Ok 08

Så skal vi stemme om den nye overenskomst.

Jeg hælder klart til et NEJ, lønstigningen er uacceptabelt lav og vi har stadig en 4 års regel. Hvad siger I andre?

Har stemt nej! Og opfordrer klart alle andre til at gøre det samme.

Jeg tror det er klogest at lytte til repræsentantskabet og dets rungende ja, jeg har desværre ikke tid til de lange udredninger.

Før jeg gik ind i politik ville jeg nok også have været på nej-siden, men efter deltagelse i TR1 og TR2 og efter at have hørt mere til forhandlingerne, som en overenskomst jo er, så må jeg sige at jeg støttede op om bestyrrelsen og anbefaler et ja. Forhandlingsdelegationen har fået et godt resulat på den baggrund de nu har haft. De har lyttet til repræsentantskabet og fokuseret på lønnen. At regeringen ikke vil øge lønpuljen til offentligeansatte - det kan man jo tænke på næste gang man sætter sin folketingsstemme, men der var ikke mere at komme efter. Er strejke så en mulighed? - næ, så kommer vi bare til at betale for sygeplejskernes evt lønstigning. Vi må nok bide i det sure æble i denne omgang.

Til madpe - 4-årsreglen har intet med overenskomsten at gøre… At man så kunne ønske, at vi blev kompenseret for den urimelige mængde tvang der er i vores gebet, det er en helt anden sag, hvor vi nok allesammen er enige.

  • Mikkel

Før man stemmer nej til overenskomsten er det vigtigt, at man gør sig klart, at det kan have store konsekvenser at gøre det. Det fungerer ikke på samme måde som en klage til eksamen, hvor udfaldet kun kan være samme karakter eller en højere karakter. Opsiges ovenskomsten kan yngre læger altså risikere at ende med en endnu dårligere løn end der nu er forhandlet frem til.
At læger får en dårlig løn er ikke den generelle opfattelse blandt befolkningen i Danmark og dermed er det nok heller ikke noget politikerne aktivt vil arbejde for. Derimod har der været politiske røster ude at snakke om, at der burde gå lønkroner fra de højt lønnede offentligt ansatte (læs læger) til lavt lønnede som Social- og sundhedsassistenter.
Lægemanglen er desuden mest udpræget i speciallægegruppen i Danmark, og derfor vil det politisk give mest mening at tilgodese denne gruppe med eksempelvis bonusordninger, der kunne få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Jeg er selv af den overbevisning, at yngre læger er alt for ringe lønnet, men det er urealistisk, at vi skal kunne få mere end 12,8 %, når ikke engang Social- og Sundhedsassistenterne får held med det. Der bliver spyttet læger ud i vildskab de næste år fra universiteterne, og det er ikke ligefrem yngre læger der bliver mangel på i fremtiden.

Mgybel: [quote]4-årsreglen har intet med overenskomsten at gøre… [/quote]

Er fuldstændig med på at den ikke er den del af overenskomsten, men i lyset af den så har jeg godt nok brug for nogle seriøse argumenter for at blive i den offentlige sundhedssektor. Det er da fint med barns 2. sygedag (jeg sidder hjemme og holder 1. lige nu), men jeg er ikke helt sikker på at det er nok.

På den anden side så er der en udbredt opfattelse af, at vi læger tjener styrtende med penge så snart vi har fået eksamens beviset. Så der er næppe den store folkelige opbakning til en strejke.