Råd forskningsrelateret bachelor - pls help

Hvis man skal skrive en forsknings-relateret bachelor, og man vil gerne kobles til en gruppe over længere tid ved siden af studiet efterfølgende, hvordan skal jeg så bedst vælge min gruppe? Skal jeg sige direkte til forskerne (i mail/ansigt til ansigt) at jeg gerne vil forske med dem efter min bachelor også? Skal jeg gå efter at forske med en erfaren forsker der publicerer meget pr år eller skal jeg vælge en person der ikke publicerer så meget pr år? Skal jeg vælge en forsker der udliciterer meget af supervison til andre i gruppen eller en, der er meget aktiv i sin supervision af mine projekter? Er det bedst ar vælge en forsker med mange kontakter i udlandet eller er det ligemeget? Skal jeg være meget tydelig om at jeg bare vil forske ved siden af studiet og ikke have et forskningsår? Og hvordan bliver jeg sikker på at mit navn kommer på publikationerne?

Indtil der er andre der svarer, så kan du få mit svar :slight_smile:

Jeg kan ikke sige noget om man kan kobles til en gruppe på den måde som du beskriver, men jeg har læst på nettet ved bare at lurke i forummer. Jeg fornemmede en tendens til at folk generelt ville anbefale at vælge en PI, som har tid til dig. Det er mindre sandsynligt at det er tilfældet for dem som er anerkendte. Jeg ved ikke hvordan det hænger sammen, hvis der er en anden i gruppen, som tager teten. Det er i hvert fald ret vigtigt at der er noget kemi imellem dig og din gruppe.

Med hensyn til at sikre dit navn kommer på publikationerne kan du se det her link, som godt nok kræver et login:

https://publicationethics.org/guidance/guideline/how-handle-authorship-disputes-guide-new-researchers

1 Synes om

Hej @Visdi,

Mange spørgsmål.
Grundlæggende skal du vide at forskningslederen vælger dig for fremtidige samarbejder hvis du viser interesse og I er et godt match.
Vælg fagområde efter interesse og kontakt direkte en af underviserne som du finder tiltalende eller hvis du har hørt om en fra dine kontakter. Aftal et fysisk møde og lav en forventningsafstemning.
Hvis det fungerer er det fint, ellers skift. Jeg vil til enhver tid anbefale et forskningsår, det giver tid til fordybelse og er en mere forpligtende samarbejde for begge parter. Desuden kan forskningsår være et springbræt til fortsat samarbejde og måske senere PhD.

1 Synes om