Der er skrevet en del oplæge omkring lægers dårlige løn. At den burde være højere p.g.a. ansvar og uddannelseslængde. Prøv at tænk over , hvor uretfærdig en psykolog med en godt nok 1 år kortere, men sværere uddannelse må føle det, når han kun får halvdelen af læger , hvis han arbejder på hospital. Psykologerenes autoristation er 2 år i modsætning tl vores 1,5 år og deres specialistuddannelse skal de selv betale for og tager man fx specialster i klinisk eller neuropsykologi er den postgraduate uddannelse ca. ligeså lang som en læges. Ansvaret må for psykologer både privat og i sygehusregi siges at være ligeså stor som vores. Hvorfor så den dårlige løn og hvorfor udelukke dem fra det som de har anøgt om nemlig efter et 250 timers kursus at få lov til at medicinere psykofarmaka i samråd med læge. Er det os, der er bange for kvalificeret konkurrence–jeg mener ja–desværre!!Hvad mener i
En professor tæskede mig engang igennem begrebet BELÆG. “DU SKAL SOM LÆGE HAVE BELÆG FOR DINE UDTAGELSER OG HANDLINGER”. Det vil sige at vi som læger handler og udtaler os på baggrund af sober videnskab. Modsat hovedparten af den alternative “medicin”. Nuvel - skal vi så ikke lige først ryde alt det med sammenligning af længde på uddannelser og hvor svære de er i forhold til hinanden til side. Hvad er højest Rundetårn eller et tordenbrag? Ud fra tanken om belæg, må man kræve at en psykolog med ret til at give medicin, også har den relevante faglige kompetence. Hvis man kunne give den med uddannelse i biokemi, farmakologi, intern medicin, kirurgi, patologi, histologi, fysiologi og sikkert lidt mere, så skuller der ikke være nogen hindring for dit forslag. Personlig synes jeg ikke det er realistisk. :roll:
Der er tale om kun psykofarmakologisk medicinering i samråd med somatisk læge. Psykiateren eller den praktiserende læge har så heller ikke BELÆG for at udtale sig om terapi, psykologisk kausalitet, personlighedsforstyrrelser, psykosomatik. I øvrigt må det siges, at lægevikarer bestemt heller ikke udtaler sig med belæg specielt eftersom jeg af egen erfaring kan sige , at jeg har været vikar indenfor område jeg endnu ikke havde haft som fag. 8)
Med den mangel der er på især børnepsykiatere ser jeg intet problem i at uddelegere flere opgaver til psykologer. Der er jo ikke tale om at give dem samme ansvar som læger - kun at de skal varetage afgrænsede opgaver. Hvis det så indebærer medicinering… ja så fred være med det, hvis du spørger mig.
Danske læger er kendetegnet ved ekstrem konservatisme, når det drejer sig om at udnytte kompetencer hos andre faggrupper.
Helt enig–når der som du også skriver specielt er mangel på personale indenfor psykiatrien selvom , der er sat penge af til behandling. Egentlig ser jeg ikke noget problem i, at givedem samme ansvar som læger. I Norge ser man fx ikke sjældent at det er psykologer, der fungerer som ledere af “lokalpsykiatri” m.m. . Den af MG nævnte ekstreme konservatisme gør desværre i det hele taget at behandlingen ikke bliver optimal grundet lægers frygt for konkurrence fra fx psykologer cand. scienter m.m. som ikke i nogle regi er bedre rustet end medicinere
der skal udelades ikke i sidste linie :bash:
[color=red]MG edit: Man kan redigere egne indlæg… [/color]
Hvor er det tarveligt at en kok skal arbejde sent om aften og har en uddannelse som en hver anden håndværkers. Men han kommer sent hjem, har svært ved at have en familie og kan ikke på samme måde arbejde sort - som sin kollega der er maler eller tømre - hvor er det tarveligt - skal vi ikke også løse det problem på dette forum?
Hallo…!!
Måske skulle strengen her hedde “Hvilke faggrænser ser du i sundhedssektoren i fremtiden”.
Jeg vil medgive at vi i Danmark og især “lægestanden”, er meget fastlåst i vores gamle faggrænser. Men det gælder jo faktisk også en hele del af de humanistiske fag, incl psykologi. Jeg ser ingen fordel i at psykologer får begrænset ret til medicinering under vejledning af en læge. Ansvaret for en behandlingen - hele behandlingen - skal ligge hos en person. Normalt hos lægen. Hvis psykologen vil bruge medicin i behandlingen, så synes jeg også, at vedkommende skal have det fulde ansvar for dette.
Hvis man på psykologistudiet/videreuddannelse kan indrette fag, som dække de famakologiske aspekter, så skulle der vel ikke være noget i vejen for, at de kunne påtage sig det fulde ansvar for behandlingen. Men dette kræver jo selvfølgelige også, at psykologerne erkender at psykiske sygdomme er af biokemisk oprindelse.
Altså - hold op med at sætte mellemled ind uden at afgive ansvar - patienten og behandleren skal vide hvor “abe” stoppen.
Er psykiske sygdomme kun af biokemisk oprindelse - eller mener du at psykologer ikke anerkender at kemien i hjernen spiller en rolle ved psykiske sygdomme??
Umiddelbart vil jeg være mere tryg ved at psykologer med relevant efteruddannelse medicinere med nogle psykofarmaka ifht. f.eks. den almen praktiserende læge. At psykologer nægtes denne mulighed virker som en blanding af frygt for konkurrence og oldnordiske fordomme overfor psykologers videnskabelige kunnen…
Psykolog er det ikke et AOF kursus? 
Eller er det psykoterapeut? 
hehe :lol:
[quote]Prøv at tænk over , hvor uretfærdig en psykolog med en godt nok 1 år kortere, men sværere uddannelse må føle det, når han kun får halvdelen af læger , hvis han arbejder på hospital.
[/quote]
Ok så en nyuddannet psykolog får 12.500 kr om måneden?
En Psykolog med 10+ års erfaring får 25.000 om måneden?
Men selvfølgelig de har også en SVÆRERE uddannelse. Hurra.
Selve spørgsmålet er mig ret ligegyldigt, men du komme med nogle påstande som er så langt ude at der skal dokumentation til.
Dokumentationen kan findes på dansk psykologforenings hjemmeside. Slutlønnen for psykologer i det offentlige efter 5år+ er små 26000 kr.De fleste nyuddannede går ledige og får vel 12.500 eller kan kun få 25 timers stillnger som giver omkring det samme + _4000til trods for, at der er mildt sagt masser af job i psykiatrien med lægefunktion (som bare krævede en lille omskoling inkluderende farmakologi) de kunne udføre på lige fod , hvis ikke bedre end læger, da de har studeret psykens normal og patologiske væsen i 5 år uden at lave andet i modsætning til os som bare har neurologi og psykiatri som er små fag Disse job er der masser af, der står fri så patienterne ikke kan blive behandlet selvom der er god økonomi i det. Alene i Århus amt er der 26 ubesatte stillinger indenfor børne og ungdomspsykiatri. M.h.t niveauet af uddannelsen kan jeg kun sige , at de krav der stilles på psykologistudiet stiller meget større krav til at skulle tænke og abstrahere i modsætning til medicin , hvor vi bare skal memorere og det kan alle vel , hvis de bare gider at sidde tilstrækkelig lang tid på den flade. I enkelte lande i verden kan psykologer medicinere fx mexico. I øjeblikket er dette ved at blive genemført i foreløbig 15 stater med 30 stater som mål for større ligestilling mellm psykologer og psykiatere. Der findews selvfølgelig også neuropsykologer og kliniske psykologer ogg ao -psykologer, der i det private tjener 700 til 900.000 om året, men jeg snakker indenfor det offentlige.
linie 7 skulle der stå god økonmi til det og ikke i det. Vil lige tilføje at det egentlig også er lidt paradoksalt , at man på medicinstudiets første del får at vide eller vi gjorde i hvert fald på den gamle ordning, at det var yderst vigtigt at kende til den normalfungerende krop før vi lærte om patologiske tilstande. Dette er tilfældet for psykologer, at de kender til kognition ,fysiologisk psykologi,personlighedspsykologi m.m før de får klinisk psykologi og neuropsykologi m.m… Dette kan ikke siges at være gældende for psykiatere eller praktiserende læger , der sidder og ustaler sig om psykiske lidelser 
[color=red] MG edit: Når du er logget ind kan du rette i dine egne indlæg. Benyt dig venligst heraf da det gør tråden mere overskuelig Almindeligvis skriver man så i en kommentar, hvad rettelsen består i.[/color]
Ad. Psykologers løn.
Psykologer ansat på sygehuse bestrider helt andre jobfunktioner end læger, bl.a. har de så vidt jeg ved ikke vagter. Jeg mener derfor ikke at man kan sammenligne deres og lægers løn.
I den sidste ende er det dog et spørgsmål om hvorvidt deres fagforening har været i stand til at forhandle en ordentlig løn hjem, og med den arbejdsløshed der er hos denne(humanistiske/samfundsvidenskabelige) faggruppe er der vel ikke noget at sige til at de ikke har de store “trumfkort” set rent forhandlingsmæssigt.
Man kan så altid diskutere om hvad man rent personligt synes en psykolog, læge, renggøringsassistent bør have i løn, men det er en anden diskussion.
Ad. psykologers ordinationsret
For det første skal man lige skelne mellem psykologi(en psykologisk disciplin) og psykiatri(en lægelig disciplin). Jeg vil give “hjernen” ret i at lægers uddannelse i psykiatri er noget sparsom, men så vidt jeg kan se via studieplanen for psykologistudiet er psykologers undervisning i psykiatri endnu mere sparsom. Derudover har psykologer ingen uddannelse i bl.a. basalfagene samt patologi og farmakologi.
Ordinationsretten er altså retten til at udskrive temmelig potente stoffer, som læger som eneste faggruppe har fuld ret til. Tandlæger har stort set den samme uddannelse i basalfagene samt også patologi og farmakologi og de har en begrænset ordinationsret.
At ordinere medicin kræver altså kendskab til farmakokinetik, virknings/bivirkningsprofil kontraindikationer m.m. Prøv lige at checke disse for psykofarmaka og antidepressiva, man skal altså have styr på sine præparater. Mange af disse stoffer virker jo også uden for CNS og kræver derfor mere end blot et kursus i neuroanatomi/patologi/biokemi/farmakologi m.m.
Endvidere kræver behandling med medicin, at der stilles diagnoser, så vidt jeg ved er dette også et lægeligt monopol.
At indføre en ordinationsret i samråd med læge eksisterer jo allerede. En psykolog kan til enhver tid kontakte en læge og lægen kan så ordinere hvad han/hun vil hvis han/hun har tiltro til psykologens diagnostik m.m.
Når noget skal læses på skærmen er det er flinkt at sætte teksten pænt op med mellemrum, så det ikke bare bliver en bred blok. Prøv fx at se svendravn, MG og undertegnedes indlæg.
Det er noget pladder. Der er nogen som har nemt ved at memorere, der er nogen som har nemt ved at abstrahere. På bachelordelen er der givetvis meget udenadslære, men skal man lære det udenad kan man sidde på sin flade 10 timer dagligt, eller man finde nogle sammenhængen (er det ikke abstraktion?) og lære det på 3 timer daglig læsning.
På kandidatdelen er det endnu mindre udenadslære, og endnu mere læren hvordan tingene hænger sammen.
Jeg synes det er vildt du kan udtale dig så skråsikkert om at psykologi er sværere end medicin på det ene smalle grundlag at du har prøvet begge dele. Der er mange som skifter den anden vej (med>psyk) og så gennemfører, det må vel være et tegn på at psykologi er NEMMERE?
mht lønnen, så kan man ikke sammenligne dagpenge med løn for 37 timers arbejde. Må lige spørge hvad min nye stedmor får på hospitalet.
Årsagen til det skift fra medicin tl psykologi som man ser skyldes ofte mangel på udfordring i at skulle tænke og ikke bare lære udenad , som det er aktuelt på medicin. Mh.t. at det skulle være akademisk og ideen med uni at lære store mængder stof hænger ikke godt sammen med , at det som der er lavet undersøgelser af kræver størst g nemlig teoretisk fysik ofte er meget lille pensum, men kræver så, at man er begavet og ikke bare kan læse sig til forståelse ligemeget , hvor meget man prøver. Påstanden om , at en stor del af befolkningen ikke ville kunne klare det første år på medicin er helt hen i vejret. Dret er bare et spm. om motivation og vilje. Anderledes ville det seud , hvis medicinere skulle læse teoretisk fysik. Her ville det nok være sådan , at størstedelen aldrig ville kunne bestå. I øvrigt er anatomi jo også et kæmpe fag som ikke er reprasentativt for hele uddannelsens omfang. Man kan ikke slutte noget ud fra følgende, men jeg vil dog lige nævne det sjove i det:en af mine venner fik i sin tid på første del 13 i mAKRO OG MIKRO. Senere forsøgte han at komme ind i Mensa, men havde en score på 105. Skal man så være afsindig kvik for at lære udenad, hvis man bruger lang tid på det–nej
Hvorfor så bitter?
Vi kan godt tage en diskussion om at psykiatrien ikke er et prioriteret emne på medicin, men du kommer ikke langt med ” i er alle dumme ”.
Det er rigtigt at patienterne ville kunne få meget ud af at psykologer og psykiater arbejdede mere sammen. Du kan dog ikke overse at psykologi har været præget af så mange mode-teorier gennem årene at vi andre har svært ved at tage det hele alvorligt. Jeg mener psykologien er i klar fremgang og det vigtigste skridt har været at skridt sig fra KUA og komme videre end Freud. Det ser lyst ud for psykologien, og skal vi så ikke droppe diskussionen om hvem der har det sværeste studie, hvis far er stærkest, hvem der har den største.
Var det også dig der startede Gud på studiet diskussionen i sin tid? Se det var humor.
Jeg kunne godt kommentere, fordi jeg er ikke enig med dig, “hjerne” men gider ikke. Må indrømme jeg er træt af dine posts med samme indhold - rakken ned på medicinstudiet og den subjektive, absolutte argumentation der følger med- uanset hvad nogensomhelst skriver så har du dine fastgroede holdninger så er det simpelthen ikke værd at diskutere - man kommer ingen vegne