Overflytning


#1

Hejsa,

Jeg startede pr. 1. september 2007 på medicin på KU, men overvejer allerede nu at blive overflyttet til AU.

Imidlertid virker det relativt umuligt, og der er - ifølge AU - TIDLIGST en teoretisk chance for dette efter 3. år.

Da der sikkert er én på AU, som gerne vil den anden vej, så kunne dén mulighed jo være rigtig god, men desværre findes der, ifølge AU, ikke sådan en bytteordning.

Eftersom jeg er kvote 2’er, og de nye kvote 2-optagelsesregler ikke er gunstige for mit vedkommende, så er en ny KOT-ansøgning ikke mulig.

Jeg kunne ikke have forudset den stigende lyst til at studere på AU, hvorfor jeg ikke kunne have tænkt på dette ifm. daværende KOT-ansøgning.

Er der nogen af Jer, eller kender I nogen, som har erfaringer med samme problematik? AU-damen sagde, at jeg ikke skulle spilde kræfter på at skrive en ansøgning/anmodning om overflytning nu, da det var spild af tid, men det kan være, at I - eller bekendte - har erfaringer som modbeviser denne påstand?

Jeg glæder mig til at høre fra Jer.

Mvh. Søren