Optagelsesprøve Odense svær?

Hej Studmed’er

Jeg er en hf studerende, der gerne vil læse medicin. Jeg tvivler dog på om mit snit bliver højt nok, så min vej ind på uddannelsen satser jeg på bliver gennem odense kvote 2, hvor de har den der optagelsesprøve. Mit spørgsmål går så til dem herinde der har taget prøven.
Var den svær og hvilken kategori spørgsmål er der?

Jeg har prøvet at søge efter tidligere forum indlæg herinde (som jeg ved er god stil inden man opretter nyt indlæg :smiley: ) men jeg har desværre ikke helt fundet svaret på mit spørgsmål.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Alexander

Hej alex-sander.

Personligt synes jeg ikke du skal satse på prøven, men på at få et karaktergennemsnit der er højt nok. Prøven burde være dit garanti for at komme ind på stuiet, hvis du nu ikke har et højt nok gennemsnit. Der er længe til du afslutter, og jeg havde det også på samme måde som dig dengang; jeg troede ikke jeg ville få det nødvendige gennemsnit, det lå jo så højt! Men jeg aftalte med mig selv om, at mit mål skulle være at få det nødvendige gennemsnit, SDUs kvote 2 prøve skulle blot give mig ekstra gå på mod til eksamnerne. Og sådan blev det også! Jeg kom ind gennem kvote 2, men dernes også gennem kvote 1. Så opgiv endelig ikke!

Kh

Der er en del gode indlæg på forummet hvis du søger på MCQ og MMI.

Blandt andet denne her: http://www.studmed.dk/kvote-2-pa-sdu-mcq-testen-og-div-t17437.html

Mht. MCQ (som er din første bekymring) så skal du bare møde op og svare det bedste du har lært. Prøven handler, som du kan læse i tråden ovenfor, om alle mulige ting som du ikke kan/det ikke giver mening at forsøge at forberede sig på. Selvfølgelig har man travlt, fordi der er ret mange spørgsmål, men det lykkedes mig at besvare alle spørgsmål og have ca. 15 min tilbage - så det er ikke umuligt. Jeg vil råde dig til at være kølig og evt. prøve lumosity.com eller lignende inden - det har ingen relation til prøvesprøgsmålene, men det er god træning i at opfatte, vurdere og svare (hurtigt).

Giv den gas - både med eksamen og prøverne på SDU uden at bekymre dig for meget - det hjælper alligevel ikke på noget :v:

Hvis du så klarer dig igennem MCQ og kommer videre til MMI, var det dengang (2008) da jeg blev optaget 7 interviews man skulle igennem: 3 omhandlede emner inden for sundhedsområdet, som man skulle diskuttere fx. fordele og ulember eller hvad man kan/vil gøre (fx. ventelistegaranti, aktiv dødshjælp, fedme epidemien), 2 omhandlede samarbejde med en anden der søgte optagelse, 1 var oplæsning og gengivelse af engelsk tekst (studierelevant, fx. hjertet) og 1 “hvorfor skal vi optage dig frem for de andre?”.
Der handler det om at vise man har interesse for sundhedsvidenskab, og at man er afklaret med hvorfor man gerne vil læse medicin og i sidste ende blive læge. Faktisk en rigtig hyggelig dag!!

Så jeg vil ønske dig held og lykke, håber du får en plads på studiet :slight_smile:

Jeg takker for alle jeres svar og jeres rigtig gode råd.! :slight_smile:
Jeg skal prøve at gøre mit bedste nu og til optagelses prøven hvis alt går galt med karakterene :slight_smile:

Med venlig hilsen Alexander :slight_smile: