Samtaler på KU kvote 2?

Hej,
jeg har selv søgt kvote 2 på KU og tænkte på om der er nogen der ved, hvorvidt de er gået i gang med samtalerne?
Er der nogen herinde der er blevet indkaldt endnu? Eller nogen der kender nogen der er blevet indkaldt?

Hej Emma,

Mig bekendt så er det kun i særlige tilfælder de kalder én til samtale på KU.
Dvs. hvis de virkelig er i tvivl om de skal optage én, og føler at de gerne vil snakke med en først, før de tager den endelige beslutning. Det er hvad der står inde på deres hjemmeside.

Jeg har selv søgt kvote 2 medicin på KU, og har ikke hørt noget om samtaler??

Der står på deres hjemmeside, at de kører en forsøgsordning hvor de inviterer nogle bestemte til de hersens samtaler. Kan ikke tro at de vil interviewe mere end hundrede.
Har heller ikke selv hørt noget.

Tak for svarene…
Jeg er nu udemærket kar over hvad der står på hjemmesiden, tror jeg har læst den et par 100 gange… er bare totalt nysgerrig efter at vide, hvor langt de er nået i udvælgelses prossesen :smiley: Så stadigt, hvis der er nogen der ved noget, må i meget gerne skrive :stuck_out_tongue:

Hej

Jeg er på 2. semester nu, og blev optaget på kvote 2 sidste år. Jeg blev kaldt til en samtale før de ville lukke mig ind… Ingen af de andre kvote 2’ere jeg har talt med på min årgang har været til samtale ligesom mig. Men det er altså noget der foregår i få tilfælde. Jeg har åbenbart været lidt “tvivlsom” i forhold til de andre de optog… :roll:
Jeg var til samtale i starten af juni måned, så jeg vil tro, at de der skal til samtale, allerede nu er blevet informeret om det.

Held og lykke! Hilsen Michael

Hej Mikkel,

Hvad spurgte de så om til den samtale? Hvad gik den ud på? Mht hvor langt de er kommet: Jeg tror, at de har grovsorteret den første store bunke på central studievejledningen, og at dem der så er sorteret fra, er gået videre til udvalget på panum. Siger dette, da jeg har modtaget et brev, hvori indholdet lidt afslører hvor langt de er kommet.

Foruden mig var der 4 læger med tilknytning til Panum til stede samt én studerende. Det var meget op til mig at holde samtalen kørende, men de havde forberedet 4-5 spørgsmål. Disse gik bl.a. på, hvorfor jeg ville være læge, og hvad der ville gøre mig til en god læge?
Herudover virkede det som om, de ville finde ud af, om jeg havde et realistisk forhold til, hvordan lægearbejdet foregår “i virkeligheden”. Vi talte om det tværfaglige arbejde i klinikken. Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter osv. Hvordan skal sådan et samarbejde foregå, og kan man gøre tingene på en smartere måde? Hvilken slags læge ønsker jeg at specialisere mig til? Hvordan vil jeg foretage stuegang? Det var ikke bare en gentalgelse af den motiverede ansøgning, men mere en test af, om jeg forstod, hvad lægearbejdet krævede.

Samtalen var sådan set meget behagelig, og jeg svarede bare så godt jeg kunne. De havde i øvrigt læst min motiverede ansøgning, og de spurgte også en lille smule ind til den.

Hvilket brev er det?

Struensse: Det er et brev jeg har fået, som svar på noget privat, der var en del af min ansøgning.

Mikkel: Ok, kunne godt forestille mig at det var spørgsmål a la disse. Tak.

Jeg læser også på 2. semester, og kom også ind på kvote 2 sidste år… Jeg har ikke hørt om en eneste der er kaldt til samtale på KU!
I får bare et brev der i slutningen af juli og det er det…
Det er kun på Syddansk de konsekvent tager alle ind til samtaler, prøver mm. Inden der bliver taget stilling til noget…

Held og lykke