har læst noget om det i en bog engang… var det subjektivt ovjektivt? Kan desværre ikke finde den nu!

/Christian

I rationel klinik diskuterer forfatterne kort obs.pro begrebet. For det første mener de at begrebet bør afskaffes, idet betydningen er uklar og at begrebet kun benyttes i danmark.
Men de skriver at der er sket et betydningsskred. Oprindeligt betyd IBD obs.pro. at patienten var kendt med IBD og nu indlagt med forværring eller af anden årsag.
I dag betyder det, at vi tror at denne patient kunne have en kronisk inflammatorisk tilstand i tarmene, som vi må undersøgere nærmere.
Mht. Obs vs. Obs pro, så mener jeg ikke at udsagnet “IBD obs” giver grammatisk, men nok klinisk mening, hvorimod ”IBD obs.pro” er både grammatisk og klinisk meningsfuldt.

Men man må jo nok give Gøtzche ret i, at obs.pro bør afskaffes med baggrund i denne tråd. Der er i hvert fald ikke enighed om hvad man forstår!