Det der er vigtigst er, at man finder et emne/projekt som man virkelig synes er spændende. Dernæst skal man finde en afdeling eller et institut, som kan hjælpe en med projektet. Mange afdelinger har også projekter liggende som man kan begynde på eller tage udgangspunkt i. Min erfaring siger mig dog, at det er bedst selv at være med til at skrive protokollerne. På den måde er man selv med til at bestemme hvad man skal lave. En ph.d. ansøgning skal man regne med tager ca. 2 mdr. at skrive, hvis man starter fra bunden.
Man bliver nød til at opsøge afdelingerne personligt. Snak med de andre forskere. Hvordan synes de det fungerer? Det er super vigtigt for ens forløb, at man har engagerede vejledere, som er nemme at få fat på, når man har brug for det. Man kan ansøge om optagelse flere gange om året.
Det med at søge penge er klart det mest vanskelige. Der er dog flere muligheder. Man kan søge private fonde, men Universiteterne har også flere forskellige søgemuligheder. Dette er taget fra sundhedsvidenskab i Århus:
http://www.health.au.dk/forskeruddannelsen/okonomi.
Jeg kender ikke til mulighederne i KBH.
[i]"Fakultutetets ph.d.-stipendier indeholder løn efter AC overenskomsten, der skal ikke betales studieafgift, og der udlægges annum årligt (3x20.000 kr.).
Samfinansierede ph.d.-stipendier søgt igennem en forskerskole indeholder løn, der skal betales en forhøjet studieafgift (3x40.000kr.). Grundet den forhøjede studieafgift udlægges der følgende annum årligt (3x20.000kr.). Opslag af samfinansierede stipendier, hold øje med Forskerskolernes egne hjemmesider.
Eksternt finansierede ph.d.-studerende er ph.d.-studerende med anden ansættelse, f.eks. via fonde eller sygehusene. De skal betale studieafgift på 60.000 kr. (3x20.000kr.).
Friplads: Hvis studieafgiften ikke kan skaffes, er der mulighed for at søge friplads under ph.d.-uddannelsen. Fripladsen dækker ikke lønudgifter, men studieafgiften (60.000 kr.) [/i]
Man kan altså søge et almindelig stipendie, et kandidatstipendiat (>2 års erfaring = flere penge, men der er ikke så mange kandidatstipendier), samfinansieret (virksomhed betaler 1/3, Uni 1/3 og man skal selv finde 1/3) og selvfølgelig hos eksterne fonde som Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk etc.
Det er også muligt at søge en klinisk assistentstilling, hvor man udover at skulle undervise etc. kan lave et ph.d. projekt. Dem er der heller ikke så mange af og de giver samme løn som kandidatstipendiat.
Det er vigtigt at bemærke, at i Århus koster det i alt 60.000 kroner at blive indskrevet i 3 år (jeg ved ikke hvordan det er i KBH). Disse penge er meget svære at søge, for dem vil ingen tilsyneladende betale. Nogen afdelinger har nogle større bevillinger, hvor dette kan indgå, men det er også muligt som nævnt ovenfor, at søge friplads.
Er man færdig med sin turnus skal man være indstillet på at gå ned i løn i de 3 år. Gør man det inden turnus mærker man det ikke.
Når man indsender sit ph.d. projekt til vurdering er det en stor fordel, hvis man har hele finansieringen på plads og ønsker man at søge stipendiat, at man har mindst én publikation på sit C.V. Dette er endnu en god grund til at lave et forskningsår. Desuden får man afprøvet om forskning passer til ens tålmodighed. 3 år er meget lang tid hvis man ikke brænder for det.
Når det er sagt kan jeg varmt anbefale at gå i gang med et ph.d. projekt. Jeg har selv udsat min kliniske basisuddannelse til efter min ph.d. Om det bliver et problem ved jeg ikke endnu, men man føler sig da lidt rusten allerede (mangler 1 år). Der bliver noget at læse op på inden start i klinikken.
Jeg håber det kan svare på nogle spørgsmål.
M.v.h.
Klinisk Assistent, ph.d. studerende ved Århus Universitet.
Mathias Munk