Hej
Hvis i skulle sætte hhv. Ph.d’en op imod en doktordisputats, hvilken en er der mest prestige i?
Der er selvfølgelig stor forskel på en ph.d og en doktordisputats, så en sammenligning kan man selvfølgelig ikke lave, det siger sig selv.
Men hvad vil i vurdere der er mest prestige i?
Tænker du nationalt eller internationalt?
Jeg tror doktordisputaten er noget dansk noget? og mon ikke den er ved at uddø?
Doktorgradet er intet værd uden for skandinavien.
Håber det hjælp
Personligt anser jeg doktor-disputatsen for mere omfattende (varer ofte længere tid end PhD) og knapt så stringent og uddannelses-minded i den forstand at man ikke nødvendigvis skal indsamle ECTS point (PhD-uddannelsen kræver 30 ECTS point indenfor de sidste 5 år). Disputatsen har den overordnede effekt at personen der ønsker titlen skal have tilført ekstraordinær viden til forskningen på det pågældende område. Jeg tvivler på om PhD-studerende da ikke også gør dette…
Man kan sige at disputatsen er en sjældnere opnået titel - og måske netop derfor mere attråværdig end den mere populære PhD-uddannelse.
Alt sammen personlige opfattelser, hverken mere eller mindre. Håber det kan bruges.
Okay, tak for svarene. Det har givet stof til eftertanke.
"Higher doctorates
In some countries, especially the United Kingdom, Ireland and some Scandinavian, Commonwealth nations or former USSR and other Socialist Bloc countries, there is a higher tier of research doctorates, awarded on the basis of a formally submitted portfolio of published research of a very high standard. Examples include the Doctor of Sciences (DSc/ScD) and Doctor of Letters (DLitt/LittD) degrees found in the UK, Ireland and some Commonwealth countries, some older Norwegian doctorates like dr.techn. (technology) and dr.agric. (agriculture), and the Danish doctorate (doktorgrad; e.g. dr.theol., doctor theologiæ, Latin for Doctor of Theology).
The German habilitation postdoctoral qualification is sometimes regarded as belonging to this category, even though, strictly speaking, the habilitation is not an academic degree, but rather a professional license to teach at a German university.
Higher doctorates are often also awarded honoris causa when a university wishes to formally recognize an individual’s achievements and contributions to a particular field."
Har erfaret at ph.d’en kaldes osval3 blandt diverse overlæger (disputater selv) på RH. Omend, arrogant er det jo meget sjovt 
PhD er en formaliseret uddannelse med bestemte kursur der ender i tildelelsen af en internationalt anerkendt grad. Uddannelsen har en bestemt længde på 3 år.
Disputats er langt mere omfattende, gerne i størrelses ordenen 10 artikler i internationale tidsskrifter. Der er ingen formaliseret uddannelse med kurser vejleder funktion etc. Det er bestemt ikke noget man bare lige går i gang med.
Jeg er for nuværende ved at skrive PhD. Min plan er at få graden som alle kender og kan bruges overalt i verden. Går der godt med PhD vil jeg på egen hånd fortsætte med forskningen indenfor mit fagområde sidesløbende med klinisk arbejde. Nogle år efter PhD’en burde der så være nok materiale til at skrive det sammen til en disputats. Så har jeg begge grader, men fordelen er at hvis jeg efter nogle år ikke gider mere, så ender jeg ligemeget hvad ud med en PhD, hvis jeg var gået direkte efter disputatsen kunne det nemt ende i ingenting.
Den medicinske doktorgrad har i mange år været devalueret, idet ‘ingen’ læger skrev PhD, men alle der ønskede at blive til noget lavede disputatser. Sådan er det ikke mere, idet det er blevet OK, at lave en PhD - langt de fleste laver da også PhD’er nu, og følger måske op senere med en disputats, de gamle overlæger, de synes at en PhD ikke er noget værd, lever i fortiden… Alle andre steder indenfor (natur)videnskab laves der stort set kun PhD’er og kun meget få disoutatser, og da typisk efter mange år indenfor et bestemt forskningsfelt, hvor man vælger at sammenskrive sine mange resultater og erfaringer til en disputats.
I mine øjne har PhD’en en lang række fordele i og med, at der er tale om et organiseret uddannelsesforløb, hvor man har krav på en vejleder (og vejledning), kurser osv. Skriver man en disputats er man principielt på egen hånd, der er ikke noget krav om finansiering eller egentlig vejledning. Så jeg ville da klart søge at få en PhD, hvis det kunne lade sig gøre at få finansiering etc.
- Mikkel
Dr.med >> phd
I forlængelse af madpe01 og mgybel ovenfor:
Rent formelt er kravet til at opnå PhD-graden er at man har gennemgået et PhD-forløb med 30 ECTS point, at man har gennemført et forskningsprojekt og formidlet sine resultater (typisk som publikationer) og sammenskrevet det til en afhandling, hvor man viser evne og forståelse for forskningsmetodologi samt overblik inden for det givne emneområde. Derfor består afhandlingen af en oversigt, samt et omfattende metode- og resultatafsnit og en diskussion - ligesom en videnskabelig artikel, blot mere omfattende. Der er ingen krav til de videnskabelige resultater i sig selv ud over at studierne naturligvis skal være relevante i forhold til en given diskurs. Uformelt forventes det normalt at afhandlingen omfatter mindst to originalarbejder som førsteforfatter, som dog ikke behøver at være blevet publiceret endnu.
Doktordisputatsen har en helt anden udformning. I forløbet har man principielt ikke nogen vejleder, men derimod “samarbejdspartnere”. Det formelle krav er at man med sin afhandling udviser overblik og dokumenterer at ens egen forskning har bidraget betydeligt til videnskaben inden for et givent område. Det er den væsentligste forskel. Derfor er disputatsen et oversigtsarbejde (uden metode og resultatafsnit) hvor man integrerer sine egne resultater i den eksisterende videnskabelige litteratur. Uformelt forventes det normalt at der indgår mindst syv originalarbejder med den vordende dr.med. som førsteforfatter. Alle arbejder skal være publiceret eller i trykken.
De mundtlige forsvar er også vidt forskellige; det er lidt af en grov generalisering, men ved PhD-forsvaret fokuseres ud over resultaterne også meget på forløbet, hvorimod disputatsforsvaret typisk er af meget længere varighed; her er det særligt de videnskabelige kontroverser der diskuteres.
/Conan
Med tanke på vejledningen og det uddannelsemæssige i Ph.D-graden er det vel ikke helt forkert med den herlige betegnelse OSVAL III! Selv en OSVAL II kan jo være glimrende, så det skal vel ikke nødvendigvis opfattes devaluerende! Det må dog fastholdes at doktorgraden - akademisk set - overgår Ph.D-graden. Om det så er hensigtsmæssigt, i relation til EU-synkronisering, er en anden diskussion.