Råd, tips og tricks til 3. semester (neuro og biokemi) på AU :)))

Hejsa!
Nogen som har nogle gode råd eller tips til at komme igennem 3. semester på au (neuro og biokemi)? Det kan også bare være mere generelt ift., hvordan man læser disse fag, hvordan I læste fagene eller hvilke emner, som I synes var svære/forvirrende. Alt er kærkommen! <33

Kh Isabella

Det her er nok mest eksamenslæsningsråd, men de hjalp mig i hvert fald i neuro:

Du bør helt sikkert læse neuro-bogen undervejs - og gerne inden eksamen. Jeg nåede at læse den et par gange inden eksamen - og det var en hjælp til MCQ-delen.

Lav alle eksamenssæt inden eksamen også, for der kan med ret høj sandsynlighed komme noget fra tidligere eksamener. (Det her giver sig selv, men der er faktisk folk der ikke rigtigt laver eksamenssæt inden eksamen…)

Se/lav holdopgaverne igen inden eksamen, for de kan være inspireret til at lave lignende opgaver til selve eksamen.

Overse ikke deres slides, sommetider kan de have nogle små-info som er vigtige at have med, men som ikke rigtigt står i bogen, eller står meget kort beskrevet i bogen.

1 Synes om

Jeg er også lige kommet igennem eksaminerne på 3. sem. Kan ikke sige så meget om biokemi endnu (for mangler stadigvæk svar på den eksamen), men vil helt klart også anbefale Ninja Nerd til neuro (som supplement til det, Pont allerede har nævnt :slight_smile:)
Han er selfølgelig ikke pensumsdækkende (for Brodal, altså neuro-bogen, har en masse detaljer, som han ikke nødvendigvis inkluderer i sine videoer), men han er mega god til at give en introduktion til emnerne og skabe et overblik. Jeg havde personligt meget gavn af ham.

Derudover nogle tips som supplement til det med tidligere eksamenssæt:

  1. De uploader ikke alle eksamenssættene på brightspace, så hvis man gør brug af medicin-noter får man ca. 6 ekstra eksamenssæt (i år genbrugte de også en eller to eksamensopgaver fra disse sæt).
  2. Der er nogle emner, der går igen. En af de emner, de spørger om igen og igen, er basal ganglia/cerebellum. Hvis man har styr på basalganglierne/cerebellum, er der altså gratis point at hente. Det er L9 i neuro, så én af de sidste emner. Basalganglier er dog dukket op flere gange end cerebellum, så den er god at kunne :slight_smile:
  3. Sættene er bygget, så der altid er ét eller to spørgsmål i somatosensory systems og motor systems. Oftest er opgaverne her meget ensartede, forstået på den måde, at det er mange af de samme emner, der bliver testet i. I somatosensory systems er der f.eks. spørgsmål om dorsal-column medial-lemniscus pathway eller spinothalamic tract, samt de tilhørende nervefibertyper. I motor systems spørger de ofte om forskellige reflekser, f.eks. monosynaptic, disynaptic og polysynaptic stretch reflex, samt undersøgelser af nerveaktivitet (H-reflex).

Beklager på forhånd, hvis jeg har skrevet en masse, der ligner sort snak (har essentielt lavet en braindump af, hvad jeg observerede/gjorde ift. neuro) :sweat_smile:

1 Synes om

Jeg er på SDU, men læser op til Neuroeksamen.
Hvad er det for en neurobog I taler om? :smiley:

Central Nervous System af Per Brodal :slight_smile:

1 Synes om

Mange tak for svar! :smiley:

Kan du anbefale andre bøger end pensumbogen, som du brugte?

Mange tak for svar og tips! :smiley:

Har du nogle tips til biokemi? Hvordan du læste til biokemi? :smiley:

Jeg har personligt overhovedet ikke brugt supplerende materiale, udover Ninja Nerd selvfølgelig. Men jeg ved, at der er nogle stykker der har læst i ‘Neuroanatomi’ og/eller ‘Neuroanatomi - et kompendium’.
Men jeg vil understrege, at det allerbedste er helt sikkert bare a bruge pensumbogen i det her kursus, fordi de kommer til at tage sætninger ud af selve bogen og ordret sætte dem ind i MCQ-delen og så kender man svaret eller man gør ikke.
Det farlige ved at bruge andre ressourcer er også, at de kan komme med noget (måske lidt) andet info end bogen, og selvom den info nok er korrekt og pensumbogen er mindre opdateret, så er det stadig PENSUMBOGEN der er alfa og omega.

2 Synes om

Nu har jeg ikke fået svar på den eksamen endnu, så jeg er selv spændt på, om det, jeg har gjort, har virket :slight_smile:

Ift. biokemi, så er eksamenssættene lidt mindre brugbare ift. at forudsige, hvad der kommer af emner. Jeg har dog observeret, at der i hvert sæt mere eller mindre er 1-2 opgaver indenfor noget metabolisme, samt 1-2 opgaver indenfor DNA- og proteinsyntese og cancer. Det er derfor en god idé at få styr på disse emner (da de egentlig er ret centrale indenfor biokemien). Eksamenssættene er dog ikke helt ubrugelige, da de er gode til at give en forståelse af, hvad de som eksaminatorer forventer, man skal kunne og ikke skal kunne. I de nyere sæt er der også opgaver indenfor hormoner (thyroidea, corticosteroide og kønshormoner), så dem skal man også være obs på (da disse, ifølge min mening, godt kan være lidt sværere).

Derudover lidt generelt til biokemi:

  1. B&D er pensumsbogen (den hedder Medical Biochemistry, men vi kalder den B&D, da den er skrevet af Baynes & Dominiczak) forstået på den måde, at eksamensopgaverne rettes ud fra den. Det er derfor en god idé at orientere sig i den. Kursusansvarlig sagde dog til os, at FADL’s biokemi også kunne bruges, men det var efter eget ansvar.
  2. Det er altid en god idé at spørge holdunderviseren om, hvad der forventes af emnet til eksamen. Jeg fortryder, at jeg ikke fik det gjort nok. Denne tip virker dog bedst, hvis man har en af professorerne til holdtimerne (og i mindre grad studenterunderviserne; de er dog også meget vise ift. at kunne spore en ind på, hvad der er centralt :wink: )
  3. Biokemieksamen er en lang eksamen (5 timer), og det er ikke sikkert, at man får brug for al den tid (så mange, der gik, når der var 1-1,5 timer tilbage af eksamen). Jeg vil self altid anbefale at få udnyttet den givne tid (for man ved jo aldrig, hvornår man kommer i tanke om nogle guldkorn), men det er altså ikke et krav. Det var lidt anderledes i neuro, for der havde man reelt brug for tiden (bl.a. fordi MCQ tager faktisk længere tid end man forventer, samt at det hele skal skrives på engelsk).

Når ja, og så et sidste råd: BRUG METABOLIC PATHWAYS! Den er en livredder, både i løbet af semestret, men også til eksamen. Den giver mega meget info, hvis man kan finde ud af at bruge den rigtigt. Hertil kan slides være en stor hjælp, da nogle forelæsere aktivt inddrager den i deres forelæsninger, så man kan se, hvor i Metabolic Pathways, man skal kigge.

1 Synes om

Fedt, tusind tak for hjælpen! Håber din eksamen er gået godt :smiley:
Har du egentligt pensum/læselisten for neuroscience liggende? Jeg kan nemlig ikke lige opsnuse den på medicinnoter :slight_smile:

Meget af de gode råd er sagt, men et råd fra mig ville være at køre Anki sideløbende, ligesom folk gør på 2 semester. Det er en lifesafer i eksamensperioden, for så er der nemmere at repetere i eksamensperioden. Ankikortene er ikke lige så gode, som dem på 2, men de kan stadig godt bruges.

I neuro vil jeg anbefale at kigge på det der 3d atlas som de anbefalede på 2 semester til at forstå hjernen. Jeg fortryder jeg ikke brugte det før, fordi det ville have givet mig en bedre forståelse af hjernen. Vil anbefale, at man laver lidt neuro-anatomi spots løbende i semesteret i stedet for at gemme det til eksamensperioden. Derudover så brug det der interactive neuroanatomi, det er meget bedre at kigge igennem, inden du læser i bogen, især den lektion hvor anatomien gennemgås på en gang. Det er mere overskueligt og kondenseret. Til lektionen om hørelse og balance, vil jeg også læse kapitlet i Noltes bogen (står i kursuskatalog som supplement). Emnet er bedre skrevet her og der er også der som forelæser bruger i sine slides. Ik brug for meget tid på at læse op til neuro, det de spørger om er ikke så krævende som spørgsmålene til holdtimenerne. Brug tiden bedre på biokemi.

I biokemi er metabolic pathway en lifesaver. Derudover er det et fag, hvor de kræver du kan nogle små detaljer, så vær obs på det. Der er nogle fysiologi transport mekanismer man skal have styr på ift. transport af vand, salte, vitaminer etc. og her vil jeg anbefale at træne dem ved at tegne.

Ik glem selvstudiekapitlerne - der står også vigtige ting i dem!

Det er et luksus semester med fridage og mindre udenadslære, så husk at nyde det. Det er ikke så slemt som nogle får det til at lyde.