Rustur vs. introtur

Heysa,

Jeg er optaget på KU som vinterstarter hvilket er meget rart :slight_smile: . Men nu bekymrer jeg mig om rusturen. Den varer jo en hel uge og man ved ikke hvor i landet man ender henne. Jeg har kigget rundt på nettet, og mit indtryk er at det stort set bare er en stor druktur… men da jeg hverken er til fester/alkohol ved jeg ikke om jeg vil med. Desuden er der jo en introtur engang i vinteren, hvor man vel får den info man skal have (eller hvad??). På den anden side har jeg det sådan, at jeg måske vil komme socialt bagud, for der dannes vel i løbet af rusturen nogle venskaber??

Spørgsmålet går egentlig bare ud på, hvad forskellen er på introturen og rusturen, og ikke mindst hvad man får ved rusturen som man ikke får ved introturen?

håber i vil svare :stuck_out_tongue:

Jeg kender ikke forskellen på de to ting, men jeg tror det vil være ærgeligt for dig at misse rusturen.

Der står i brevet vi har fået at der ikke må drikkes før 16, d.v.s. at der kommer til at være en del rystensammen og aktiviteter uden alkohol. Desuden er det de færreste der kan drikke hver eneste aften i en hel uge, og man er jo afsted med tre hold, så mon ikke der er nogen at være ædru med om aftenen.

Jeg er helt sikker på at rusvejlederne har arrangeret det sådan så man ikke er nødt til at være fuld hele tiden (eller overhovedet) for at være en del af fællesskabet, selvom det uden tvivl kommer til at være en stor del af turen for mange.

Du kan jo eventuelt ringe til en af vejlederne og høre hvordan det er planlagt og om det hele skal foregå omkring fest og druk.

Rusturen varer en uge og er for sommer- og vinterstartere. Introturen om vinteren er ca. en weekend og er for at bringe vinterstarterne sammen (igen) :slight_smile:
Det er ikke nødvendigt at drikke, selvom mange benytter sig af denne mulighed. Der er også muslimer med på turene, og de afholder sig gerne fra at drikke.

Jeg synes virkelig, at du skal tage med. Det er langt fra bare druk, men er en fantastisk mulighed for at lære nye mennesker at kende, både dit semesterhold og de ældre tutorer (og for mit vedkommende også et vinterstarthold, da vi var afsted to hold sammen). Og du kan stille alle de spørgsmål du har og få søde og venlige svar igen.
Jeg var selv i tvivl om jeg ville med på rusturen, da jeg begyndte (8. semester nu), men tog selvfølgelig med af frygt for at være udenfor, hvis jeg ikke gjorde, og endte op med at have en af de bedste uger i mit liv :slight_smile: Samtidigt tændte det en kæmpe lyst til at læse og lære og studere medicin.
Og ja, der er meget druk, men jeg var personligt ikke fuld på noget tidspunkt, jeg gik tidligt i seng sammen med en del andre, og vi havde det stadig fantastisk :slight_smile:

Så. Hvis du virkelig ikke vil, så lad være, men jeg synes, at du skal give det en chance. Jeg var meget positivt overrasket over hvordan det forløb.