Phd efter endt studie


#1

Kære alle

Selvom der er noget tid til, jeg er færdig, overvejer jeg at skrive en phd, når jeg er færdig med studiet. Jeg har spekuleret lidt på, om det er svært at komme ind i varme og i det hele taget få mulighed for at skrive en phd.
Er det vanskeligt at komme til at skrive den inden for populære specialer som f.eks. kardiologi og pædiatri? Der er vel temmelig mange om budet.

Skulle nogle af jer have erfaring med ovenstående hører jeg meget gerne fra jer.

På forhånd tak


#2

En god idé er i hvert fald at starte med et forskningsår indenfor det speciale der interesserer dig. Det giver rigtige gode forbindelser.


#3

Det er naturligvis altid godt at starte allerede under studiet - ellers har jeg iøvrigt ikke fornemmelsen af, at det er svært at få lov til at skrive en PhD - ej heller i de ‘populære’ specialer. Problemet ligger nok snarere i at få penge til sit projekt, der er det i virkeligheden nok nemmest i de ‘populære’ specialer…

  • Mikkel

#4

Det er jo betryggende, at det ikke er så svært at komme til at skrive en phd. Jeg tænkte i øvrigt nok, at financieringen ville være den største udfordring. Er der nogen af jer, der har et indtryk af, om det er klogt at vælge et af de store universitetshospitaler, eller er det bedre at gøre det lidt uden hovedstaden? Jeg går ud fra, at det vil kommer meget an på vejlederen, men jeg spekulerede lidt på, om det kunne være lidt ligesom, når man er i klinik, hvor man jo som bekendt ikke altid får lov til at prøve så meget helt inde i centrum af København.


#5

Hvordan søger man egentligt ind på en PhD? Tager man selv kontakt med den pågældende afd. man ønsker at skrive på, eller bliver det slået op? Jeg ved at man kan finde stilling som klinisk assistent på lægejob.dk, men dem er der ikke så mange af.


#6

Den absolut nemmeste måde at komme i kontakt med en afdeling omkring phd er selv at kontakte dem. Det er en rigtig god ide selv at have tænkt over et realistisk studium. Og det åbner stort set alle døre, såfremt det allerede er helt eller delvist financieret. Der er efter min vurdering ingen afdelinger eller specialer, der ikke er interesseret i en endnu en phd studerende. Om det er det ene eller andet hospital er for så vidt ligegyldigt derfog, og man kan sagtens have sine vejledere på andre hospitaler. Dog skal man have in mente, at det alt andet lige sikkert er langt nemmere at forske på sygehuse, der i forvejen er vant til det. Som jensemand så rigtig skriver, vil det åbne rigtig mange døre og give et godt netværk, hvis man allerede tidligt er om sig og laver noget af alt det kedelige et eller andet sted


#7

Det er dejligt at vide, at mulighederne tilsyneladende er så gode som det er tilfældet. Jeg vil nemlig rigtig gerne skrive en phd efter klinisk basisuddannelse mhp. på at fordybe mig i et område, der interesserer mig.

Desuden hører man jo om, at det er lettere at komme ind på et speciale, hvis man har skrevet en phd - måske især inden for det speciale, man skriver i. Er der nogle af jer, der har et indtryk af, hvor stor en fordel man har af at have skrevet en phd? Er den til gavn i karrieren efterfølgende?


#8

Jeg var til specialernes dag i århus i fredags og det lød da bestemt som om, at en phd indenfor det pågældende speciale var et rigtigt godt plus på cv´et i udvælgelsesfasen.
Men dette er jo mest relevant i de små eller mest eftertragtede specialer.
Hvis du i forvejen er villig til at flytte til holstebro og ønsker psykiatri eller onkologi, så tager de jo imod de fleste med kyshånd:-)
De enste specialer der kunne besætte ALLE hoveduddannelsesforløb i 2004-06 var:

Oto-rhino-laryngo
mikorbiologi
immunologi
plastkir
gyn obs

Som der blev sagt i fredags, skal man nok blive det man brænder for, men hvis det er et af de mest eftertragtede specialer man går efter eller hvis man ikke er villig til at søge lidt ud i landet, så skal der kæmpes lidt ekstra og her pynter en phd godt.


#9

Det der er vigtigst er, at man finder et emne/projekt som man virkelig synes er spændende. Dernæst skal man finde en afdeling eller et institut, som kan hjælpe en med projektet. Mange afdelinger har også projekter liggende som man kan begynde på eller tage udgangspunkt i. Min erfaring siger mig dog, at det er bedst selv at være med til at skrive protokollerne. På den måde er man selv med til at bestemme hvad man skal lave. En ph.d. ansøgning skal man regne med tager ca. 2 mdr. at skrive, hvis man starter fra bunden.
Man bliver nød til at opsøge afdelingerne personligt. Snak med de andre forskere. Hvordan synes de det fungerer? Det er super vigtigt for ens forløb, at man har engagerede vejledere, som er nemme at få fat på, når man har brug for det. Man kan ansøge om optagelse flere gange om året.

Det med at søge penge er klart det mest vanskelige. Der er dog flere muligheder. Man kan søge private fonde, men Universiteterne har også flere forskellige søgemuligheder. Dette er taget fra sundhedsvidenskab i Århus:
http://www.health.au.dk/forskeruddannelsen/okonomi.
Jeg kender ikke til mulighederne i KBH.

[i]"Fakultutetets ph.d.-stipendier indeholder løn efter AC overenskomsten, der skal ikke betales studieafgift, og der udlægges annum årligt (3x20.000 kr.).

Samfinansierede ph.d.-stipendier søgt igennem en forskerskole indeholder løn, der skal betales en forhøjet studieafgift (3x40.000kr.). Grundet den forhøjede studieafgift udlægges der følgende annum årligt (3x20.000kr.). Opslag af samfinansierede stipendier, hold øje med Forskerskolernes egne hjemmesider.

Eksternt finansierede ph.d.-studerende er ph.d.-studerende med anden ansættelse, f.eks. via fonde eller sygehusene. De skal betale studieafgift på 60.000 kr. (3x20.000kr.).

Friplads: Hvis studieafgiften ikke kan skaffes, er der mulighed for at søge friplads under ph.d.-uddannelsen. Fripladsen dækker ikke lønudgifter, men studieafgiften (60.000 kr.) [/i]

Man kan altså søge et almindelig stipendie, et kandidatstipendiat (>2 års erfaring = flere penge, men der er ikke så mange kandidatstipendier), samfinansieret (virksomhed betaler 1/3, Uni 1/3 og man skal selv finde 1/3) og selvfølgelig hos eksterne fonde som Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk etc.
Det er også muligt at søge en klinisk assistentstilling, hvor man udover at skulle undervise etc. kan lave et ph.d. projekt. Dem er der heller ikke så mange af og de giver samme løn som kandidatstipendiat.

Det er vigtigt at bemærke, at i Århus koster det i alt 60.000 kroner at blive indskrevet i 3 år (jeg ved ikke hvordan det er i KBH). Disse penge er meget svære at søge, for dem vil ingen tilsyneladende betale. Nogen afdelinger har nogle større bevillinger, hvor dette kan indgå, men det er også muligt som nævnt ovenfor, at søge friplads.

Er man færdig med sin turnus skal man være indstillet på at gå ned i løn i de 3 år. Gør man det inden turnus mærker man det ikke.

Når man indsender sit ph.d. projekt til vurdering er det en stor fordel, hvis man har hele finansieringen på plads og ønsker man at søge stipendiat, at man har mindst én publikation på sit C.V. Dette er endnu en god grund til at lave et forskningsår. Desuden får man afprøvet om forskning passer til ens tålmodighed. 3 år er meget lang tid hvis man ikke brænder for det.

Når det er sagt kan jeg varmt anbefale at gå i gang med et ph.d. projekt. Jeg har selv udsat min kliniske basisuddannelse til efter min ph.d. Om det bliver et problem ved jeg ikke endnu, men man føler sig da lidt rusten allerede (mangler 1 år). Der bliver noget at læse op på inden start i klinikken.

Jeg håber det kan svare på nogle spørgsmål.

M.v.h.
Klinisk Assistent, ph.d. studerende ved Århus Universitet.
Mathias Munk


#10

Tak for alle de gode svar. Det har været en stor hjælp.

I mellemtiden er jeg kommet i tanker om nogle flere spørgsmål:

  1. Er det rigtigt forstået, at man som klinisk assistent tjener det samme som turnuslæger? Mens man som phd studerende kun tjener ca. 22.000 kr?

  2. Har I indtryk af, at det er vanskeligt at blive få en stilling som klinisk assistent?

På forhånd tak.


#11
  1. Ja, det er korrekt at hvis du er ansat på KU får du en ringe løn på ca. 22.000 (universitetets overenskomst) men er du ansat på et hospital som klinisk assistent får du grundlønnen får turnus læger (ca 26.000) + evt tillæg for selvstændigt virke (efter endt turnus) ialt ca 30.500. Dertil skal lægges 15% pension - således kan du ende med en brutto løn på ca. 35.000 som phd studerende (hvilket tilfældet for mig på Glostrup Hospital) - det er sgu ok!

  2. Det vigtigste i forhold til at blive ansat som klinisk assistent er at du laver din phd på et sygehus frem for et institut under KU. Gør du det tror jeg ikke der er problemer - de finder naturligt at man er ansat som klinisk assistent på hospitalerne.

Held og lykke


#12

Tak for svaret Mefisto

Jeg er også temmelig sikker på, at jeg vil lave klinisk forskning, så jeg skal helt sikkert være ansat på et hospital. Selvom lønnen var god, ville jeg stadig ikke skrive en phd på KU - jeg har også været meget gladere for at være på f.eks. Herlev Hospital, hvor vi virkelig fik god undervisning på 6. og 8. semester.