Physiology - Berne, Levy


#1

Robert A., MD Berne, Matthew N., MD Levy

Hardcover: 1024 pages
Publisher: Mosby; 5Rev Ed edition (10 Nov 2004)
Language English
ISBN-10: 0323033903
ISBN-13: 978-0323033909


#2

En eller anden stud. med. der i tidernes morgen blev træt af denne bog omdøbte den til “Burne it, and leave it” dette er en måske ikke helt fair vurdering af bogen, men den er efter min mening bestemt ikke den bedste på markedet.
Kast hellere et kig på Guyton & Hall eller det nye skud på stammen Boron & Boulpaep

mvh

Mads dP


#3

B&L er ikke så slem som mange studerende har givet udtryk for. På den anden side, er den hellere ikke så god at den fortjener at blive anbefalet på medicinstudiet.

Den er håbløs i neurofysiologi. Hjertefysiolgi- og mave-tarmfysiologi kapitlerne er efter min mening meget gode. Respiration læste jeg i West i stedet for B&L.

Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, ville jeg IKKE have købt B&L, men Guyton & Hall. Da Guyton & Hall ikke er dækkende i Neurofysiologi, ville jeg have suppleret med f.eks. Prichard.


#4

Helt overordnet er jeg temmelig negativt stemt over for Berne & Levy. Efter min mening er bogen rent ud dårligt skrevet med langt mere “fysik” (kredsløbsformler etc.) end nødvendigt for at forstå stoffet. Niveauet er generelt tårnhøjt og især neurologidelen kan være svært at komme igennem. Det er en kendsgerning at respirationsdelen ikke honorerer de krav, der traditionelt stilles i den danske undervisning, men på det punkt er bogen dog på linie med de fleste andre. Afsnittet om fordøjelse/tarmen har i høj grad karakter af at være en gennemgang af impulstyper, signaleringsmekanismer og ionkanaler i de forskellige celler, tilsat en alenlang liste over neurotransmittere. Dette svarer godt til i hvert fald den “gamle” fysiologiundervisning i København, men gør det egentlig ikke mere relevant. I meget høj grad benyttes fysiologiske eksempler hentet andetsteds i dyreverdenen, hvilket nok ikke kan undgås, men de fylder usædvanligt meget og afgrænsingen til human fysiologi er til tider flydende (hvordan var det nu lige med nucleus ruber i mennesket?). endelig bærer bogen flere steder præg af at være forfattet af mange forskellige; der er ikke gjort noget forsøg på en integrering af stoffet, visse emner (fx glat muskulatur) findes beskrevet i flere afsnit og der kan forekomme faglige uoverensstemmelser.
Mere positivt kan dog siges at afsnittet om nyrefysiologi er helt godt skrevet.


#5

Jeg synes B&L er en udemærket bog. Jeg har læst 2. og 3. semester (KU) efter den, og har altid været godt tilfreds. Jeg synes generelt den leverer varen så man forstår det, også efter første gennemlæsning.

Af negative sider så synes jeg at det er et problem, som tidligere nævnt, at den bruger værdier fra andre pattedyr uden at nævne dette i teksten.
Og det er en smule belastende at alle bogens figurer m.m. kun er i sort/hvid og forskellige nuancer af rød (i 5. udgave fra 2003 har man skiftet de røde nuancer ud med grønne :roll: )

Men alt i alt en ok bog efter min mening, så jeg kan kun anbefale at give den en chance.


#6

Jeg synes alt i alt også det er en god bog. Den er svær, men det er nok fordi fysiologi er svært. Men afsnittenes kvalitet varierer helt klart. Jeg synes neurofysiologi var godt, hjerte-kredsløb også (dog er det meget langt og omfattende) og mave-tarm. nyreafsnittet kan også læses, hvis man ikke har råd til at investere i Karlsens nyrefysiologi. Det der ikke kan anbefales er respiration og allermest endokrinologi: læs det i Warberg eller Bray! Jeg pløjede mig gennem de 250 sider der er i B&L, de er alt for komplicerede og ustrukturerede, og endte alligevel med kun at kunne svare på 1 ud af 2 endokrinologi soørgsmål til vores eksamen.


#7

Hjerte-, kredsløbs og mave-tarmfysiologi er rigtig gode i denne bog. så er det mest positive da også sagt.


#8

Generelt bærer bogen præg af en slap redaktionel linie med mange, til tider forvirrende, gentagelser, og nogen større rød tråd mellem de forskellige afsnit skal man lede længe efter.
Bedst er afsnittet om hjerte-kredsløbsfysiologien, som andre allerede har nævnt, så er endokrinologien og neurofysiologien ikke værd at spilde tid/kræfter på.
Bogen er til dato den mest omstridte lærebog på KU, åbenbart har nogle undervisere stadig en parafili mht. dette værk, men det behøver de studerende absolut ikke også at have. Bogen er desværre ikke bedre end sit rygte, og alene det, bør være nok til at købe et andet værk.


#9

Berne & Levy er en del bedre end sit ry. Bogen er glimrende som primær lærebog, dog skal den suppleres med andre lærebøger. Neurofysiologien er utilstrækkelig i B&L, her kan Bear anbefales. Endokrinologien er alt for detaljeret og ekstremt uinspirerende skrevet, her kan derimod anbefales Brook & Marshall. Kapitlerne om hjerte- lunge- og GI-fysiologi er fremragende, og jeg vil på ingen måde anbefale West som alternativ til lungefysiologien.


#10

hvorvidt neurofys-delen er godt skrevet afhænger vist af udgaven: den er generelt håbløs og flere steder decideret forkert i 4. udg., mens 5.udg. er fuldstændig omskrevet i flere kapitler og er med nye forfattere - umiddelbart virker det som om de fleste fejl er rettet og at tilgangen til stoffet er gjort væsentlig lettere. Jeg er generelt enig i at kredsløbsdelen er god - specielt det integrerede kapitel, men der er lidt for mange gentagelser i enkelte kap. GI, Resp og nyre er også rigtigt gode, men for de to sidstnævntes vedkommende ikke særligt gode til det formelrytteri der sås til eks. i gamle ordning. Endo delen elendig i den gamle udgave (? nye) - hvis du er specielt interesseret heri prøv “Endocrine Physiology” af Baalint kascoh, 2000, som sammen med Harrisons, Fitzgeralds neuroanat. og den britiske “Clinical Dermatology”, 2002 hører til de absolut bedste bøger jeg har læst på studiet.


#11
  1. udgave. Neuro-, lunge-, muskel- og cellefysiologi kan ikke bruges. Resten er formidabel.

#12

Opdateret til 2004 udgave


#13

Inden man styrter ned og køber bogen til det kommende semester, så vær opmærksom på, at der kommer en ny udgave 21/3 2008.
Den kan findes på amazon:
http://www.amazon.co.uk/Berne-Levy-Phys … 609&sr=8-6


#14

[quote=“Morten N. H.”:3j5rn5hx]Inden man styrter ned og køber bogen til det kommende semester, så vær opmærksom på, at der kommer en ny udgave 21/3 2008.
Den kan findes på amazon:
http://www.amazon.co.uk/Berne-Levy-Phys … 609&sr=8-6[/quote]

Og i farver! Så behøver du ikke brokke dig over det længere :mrgreen:

Jeg kan se, at de har barberet godt 200 sider af bogen - mon det kan være fra sektionen om endokrinologi??