Regionær anatomi - Matthiessen, Petersen

Link til munksgaard

Hvem anbefaler denne bog

Anmeldelse i MOk af Ditte og Marie (306). Findes på side 16

Forfatter:
Martin E. Matthiessen
Ole William Petersen

199 sider

Udg. år 2000

  1. udgave
    ISBN 87-628-0129-5

Forlaget skriver:

[quote]Regionær anatomi er en håndbog, der i kortfattet form gennemgår anatomien i kroppens forskellige regioner. Regionsbeskrivelse af hver legemsdel giver overskuelighed, fuldstændighed og systematik.

Bogen er en af grundpillerne i de medicinstuderendes anatomiundervisning, og den er uundværlig i forbindelse med dissektionskursus.

Denne 5. udgave indeholder 56 nytegnede illustrationer, der alle gengives i farver og med benævnelser på de relevante strukturer. Teksten er gennemrevideret i overensstemmelse med de gældende nomenklaturregler, og bogen fremstår som en moderne lærebog, der i kraft af de mange og detaljerede illustrationer er uundværlig på de medicinstuderendes kurser i dissektion.[/quote]

God bog i forbindelse med dissektionskurset.
Meget koncentreret opremsning af diverse strukturer i de forskellige regioner.
God at have læst hvis man skulle være så (u)heldig at komme op i en region i mundtlig anatomi og desuden god til at få et overblik over hvordan kroppens strukturer er placeret i forhold til hinanden - det får man normalt ikke rigtig ved at læse f.eks. Bevægeapparatets anatomi.

Selve bogen er faktisk ret godt skrevet og med flotte farvelagte illustrationer. Bogen er orienteret efter regioner, hvorfor den kan være god til dissektion. Rent bogmæssigt vil jeg derfor give den en 3-4 stjerner. Trods ovenstående er den ikke nogen åbenbaring.

Jeg synes, at bogen er spild af penge. Har man alligevel en anden bog, man anvender som tekstbog, er man, efter min mening, bedst hjulpet med at bruge sin tid i denne bog.

Anatomien lærer man under alle omstændigheder, hvis det er det man har tænkt sig fra starten. :wink:

Søger man en anden bog, fordi man er ved at køre træt i Finn Bojsen-Møller eller tilsvarende, vil jeg foreslå at man går ned i sin boghandel og finder noget i en helt anden retning.

Det kunne være en af de engelske bøger, der uden meget tekst og med dissektionspræparater, gennemgår pensum, eller en af de bøger, hvor man skal farvelægge dit og dat. :stuck_out_tongue:

Kortfattet, koncis fremstilling af den regionære anatomi. God under dissektionen, samt en god investering med henblik på de regionære eksamensspørgsmål.

Regionær anatomi er en bog man bare SKAL have fordi eksamensspørgsmål i dette emne forventes besvaret fuldstændig på samme måde (i hvert fald på KU, 3. sem). Det er på mange måder en tung bog og det er en god ide at komme i gang i god tid med at få læst de forskellige regioner, for ellers bliver det alt for meget udenadslære til sidst, hvor man oftest nærmest ikke kan lære mere.
Jeg synes Matthiessen har formået at få denne meget tørre og overdrevet detaljerede anatomi til at fremstå rimelig overskuelig og mulig at kunne lære.

bogen er god, kort og præcis. i odense bliver den brugt til dissektions kurset, vigtigheden af bogen kan dog diskuteres. da jeg var grøn stud. med. købte jeg bogen, men indrømmer gærne at den ikke er af dem jeg har brugt særlig meget.

det er et must for folk der vil starte ved huden og dissekere sig ind til knoglen. Hvem elsker ikke spatium lateropharyngeum efter denne smukke fremstilling? UUNDVÆRLIG på 3. semester på KU.

Det er svært at komme uden om denne bog hvis man vil være velforberedt på eksamen 3. sem. KU.

Lærebøger som “bevægeapparatets anatomi” og “De indre organers anatomi” er pædagogisk opbyggede, hvor man jo starter med knogler - så muskler - osv. Men hvis man vil have et godt overblik (godt nok til eksamen) over hvordan de forskellige strukturer ligger i forhold til hinanden, så tror jeg ikke at der er en mere oplagt bog end regionær anatomi.

Hvis man har overskud til det er bogen jo også rigtig god hvis man vil have det bedste ud af dissektionskurset.

Bogen er uundværlig på 3.sem KU. Den er god til dissektionskurset, men frem for alt fremstiller den regionerne meget bedre og mere overskueligt (og samlet) end nogen af de andre bøger. Derfor er den også fremragende til eksamenslæsningen.

MEN: Den er tit på bogmarked til under halv pris, så køb den her (og sælg den efter 3.)!

Syntes den var genial til at samle trådene til anatomieks. (ku, gl ordn). Læste hovedsageligt emneopdelt i den, dvs. efter gennemgang af fx halsen i IOA læste jeg de tilsvarende regioner i “regionær Anatomi” osv., hvilket absolut kan anbefales - tjener både til hurtig repetition, samt en bedre rummelig forståelse.
Til de kliniske, kirurgiske ophold er bogen genial - skal du fx. assistere til en thyroidectomi læser man lige “regio cerv. ant.” (~2 min) og opperatøren vil være målløs over, hvor godt du husker din anatomi. Måske vigtigere bliver de fleste opperationer en del mere interessante, fordi du bedre kan følge med. Kirurgi er anvendt reg. anatomi! Kan ikke anbefales nok til dette formål. (var iøvrigt også genial i ØNH).

Denne bog er uundværlig på 3.sem KU (det er vist hørt før). Har meget svært ved at se hvordan man skulle klare sig helskindet igennem, hvis man til eksamen trækker en region uden at have læst i denne bog. Vel kan mange af regionsafrgænsningerne virke en anelse bizarre, ikke mindst på ekstremiteterne…men det ændrer ikke ved det faktum at man skal kunne det til eksamen…og at denne del af pensum ikke gennemgås i tilfredsstillende grad i andre lærebøger.

Ikke særlig god, men desværre nok nødvendig - i hvert fald på KUs 3. semester…

  • Mikkel

Dårlig bog!

Alt for få illustrationer, inkonsistent i hvor mange detaljer den indeholder, bruger ord der ikke bruges i de andre anatomibøger, generelt dårlig “dansk”, helt umulig at læse i inden man har nogenlunde styr på anatomien.

Den har altså rigtig mange svagheder, men er desværre umulig at komme udenom på 3. sem. KU, da der mig bekendt ikke findes nogen alternativer til læsning af regioner :censored: .

Mit råd er at købe den, da man ikke kan undgå det, men lade være med at bruge for mange kræfter på at prøve af forstå den under dissektionskurset, og så læse i den igen under eksamenslæsningen, når man har fået godt styr på anatomien.

Karakter 0/5