Jeg læser i Tyskland og er en af de lidt halvgamle studerende.
Lige nu er jeg ved at gøre mig nogle overvejelser angående mine muligheder hhv. nord og syd for grænsen. Et af mine spørgsmål i den forbindelse er mine muligheder som “olding” at udøve et kirurgisk speciale. Jeg er blevet lidt bidt af de mere finurlige af slagsen, frem for alt håndkirurgi.
I Tyskland ser jeg en tydelig tendens til at kirurgi er omend ikke lukket land, så i hvert fald vanskeligt at komme i gang med efter de 30 år. Det har primært noget med fagets kultur og selvopfattelse at gøre. Er det også noget I kan genkende fra Danmark? Hvor meget rift er der generelt om introstillingerne indenfor særligt ortopædkirurgi? Tænker primært på Sønderjylland.
Ort kir på Sjælland er svært at komme i nærheden af, hvis du ikke har forsket eller lign, uklassificerede stillinger er ikke nok, jf. en af mine gamle studiekammerater.
Ort kir på sjælland er et af de mest eftertragtede specialer, men i region syd ser det ud til at være mere ok. Det samme gør sig vel i øvrigt gældende for de fleste andre specialer i regionen;-)
30’erne betyder intet i DK. tværtimod har man måske andre ting i posen. jf de syv danske lægeroller. Ort .kirurg kræver da et godt CV, men hvorfor kan du ikke oparbejde det, når andre kan? haha ja landsbylæger er da ikke værst.
[quote]
Utroligt at Orto.kir. er blandt de sværeste specialer at få fart i. Skyldes det
også de mange polske håndværker på danske operationsstue[/quote]
Haha maybe. Jeg tror derimod, at det har noget med det lukrative private arbejdsmarkedet at gøre Men kan nu også godt se det fede i specialet. Man ser sit resultat med det samme.
God mulighed for at komme ud i det private - hvor lønningerne er dét højere, og udfordringerne tilsvarende lavere - er et godt bud. Det samme gælder vel for øre-næse-hals, eksempelvis.
Personligt har jeg svært ved at se det attraktive i specialet. Som special-læge på et universitetshospital ender du jo med at subspecialisere dig, så du eksempelvis kommer til (næsten) kun at lave skuldre. Og så kan du jo så stå der som en anden glorificeret samlebåndsarbejder - fra 8-16 resten af livet og fikse rotatorcuff og bankart læsioner.
Så sandt, så sandt…
Omvendt, hvis man nu rent faktisk synes kirurgi er fedt og kan lide at hjælpe mennesker med en umiddelbar, permanent løsning, er det et godt speciale.
Især set i forhold til en medicinsk problemstilling, ofte præget af længerevarende patientforløb, hvor man langsomt skruer op og ned på medicindosering…
For mig er det et stort plus at jeg ikke nødvendigvis skal gå og se på de samme patienter flere uger/måneder i træk.
Noget andet der tiltaler mig ved Ort. Kir., er fraværet (næsten da) af virkeligt akutte kirurgiske tilstande. Der er ikke meget der nødvendigvis skal opereres i vagten, hvor man alt andet lige laver et dårligere stykke arbejde sammenlignet med dagtid… Her adskiller specialet sig meget fra de 2 andre “store” kirurgiske specialer, GYN og GAS.
Slutteligt er der jo andre subspecialer end lige idrætskirurgi (=skopi-tosse;-). Traumatologi, Hånd, Børn, Ryg og Protese, to name a few. Man kan sagtens have et diverst arbejdsliv, også på et universitetshospital.
For mig er det i hvert fald mere tillokkende end daglig at se den samme KOL/Mb. Cordis/NIDDM/Skizofrene patient med tilbud om lindrende, men aldrig kurativ terapi…
Fandt denne vejledning på et tidspunkt, der gør at man sidder med gode kort:
De vægter følgende:
Videnskabelig aktivitet
Operativ aktivitet
Relevant kursusaktivitet
Supplerende ansættelser
Undervisningserfaring
Andet
Du burde derfor sidst på studiet:
Lav OSVAL II i ortopædkirurgi.
Evt. prægraduatforskningsår.
Tag på basal kirurgi kurser
Valgfrit klinisk ophold på ortopædikirurgisk afd.
Vikariat på ortopædkirurgisk afd.
Du skal som læge:
Operationserfaring, (svær at opnå i KBU)
Forskning, skriv en artikel
ATLS kursus
Andre kirurgi kurser (YODA, YDK og DADL)
“Du skal således skille dig ud fra de andre, for at komme i betragtning til specialet. Dette gøres helt overordnet ved at vise målrettethed dvs. at man viser progression i sin læring og kompetencer inden for de 7 lægeroller. Det er således i høj grad læringskurvens stejlhed der er kvalificerende. Det er altså bedre at have lavet 100 operationer på kort tid end 300 operationer på lang tid”
Men kan nu også godt se det fede i specialet. Man ser sit resultat med det samme.