Økonomi og Prioritering af SU-klip

Hej Stud.med’ere ,

Jeg står i den super fede situation at jeg er startet på medicinstudiet her på SDU. Jeg har dog nogen økonomiske overvejelser som jeg håber I kan hjælpe mig med.

Min situation ser således ud:

-Jeg har 1½ års SU-klip tilbage
(grundet tidligere uddannelse, biokemi studiet)

-Jeg skal til adgangstest hos FADL i morgen, og påtænker mig at tage FADL vagter så hurtigt som muligt efter bestået kursus, for netop at få samlet en masse arbejdstimer ind for at komme op ad rangstigen.

Mit spørgsmål er så: I hvilke moduler kan det bedst betale sig at modtage SU, og dermed slippe for at skulle arbejde ved siden af, og i hvilke moduler er det nemt at passe et studiejob ved siden af?

Jeg har læst her på siden, at man nok skal regne med , at 8-10vagter per måned er nok til at få det til at løbe rundt. Gælder det også de såkaldte Hjemmehold vagter?

Hvor meget lærer man egentlig af at tage FADL-vagter på hospitalerne? For hvis den faglige udbytte ikke er så stor, så hælder jeg klart mest efter at få tjent flest penge.

Lige nu tænker jeg:
Højere løn => mere fritid => mere engagement i studiemiljøet og livet ved siden af

Og så lige et par ekstra spørgsmål:

Hvordan fungerer lægevikariater egentlig? Hvor meget tjener man, og er det kun noget man kan udføre i sommerferien?

Er der nogen som tidligere har læst på en anden uddannelse end medicin, som har forsøgt at ansøge om flere SU-klip? Jeg mener vist at medicinere har ret til 1års SU mere end andre studerende.

Det var mange spørgsmål. Jeg håber I kan hjælpe! På forhånd tak!

Hvis du vil være sikret en indtægt er det hjemmehold du skal på. Jeg synes det er lidt forskellligt hvad man får ud af vagterne på hospitalet - jeg synes da jeg har fået noget ud af en del af vagter, særlig det at finde ud af hvordan en afdeling fungere og omgåes patienter og pårørende. Hvis du vil have 8-10 vagter om måneden er et hjemmehold ikke nok, de fleste er du kun sikret 2-3 eller 4-5 afhængig af om hvor lange vagterne er. Jeg ved nogle af hjemmeholdene i perioder har svært ved at skaffe medlemmer, så det kan da godt være der er mulighed for ekstra vagter. Ellers kunne du lave en kombi med et hjemmehold plus somatisk gruppem hvis du gerne vil lidt ud på hospital.

Mht. lægevikariater, så er det primært noget man søger, når man er kommet et stykke hen på studiet. I følge FADL skal vi have gennemført 8.semester. Der er dog nogle der gør det før. Jeg er pt. i vikariat og får 23 K + i løn. Der er mange opslag om vikariater udenfor sommerferien, så aktuelt ville det ikke være noget problem. Ved dog ikke hvordan det ser ud om et par år, når du er klar til at tage vikariat:)

Kan ikke hjælpe dig med på hvilke moduler arbejdsbyrden er hård, da jeg selv ikke har gået på den ordning. Jeg vil dog sige at man skal passe på med at arbejde alt for meget indtil man er komme godt i gang med studiet.

Hej

Nu tror jeg det er ret forskelligt hvad folk synes er hårdt men de fleste jeg kender (inkl. mig selv) synes ihvertfald at modul 2 og 4 er virkelig hårde (især modul 4 hvor du har anatomi)

Mvh Sidoch

Som medicinstuderende kan du få SU i 7 år, dvs et år længere end det er normeret. DVS 12 klip/år * 7 år = 84 klip. Derfra skal du trække det antal klip du har brugt indtilvidere på dit gamle studie og vupti du har det antal klip du har at gøre godt med. Hvordan man så lige ansøger aner jeg intet om :smiley:

Det er selvfølgelig meget godt at spørge os herinde, men tror du ikke du er bedst tjent med at gå en tur op til studievejledningen. Det er jo lidt mere komplekst end bare et fast antal klip. F.eks. er bachelor og kandidat 2 forskellige uddannelser og der skal søges SU for hver af dem. Desuden får man vidst også 12 ekstra klip når man skifter studie.

Den normale SU-ramme er på 70 klip.
På medicin får du tildelt 12 ekstra klip, så rammen udvides til 82 klip.
De 12 ekstra klip får du først adgang til på kandidatdelen.

Du har 1,5år = 18klip, og du får 12 ekstra, altså i alt 30 klip.
Læser du normeret giver det 5 klip pr. år.

Studieskift giver ikke 12 ekstra klip.
Det er uddannelser over 58 måneder der giver ekstra klip, som f.eks medicin.

Hej igen,

Tak for de gode svar. Det ender garanteret med at jeg tager en blanding af hjemmehold + somatisk. Hvis jeg kan få de 12 klip ekstra, er det lige pludselig til at overskue. Jeg tager en snak med studievejlederen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det jo bare at klø på. Man har jo ikke valgt medicinstudiet for ingenting :wink:

når du har læst tidligere, er modul 2 ikke specielt hårdt. modul 4 er nok det der kommer til at trække tænder ud.
held og lykke