PRIVATHOSPITALERNES rolle?

PRIVATHOSPITALERNES rolle?
0

#1

Jeg synes, der snart må komme en debat (både i dette og større fora) om privathospitalernes rolle. I den sidste tid har de fået rigelig med medvind og kritikken får ikke rigtig lov at komme igennem. Det er som om der er en skjult dagsorden, som går ud på, at privathospitalerne skal overtage en stor del af vores område.

Jeg bliver i den forbindelse nødt til at fortælle om en oplevelse, jeg har haft i unavngiven skadestue med en unavngiven patient (jeg kender dem naturligvis):

Jeg modtog en patient, som havde fået en hoftealloplastik på et privathospital i Kbh.-området. Patienten var om aftenen, få timer efter operationen, faldet i sine sutsko, på vej ud af sengen. Hun havde slået sin hofte og blev derfor lagt op i sengen igen. Efter en lang nat med kraftig smertedækning, fandt man ud af, at hendes hofte muligvis var luxeret. I stedet for et rtg. billede ringede man efter en ambulance, som kun fragte patienten til et offentligt hospital, hvor vi så kunne tage rtg. og konstatere, at den nye hofte rigtigt nok var luxeret, og protesen desuden skubbet op af femur. Efter dette var konstateret, kontaktede vi privathospitalet, som meddelte, at de ikke ønskede at få patienten tilbage. Resultatet blev, at hun blev reopereret i det offentlige. Vi ryddede op efter dem.

Er det rimeligt?

Skal sådan praksis være fremtid, bare i større skala?

Skal vi ikke kræve, som læger, at privathospitalerne tager flere bider af kagen, end blot den økonomiske bid?

Skal vi ikke kræve, at de tager del i uddannelse, genoptræning, akuttjeneste og andet.

ELLER SKAL VI BARE LADE UDVIKLINGEN GÅ I DEN SKÆVE RETNING DEN ER PÅ VEJ I?

steffen


#2

Helt enig!

I den forbindelse vil jeg minde om, at Lars Løkke og regeringen på udemokratisk og skjult vis har givet los for denne udvikling med ordningen fra 2002, der gjorde det muligt for virksomheder at trække private sundhedsforsikringer til medarbejdere fra i skat. Resultatet er, at antallet af danskere dækket af private forsikringer i perioden 2001-2007 er gået fra 43.600 til 700.000, naturligvis flest blandt de velstillede. Dette skattefradrag, der altså reelt går direkte fra skatteydernes lommer til privathospitalerne, udgør iflg sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet 300-400 mio kr., afhængig af hvordan man regner det ud.

Samtidig lyder talen om jobglidning i det offentlige (af andre grunde opmuntret af Danske Sygeplejeråd), der betyder, at de mindre velstillede danskere for fremtiden får deres diagnose stillet og medicin ordineret af en sygeplejerske.

Vi er undervejs til et ganske andet system, og det sker med velberåd hu.


#3

[quote=“stogam”:k4tdfmyw]Er det rimeligt?

Skal sådan praksis være fremtid, bare i større skala?

Skal vi ikke kræve, som læger, at privathospitalerne tager flere bider af kagen, end blot den økonomiske bid?

Skal vi ikke kræve, at de tager del i uddannelse, genoptræning, akuttjeneste og andet.

ELLER SKAL VI BARE LADE UDVIKLINGEN GÅ I DEN SKÆVE RETNING DEN ER PÅ VEJ I?[/quote]

Jeg kan også kun tilslutte mig at man gør noget for at fjerne den pengemaskine som privathospitalerne er blevet. Det er jo problematisk at de kun vil tage nogle bestemte patienter - nemligt dem som det kan betale sig at hjælpe - og så kan det offentlige betale resten af gildet med dem som det ikke er rentabelt at helbrede.

Men det afspejler vel den politiske vind som blæser i øjeblikket: Hvis man har råd til at forsikre sig så kan man hoppe foran i køen - hvis man da passer på den skabelon som en patient skal have. Problemet er vel at det er nogle politkere som skal beslutte sig for at de ikke vil finde sig i det før at man kan gøre så meget ved det.

Man får næsten associationer til Micahel Moors film Sicko


#4

Det undrer mig i det hele taget at folk ikke forstår - eller ikke bekymrer sig om - konsekvenserne af at regeringen med den ene hånd stiller behandlingsgaranti, og med den anden udmarver den offentlige sundhedssektor.

Det fleste, som ikke er tilnkyttet sundhedssektoren, tænker “Nej hvor fedt! Hvis ikke det offentlige kan behandle mig indenfor fristen, kan jeg komme gratis på privathospital”. Men kun de færreste ser det for hvad det er: En indirekte måde at kanalisere bevillinger fra den offentlige til den private behandling, og derigennem langsomt øge privatiseringen.

Brug dog pengene på at tilføre ressourcer til sygehusene i stedet for at købe dyr behandling på privathospitalerne!


#5

Samme Michael Moore som mener at dokumentere, at Cuba har et sundhedsvæsen i verdensklasse, når han fremviser præsidentens hospital og ikke de latrine-hospitaler, folket henvises til?

Stogams eksempel er naturligvis kritisabelt og skal ikke være normal praksis. Som jeg tidligere har givet udtryk for, er jeg tilhænger af privathospitaler af flere grunde (se tråd om folketingsvalget), men jeg er også klar over faldgruberne, bl.a. unødvendige operationer, særligt i orthopædkirurgisk regi.

Lad mig stille jer et spørgsmål. Antag, at vi har to individer, X og Y. Hvor X vælger at prioritere en stor bil og et cigarretmisbrug, ønsker Y i stedet muligheden for at kunne betale for at få enestue på sygehuset og ekstra oplevelser til poderne i børnehaven, mens X ikke har (læs:vælger ikke at have) denne mulighed, da vedkommende disponerer sine midler anderledes. Bør Y få det, som vedkommende ønsker?

Mortenb:

Det er en underlig logik. Hvordan kan et skattefradrag betyde, at der går noget fra skatteyderne til privathospitalerne? Hvis din præmis er, at borgernes penge som udgangspunkt tilhører staten (og skattelettelse etc. derfor kan opfattes som en “gave”), så forstår jeg dit argument.

Hvis fjernelse af fradraget medfører, at ingen ønsker private sundhedsforsikringer, hvor meget har staten så i merindtægt på baggrund heraf? (0 kr. og 0 øre).


#6

Niemann skrev:Lad mig stille jer et spørgsmål. Antag, at vi har to individer, X og Y. Hvor X vælger at prioritere en stor bil og et cigarretmisbrug, ønsker Y i stedet muligheden for at kunne betale for at få enestue på sygehuset og ekstra oplevelser til poderne i børnehaven, mens X ikke har (læs:vælger ikke at have) denne mulighed, da vedkommende disponerer sine midler anderledes. Bør Y få det, som vedkommende ønsker?

Ja, tænk hvis vi levede i et samfund, hvor alle havde så mange midler, at problemet var hvordan de skulle prioritere at bruge dem. Sådan er det desværre ikke, og særligt ikke efter der de sidste 6 år er blevet lavet et endnu større skel mellem dem der har overskud, og dem der bestemt ikke har.

En stor del af danskere, ville da gerne have mulighed for at prioritere lidt ekstra service, men hvorfor ikke undgå at udsulte det offentlige system - så ville der være mulighed for lidt ekstra til alle - og ikke kun til de rige, som har ekstra midler til at købe sig til det.
Man må indse, at privathospitalerne er til for de rigere folk i samfundet. Både i lille og stort perspektiv. Lille: de rigere kan selv betale. Stort: de mindre bemidlede, er med til - via de skatter som de i mindre del får lettet - at betale den lidt højere pris det koster når et privathospital skal lave en operation for det offentlige.

Er det ikke det man kalder social ulighed?


#7

Jeg finder ikke dit eksempel specielt relevant. I mine øjne er det åbenbart, at vi skal have lov til at prioritere vores egne midler, men det er ikke det samme som at sige, at privathospitaler er et fantastisk gode, som gavner samfundet.

Problemet er, at ventetidsgarantierne kanaliserer uforholdsmæssigt mange midler over i det private på bekostning af det offentlige - noget, som ingen i virkeligheden kan være tjent med (bortset fra de, der har aktier i privathospitaler). Hermed bliver det offentlige dårliger og dårligere, og det private bedre og bedre, hvilket betyder, at nogle i samfundet kun har adgang til et lousy sundhedsvæsen, medens andre vil have et top-dollar sygehuse. Herudover vil det få den konsekvens, at forskning og uddannelse bliver nedprioriteret, fordi der ikke er råd til det i det offentlige, og ingen lyst til det i det private (ingen af delene tjener de penge på).

Ingen tvivl hos mig om, at det private sundhedsvæsen har sin plads i Danmark, men det skal ikke være som ideologisk sikkerhedsventil for stemmeliderlige liberale politikere - det skal derimod være et fair tilbud til folk, der har valgt at prioritere de aspekter som privathospitalerne tilbyder f.eks. kort ventetid, kunst på væggene, lækre sygeplejersker, bedre mad osv.

Ventetidsgarantien er derimod et ideologisk korstog, der begunstiger privathospitalerne på bekostning af det offentlige, det er fortvivlende forkert at tro, at det kommer den almindelige dansker til gavn på blot lidt længere sigt end Lars Løkkes embedsperiode - tværtimod, så vil det for langt de fleste komme til at betyde, at kvaliteten af det offentlige sundhedsvæsen falder - det er trods alt de færreste, der er interessede i at betale for noget, der burde være gratis.

  • Mikkel

#8

Stogam: 1% af udgifter til sundhedsvæsnet går til privat regi - det er næppe udtryk for en udsultning.

Mgybel: Det var ikke mit sigte at eksemplet skulle være relevant for debatten om privathospitaler per se. Mit mål var at udstille, at i ønsker lighed for lighedens skyld.

Igen - vi taler om 1%. Hvis man har en sygdom, mener jeg ikke, det er rimeligt, hvis man ikke modtager behandling straks. Især ikke, når vi har verdens højeste eller næsthøjeste skattetryk! Desuden er det jo ikke sandt, at private virksomheder ikke har en interesse i forskning - tror du, at statsfinansieret forskning tegner sig for mere end en brøkdel af forskningen i verden? Hvad angår uddannelse kunne man evt. undersøge, om det vil være gavnligt at indføre undervisningspligt for privathospitaler, der modtager penge fra staten.

Når individer opretter private sygeforsikringer, betaler de selv for deres behandling, hvilket ikke er til last for staten. Det er win-win. Hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling, kan man henvises til et privathospital på det offentliges regning - rig som “fattig”. Hvor er det lige, i øjner den sociale ulighed?

  • There’s no such thing as a free lunch!

#9

Man kan også vende blikket og se fra regeringens side. De kan jo være flintrende om patienten bliver behandlet i Aalborg/thisted/Skejby/Hamlet etc, bare regeringen får mest muligt for pengene. Privathospitalerne specialiserer i ukomplicerede indgred, som kan sparkes afsted som perler på en snor = mange operationer = mange glade patienter.
De offentlige må så specialisere sig komplicerede tilfælde…reoperationer…akut arbejde…diabetes patienter etc.

Synes det er mere relevant at spørge til uddannelse…og man burde snart overveje, hvor lægerne får den bedste uddannelse. Jeg snakker her om læger på 1. reservelæge niveau og ikke forkølede medicinstuderende med bumser, der får en måneds rundvisning på OP… :smiley:


#10

Men sådan er det jo netop ikke! De private sygeforsikringer kan trækkes fra i skat (per Løkkes ordning), hvilket betyder at beløbet går ud af det beløb, der ellers skulle gå til det offentlige.


#11

Hejsa

Lægeforeningen kan også godt se problemet med skattefradrag på private sygeforsikringer:
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/200 … /index.xml

Mette


#12

Et kort og lidt kynisk indlæg!
Jeg synes det er fantastisk at der nu kommer en stigende privat sektor - det kan ikke andet end være godt for os læger.
Jeg er dødtræt af, at det forventes at vi skal makke ret i det offentlige system uden større indflydelse (og løn). At det offentlige nu får konkurrence fra det private er SKØØNT - og jeg mener det vil bedre forholdende for os læger (tag jer sammen eller få fingeren).
Desuden er jeg overbevist om konkurrence vil højne niveauet for pt behandlingen - det offentlige bliver tvunget til optimering og rationaliseringer for at leve op til det private.

That’s that about that.


#13

Jeg er næsten på nippet til at give dig ret. Jeg er altså ikke af den opfattelse at alt bliver billigere bare fordi det er privat - det giver ingen logisk mening, heller ikke hvis man antager at de kunne effektiviserer mere. Den eneste grund til at de private bliver biligere er fordi de kan vælge de (få) patienter det giver overskud at behandle, og fordi de ikke bruger penge på akutmodtagelse som altid vil give underskud. Jeg tror ikke på at man bare blindt skal skabe mere konkurence og så bliver alting grønnere - og det er nok der jeg står i den sag.

Jeg vil dog meget gerne gå med på den vogn der siger at det offentlige skal effektiviseres og at læger får mere indflydelse og bedre forhold. Jeg tror altså bare ikke at man når det ved at oprette en parallel sundhedsektor for dem som har penge. Det kan godt være at det kun er 1%(og det er de få som giver overskud), men i mine øjne er det 1% for meget.


#14

Hvis jeg har forstået det rigtigt, er et offentligt sundhedsvæsen da mere effektivt end et privat, fordi med et privat sundhedsvæsen vil en større andel af pengene gå til private forsikringsselskaber. Men folk skal da have lov til at tegne en privat sundhesforsikring, det burde bare ikke kunne trækkes fra i skat, da de jo stadig benytter det offentlige også, jf Stogams eksempel.