SDU - fremmøde, hvor ofte?

Jeg planlægger at starte på medicinstudiet i 2014. Føler mig sikker på at kunne klare kvote 1 alle steder, har et ret højt snit i hus.

Jeg bor i København, men overvejer at søge ind på SDU som 1. prioritet, da modulopbygningen ser attraktiv ud. Der er dog en del fordele for mig og min familie ved at blive boende i København, så jeg er interesseret i at vide hvor ofte det er nødvendigt at møde op på uni? Jeg er selvfølgelig godt klar over at der generelt skal bruges en del tid på studiet, men kan man evt. læse derhjemme et par dage om ugen, og så tage på uni måske 3-4 dage ugentligt?

Er interesseret i at høre folks erfaringer på området. På forhånd tak.

Der er ofte alene 4 dages undervisning i en skoleuge, og ofte er der dage kun med 2 timer, som man så kan skippe, hvis man vil det.
Du kan endda også bytte mange af dine holdtimer, og så evt tage 6-8 timer en dag, i bytte for en fridag dagen efter.

Nogle moduler har dog mødepligt til visse fag, men det er mere en undtagelse end noget andet.

Som udgangspunkt, så synes jeg selv, at det ikke er for smart at blive for meget væk, og dette er selvfølgelig udelukkende en personlig betragtning, men ofte kommer der guldkorn til undervisningen, som fx hvad der er ekstremt vigtigt at lægge vægt på, og det er en skam at bruge massevis af timer på at forstå noget, som i virkeligheden er mere eller mindre ligegyldigt.

Håber det kunne bruges :slight_smile:

Det korte svar er Ja det kan man sagtens :slight_smile:

Jeg kender flere som bor i Odense, inkl. mig selv som heller ikke møder op til det hele. Fx kan der være undervisere hvor man ikke føler man får noget ud af deres undervisning, og så er tiden jo spildt.

Som MikeML91 også skriver så er der meget lidt obligatorisk undervisning, og det findes langt fra på alle moduler. Det er altså sjældent “nødvendigt” at møde op, men tit en god ide, fx til anatomiundervisning. Det er bare lettere at forstå når man har set det i virkeligheden end i en bog :slight_smile:

Omvendt kan man sagtens læse fysiologien og biokemien selv hvis man ikke har svært ved at forstå det, og så kan man blive hjemme de fleste dage.

Tak for jeres svar, det er sød musik i mine ører :slight_smile:

Hvis der er flere som har kommentarer, så kom endelig med dem :slight_smile:

Man kunne overveje hvor meget studieopbygningen betyder for dig, når du generelt kun vil møde op til det absolut nødvendige?

Når du er færdig kandidat ved SDU burde du have nogenlunde de samme kompetencer som en kandidat fra KU, selvom at rækkefølgen af fag er lidt forskellig. Det betyder i sidste ende også at du ved at vælge KU vil kunne bruge tid på noget mere produktivt end at stå i et overfyldt tog 8 gange om ugen. Desuden bliver det langt nemmere at danne forbindelse med dine medstuderende (det behøver squ ikke være druk det hele, men bare sådan generelt) og universitetet.

Jeg prøver ikke at sige at det er en dårlig beslutning, bare at studieordningerne på alle universiteterne i sidste ende er forskellige veje imod det samme mål.

Nu er der jo flere måder at forstå ordet “nødvendigt” på. Det er ikke sådan at jeg ikke vil møde op bare fordi der ikke er mødepligt, men hvis jeg skal til at pendle, kunne det være rart hvis jeg kunne begrænse rejseaktiviteten en smule.

Modulopbygningen ser jeg som en fordel ud fra hvordan jeg lærer ting bedst. Som jeg har forstået det, så kan man fokusere mere på færre emner/områder ad gangen, og så til gengæld i kortere tid, og det tror jeg at jeg vil kunne få mere ud af end at have flere bolde i luften, og længere tid til det. Ret mig gerne her hvis jeg har misforstået noget, det kan meget vel være det der skal til for at ændre min beslutning(og ja, det vil da være nemmere at læse på KU). Desuden virker det som om folk generelt er glade for SDU, mens jeg ikke helt synes jeg hører det samme om KU. Bedste eksempel er nok http://studmed.dk/forum/180-Kommende-studmed/83053-sdu-eller-ku

[quote=“TreOmNatten” post=83915]Når du er færdig kandidat ved SDU burde du have nogenlunde de samme kompetencer som en kandidat fra KU, selvom at rækkefølgen af fag er lidt forskellig. Det betyder i sidste ende også at du ved at vælge KU vil kunne bruge tid på noget mere produktivt end at stå i et overfyldt tog 8 gange om ugen. Desuden bliver det langt nemmere at danne forbindelse med dine medstuderende (det behøver squ ikke være druk det hele, men bare sådan generelt) og universitetet.

Jeg prøver ikke at sige at det er en dårlig beslutning, bare at studieordningerne på alle universiteterne i sidste ende er forskellige veje imod det samme mål.[/quote]

Jeg tænker at jeg kan bruge tiden i toget til at læse. Det er vel et spørgsmål om lige at notere sig hvilke afgange der er ekstra fyldte, og så undgå dem.

Rigtig god pointe med forbindelsen til medstuderende, den må jeg tilstå at jeg ikke havde tillagt så meget vægt som jeg måske burde.

Jeg er generelt enig med mange af de argumenter, der er blevet luftet. Dog ville jeg helt klart lægge endnu en vægt i det bæger der hedder medstuderende. Det betyder altså en del at det sociale kører fint, samt at en læsemakker/gruppe fungerer. Hvis ikke så er det et meget langt studie og skal bruge mange mange timer om ugen for sig selv i tog etc.

Det kan godt være vi var uheldige på vores årgang, men en del af de personer der forsøgte det med at pendle fra kbh stoppede i løbet af 1-2 år, og andre flyttede til Odense.

Jeg ville KLART anbefale at bo i den by du skal læse, eller som minimum have kort afstand. TreOmNatten er bestemt inde på det rigtige - din tid er vigtig! Jeg går ud fra din familie hentyder til kæreste/kone og måske børn, og hvis din familie er i kbh, så hold dig til kbh, ellers tror jeg desværre du vil fortryde det i længden. Alternativt tage dem med til Odense…