Hejsa, jeg har lige oprettet en bruger her på studmed, og idet jeg ikke studerer medicin har jeg vel trespasset ind på fremmed domæne…
Jeg tænkte dog, at her er det rette sted at stille et spørgsmål jeg har ønsket at stille medicinstuderende…
Jeg er nemlig i den situation at jeg afslutter min STX her til sommer, og jeg har altid været fascineret af medicin studiet. Med en mormor og en mor som er læge, samt en bedste veninde/kusine som studerer medicin, er jeg vokset op i en familie som er meget fascineret af studiet og jobbet. Jeg har derfor en kæmpe interesse for studiet og for jobbet. Min mor har dog her på det seneste konstant sagt, at jeg IKKE skal blive læge, fordi lægejobbet er MEGET hårdt. Især når man har nattevagter. Og selvom hun er overlæge, har hun stadig thrombolysevagter, hvilket tærer hårdt på hende. Hun siger så (inklusiv min far) at lægejobbet ikke er for kvinder. Det er hårdt arbejde og det er svært når man har små børn og masser af nattevagter. Hun mener så, at jeg i stedet skal læse odontologi, idet det er et mere roligt job. Derfor er jeg blevet en smule bekymret… Jeg synes, at medicin er SÅ spændende, men jeg frygter, at jobbet som læge (trods spændende) bliver uoverskueligt hårdt… især hvis man en dag ønsker at stifte familie. Til gengæld synes jeg ikke at tandlægejobbet er spændende… Man står op og tænker: jeg møder patienter med samme problemer, jeg sætter mig på den samme stol igen… jeg anvender de samme redskaber igen… jeg ved nærmest på forhånd, hvad patienterne lider af, for der sker aldrig noget nyt. Medicin er SÅ spændende! Hele vejen fra studiet og til jobbet… Men lægejobbet er hårdere end odontologi… Jeg vil derfor spørge jer om, at det hårde arbejde i sidste ende er det hele værd? Jeg ønsker ikke at studere på baggrund af den prestige folk forbinder med lægejobbet. Jeg ønsker at studere medicin alene på baggrund af den spændende uddannelse og det spændende job. Tilsvarende ønsker jeg at læse odontologi på baggrund af, at det er lettere, hvis man en dag ønsker at stifte familie. :unsure: :unsure:
Har I overvejet fordele og ulemper mht. lægejobbet?
Hvor gammel er man egentlig typisk når man starter medicin studiet? Ved i det? Hvor gamle var I?
Jeg undskylder den lange besked, og undskylder gerne, hvis jeg har trespasset fremmed domæne
Jeg synes, at din udlægning giver dig det svar, du gerne vil høre. Hvis du oprigtigt synes det er spændende, så synes jeg helt sikkert at du skal gå efter det.
Hvis det var rigtigt, at lægejobbet ikke er for kvinder, så havde du ikke set nogle kvindelige læger! Så den passer ikke. Mht. dét at stifte familie, jamen så er det helt sikkert sværere med nattevagter osv. Men det er ikke umuligt! Det har din mormor og din mor vel bevist. Følg dit hjerte, skulle det alligevel vise sig at det ikke var dét, du ville, så har du i det mindste truffet din egen beslutning og blevet klogere. Desuden er der ikke nogen, der siger at man SKAL arbejde som læge ved endt uddannelse. Fx efterspørger medicinalindustrien i høj grad læger.
Vælg dét du føler for, så kan du ikke gå forkert. Det skal nok løbe op i sidste ende Hvis du synes at jobbet som tandlæge er dødkedeligt, så er det helt sikkert IKKE det, du skal gøre. Jeg kunne heller ikke affinde mig med tanken om at skulle kikke i folks munde dag ind og dag ud!
Mht. alderen så er det meget forskelligt. Dem, der starter om sommeren vil typisk være mellem 23-26 (og det er ikke usandsynligt at møde folk i 30’erne) og dem der starter om vinteren vil typisk være 19-22.
Jeg er 19 og færdiggør 1. semester om to uger.
Har du overvejet at arbejde i almen praksis? Der ser du alle typer patienter, og du får et almindeligt 8-16 job med fri i weekenderne. Hvis man så skulle have lyst til at tjene lidt ekstra kan man jo fx køre som lægevagt om aftenen eller i weekender
Ilmer: Tænker du som læge? Men er det sikkert, at man kan få arbejde i en almen praksis? Vi taler om de typiske familielæger med egen praksis, ikke? Plejer det ikke at være et par eller to kollegaer der åbner en sådan praksis sammen? Og kan man få arbejde der som nyuddannet læge?
vh
vPro: Det lyder helt godt, det du siger! Men på den anden side, så siger min mor netop, at det er meget hårdt… og derfor ønsker hun det ikke for mig… altså at læse medicin og kastes ud i hårde, lange og krævende nattevagter… Men medicin er så spændende!
Hej DSK og velkommen til, du skal være velkommen til at stille alle de spørgsmål du har lyst til (også selvom du ikke læser medicin)
I en almen praksis (“typisk familielæge”, som du skriver) sidder en speciallæge i almen medicin. Det betyder, at lægen der sidder i egen praksis efter endt studietid på universitetet har taget sin 1-årige KBU, hvor man er 2 x et halvt år på to af følgende steder: en medicinsk afd., en kirurgisk afd., i almen praksis eller i psykiatrien. Derefter har vedkommende haft en 1-årg introduktionsstilling i almen medicin (kun et halvt år, hvis man har været i almen praksis under KBU’en) og efterfølgende 5 år i hoveduddannelse som almen mediciner. Introduktionsstillingen og hoveduddannelsesstillingen foregår rundt på mange forkellige afdelinger på hospitalerne, således at man som speciallæge i almen medicin har stiftet bekendtskab med en bred vifte af sygdomme/specialer. Efter endt hoveduddannelse kan man kalde sig speciallæge i almen medicin og først her kan man få sin egen praksis. I al den tid du er under uddannelse til speciallæge har du skiftende vagter, dvs. dagvagter men også aften- og nattevagter. Det betyder typisk, at de fleste læger i almen praksis har været 7-10 år om at komme dertil, hvor de kan sidde i egen praksis. Så for at svare på dit spørgsmål, nej, du kommer ikke til at sidde i praksis som nyuddannet læge (kun under din KBU, hvis du vælger det)
Mht. antal af læger i praksis. Man kan godt sidde i en solopraksis, dvs. du sidder alene. Typisk sidder man dog flere læger sammen og fordeler arbejdet i mellem sig.
Jeg tror du skal mærke rigtig godt efter i maven. Det lyder umiddelbart som om du er ret fascineret af tanken om medicin. Har du ikke mulighed for at komme med din mor på arbejde et par dage eller en uge og se, hvad læger egentlig laver?
Personligt er jeg halvvejs på kandidaten og må indrømme, at jeg til tider kan blive helt opgivende mht. tanken om de mange, mange år med skiftende vagter og flytten rundt fra afdeling til afdeling (jeg går med tanken om at blive almen mediciner.)
Derudover synes jeg især bacheloren var hård, hvorfor jeg nok også vil være forbeholden, hvis mine børn en dag kommer og siger de vil læse medicin. Eller forbeholden er måske så voldsomt, men jeg vil i hvert fald ikke ligge fingre imellem, at det er en lang og til tider rigtig hård vej. Men hvis det er det de vil, skal jeg nok også støtte dem.
Jeg læser selv medicin på KU lige nu (2. semester) og kommer selv fra en lægefamilie og for at gør det “endnu værre” er jeg også pige. Min far er øjenlæge med egen praksis, altså køre han også helt solo. Min mor plejede at arbejde som jordmoder hvilket vil sige hun havde masser af nattevagter osv. Når det så er sagt har hverken min bror eller jeg nogensinde følt at vore forældre ikke var der da vi voksede op. Det er en af de gode ting ved at have en egen praksis fordi man selv nogenlunde kan styre slagets gang. Jeg ved bl.a. at der er stor mangel på øjenlæger. En endnu federe ting er at min mor nu er sekretær hos min far (hun kunne ikke være jordmoder mere grundet nedsat hørelse) og operationsassistent, så de tilbringer meget tid sammen. Desuden er jeg også lægesekretær deroppe så jeg har et studiearbejde så jeg ser min familie hele tiden.
Så det kan sagtens lade sig gøre at stifte familie, det er bare et spørgsmål om sammenarbejde og så ja, hårdt arbejde. Men jeg tror det er hårdt at stifte familie lige meget hvilken profession du er.
Personligt er jeg selv lige blevet gift (snart 26 år gammel) og vi regner med at stifte familie på kandidaten så ja det kræver da lidt planlægning.
Men hvis du drømmer om medicin skal du helt klart læse det da. Bare være klar på at det ikke er en dans på roser og der er noget mere at læse end på gymnasiet. Min far har også sagt til mig at jeg nok burde vælge et pigejob indenfor lægeverdenen såsom øjenlæge, hudlæge, øre, næse og hals osv., men jeg har tænkt mig at gå den vej jeg drømmer om.
Hvis du synes at jobbet som tandlæge er dødkedeligt, så er det helt sikkert IKKE det, du skal gøre. Jeg kunne heller ikke affinde mig med tanken om at skulle kikke i folks munde dag ind og dag ud!