Overvurderet?


#1

Hej
er lige blevet færdig uddannet student :slight_smile:
og det generelle samtale emne er, hvad man skal bagefter.
Og langt største delen, jeg kender som har snittet til at blive læge siger: “nu jeg har snittet til at være læge, søger jeg ind - det giver gode penge/hvad skulle jeg ellers bruge mit snit til”

tænker bare, det lyder på mange i min omgangskreds, at det at læse læge hvis man har snittet er normen, ellers er man “dum” hvis ikke man gør det. er jeg den eneste der har den opfattelse?

det stammer lidt af jeg har flere venner/veninder som vil være læge selv om de ikke kan tåle at se blod.

så er læge studiet blevet overvurderet og kan man mærke det på studiet, at der er nogen som har valgt medicin pga “pligt” fremfor passion ?

hilsen Ole


#2

Kære Ole

Skal det forstås sådan at du ikke ved hvad du skal, overvejer lægevidenskab, men tøver fordi du frygter at dine kommende medstuderende mangler “passionen”, og vil høre om lægestuderende besidder denne “passion”? Jeg kan ikke se hvad du søger med dit indlæg. Jeg kan prøve at svare på nogen af de ting du nævner.

Min oplevelse er at ca. 10% hopper ud allerede de første par år. Dem jeg er stødt på er startet på andre studier som de føler at de brænder mere for.

Jeg kender en del som er startet på medicin uden at have gjort sig de store tanker om “passion”, men senere har fundet det spændende i faget.

Jeg tror at de færreste får et “kald”. Der vælges nok snarere ud fra rationelle argumenter som:
Jobmuligheder, Løn, Uddannelsestid og læsebyrde, Arbejdets form, Karriere etc.

Blod vænner man sig meget hurtigt til, det samme gælder dissektion o.lign… Alternativt kan man med en cand.med. i hånden arbejde med meget andet end blod, kropsdele og patientkontakt. Læger bruges i industrien, og der findes også parakliniske specialer.

Lægevidenskab er et af landets hårdeste studier med mange læsetimer og hårdt arbejde. Det er ikke overvurderet, og klarer man ikke mosten kommer man ikke særlig langt.

Du er ikke dum hvis du ikke vil være læge trods dit høje snit. Hvis du har et højt snit men brænder for noget andet - vælg dét, det bliver et helvede at kæmpe sig gennem et af landets hårdeste studier, hvis du hellere vil arbejde med noget andet.

vh
Yousif


#3

Hej.

Altså jeg kender flere der læser fysik, som har et godt stykke over 10 i snit. Så nej, det er bestemt ikke alle der “bare” bruger deres høje snit til at læse medicin.
Nogen kæmper i gymnasiet for at få et højt snit da de ved, at de vil læse medicin. Andre ender bare med et højt snit. Og andre igen knokler selvom de ikke ved hvad de vil.

Jeg kender også nogle piger som har snittet og bare hovedklus ville være læger. De elskede jo også Biologi A i gymnasiet og så har de tankerne om prestige, anerkendelse og familiens accept i hovedet. Men det er nogle enkle tilfælde. Men den type mennesker er et farligt bekendtskab og kan virkelig gøre et studie til en pestilens. Det skal som sagt bemærkes det er få, men de eksisterer. BE WARNED 8)

Og der er prestige og nogle fine fornemmelser på studiet engang imellem. Men alt i alt, så er det et studie som alle andre og folk har valgt det af forskellige årsager. Og jeg mener ikke studiet er overvurderet eller undervurderet, det er der bare. :smiley:

Vær glad for det, hav lyst til det, gør det. Det må være parolen.

Jeg tror forresten bare at de hedder at man er student. Ikke at man er færdig uddannet student :wink:

Venligst


#4

Er iøvrigt enig i det indlæg der er skrevet før mit.!


#5

Er helt enig med OLE…Har selv mødt mange som vælger med. studiet pga. prestige, pres fra familien eller andre årsager, men ikke fordi det har deres interesse. Om de så er egnede med et højt snit, er en anden diskussion :slight_smile: Hvad gør de så, når de starter på studiet? Stædigheden gør, at de kommer igennem de første par år og begynder at få interesse for studiet eller ikke og dropper ud.


#6

Kære Ole

Alt hvad vi rør ved her i livet kræver en opbygning af interesse. Nogle bliver pludselig ramt af en overvældende nysgerrighed. Selv efter mange års tunge medicinstudier præget af høje ambitioner hos forældrene og pligtfølelse frem for læseglæde. Selv har jeg brugt mange år - uden at vide det - på at forberede mig på at skulle læse medicin - uden andet pres, end det jeg selv fremmanede. Med ét gik det op for mig, at medicin indeholder alt, hvad jeg har ledt efter.

Derfor har jeg også haft fornøjelsen nærmest fra første forelæsning. Det er ikke altid tilfældet på medicinstudiet, som du og andre her i tråden hentyder til. Det skønne sammenrend af forskellige bevæggrunde for at læse netop medicin er selvfølgelig også en gevinst for massen. Selv de, der har følt sig presset igennem studiet, mest pågrund af et højt snit, kan ende ud som usædvanligt dygtige læger med mennesketække og et evigt fagligt drive. Og vi andre kan lære meget af karakterriddende lægebørn skudt ud af gymnasiet, også selvom de ikke ligefrem elsker lægefaget.

Men selvfølgelig kræver det mere end bare et højt snit at overleve et medicinstudie. “Du behøver ikke at være forelsket for at være her - men det hjælper” kan man sige. Selvom langt de fleste læger vil sige, at du vænner dig til blodet, så er det ikke tilfældet for alle. Men at håndtere blod og væv, se afdøde og overvære operationer vil trin for trin vænne dig til det. Blodangst er opreklameret. Det er helt naturligt at føle afsky ved ‘det vi aldrig ser’. Og kommer du til at se mere til det, aftager panikken.

For at genoptage tråden: Har du nogen som helst mulighed for det, så læs mere og udforsk mere om medicin, sundhedsvæsen og lægefaget. Gå på opdagelse. Jeg fornemmer, at du tvivler lidt ved din interesse, selvom den jo - HEY - blot er spirende. Når du føler dig klar og ikke kan komme meget tættere på en afklaring end ved faktisk at læse medicin, så giv det et skud.

…Og glem snittet! Det er bare en adgangsbillet til lige det du har lyst til. Og den billet falmer godt nok, hvis man bruger den under pres eller glemmer at lytte til hjerte, mave, hjerne, binyrer etc.

Venlig hilsen
Jens