Sidste overvejelser inden kl 12

, , ,

Kære kommende medicinstuderende og dem der allerede er medicinstuderende!

Som i alle er klar over, nærmer fristen for ændring af prioritetslisten sig ved middagstid i dag. Jeg vil derfor gerne høre jeres overvejelser omkring valg af universitet til medicinuddannelsen og de motiver, der ligger bag jeres valg. Personligt har jeg spekuleret meget over dette spørgsmål og læner mig til enten Odense el. Aalborg.

Ifølge erfaringer og tilbagemeldinger fra andre studerende kan jeg konkludere, at Aalborgs gruppeorienterede undervisningsmetode gør studieforløbet nemmere. De studerende fremhæver også, at eksamenerne ved Aalborg Universitet er markant mindre krævende i forhold til nogle af de andre universiteter. For mig er dette en attraktiv faktor, da det giver mere plads og frihed til at lave andre ting ved siden af studiet, heriblandt arbejde og andre fritidsrelateret ting. På den anden side har jeg hørt meget positivt om Odenses blokstrukturerede undervisningssystem. Dette system indebærer flere eksamener med mindre pensum til hver enkelt eksamen, hvilket gør det mere overskueligt og mindre stressende. Derfor har de studerende nemmere ved at bestå og læse op på pensum.

Sammenlignet med København og Aarhus, hvor undervisningen følger et mere konventionelt system, har mange studerende fortalt mig, at disse to universiteter giver mindre fritid. Tre studerende i København og to i Aarhus har alle givet mig lignende indtryk. De beskriver en intens hverdag, hvor deres tid primært bliver brugt på at forberede sig til eksamener, især i de første to semestre med anatomi. Tallene jeg har kigget på afspejler også dette, idet mange flere dropper ud af Au og Kbh fremfor de to andre. Til gengæld har jeg hørt, at Aalborg Universitet skulle være ekstremt let. Nogle hævder endda, at casestudierne og gruppearbejdet i de første to semestre er lettere end på gymnasiet. Dette aspekt tiltaler mig personligt og får mig til at overveje Aalborg som det bedste valg. Udover studieaspektet er der også den attraktive atmosfære i byen, der virker fredelig og mindre hektisk sammenlignet med storbyerne. Men igen, mest af alt er det niveauet på Aalborg og Odense, der kan give mig mere tid til andre ting. Selvom, jeg nu godt ved, at der vil komme de sædvanelige kommentarer “jamen, det er personligt…”

Jeg er meget interesseret i at høre jeres tanker og perspektiver. Hvilket universitet overvejer i at vælge, og hvad er jeres begrundelser? Del gerne jeres erfaringer og indsigter, da det kan hjælpe mig og andre med at træffe det bedst mulige valg.

Der er ingen universiteter der er “ekstremt lette”. Det handler, som du selv så fint skriver, om ens personlige præferencer for opbygningen. Jeg synes at DU skal vælge ud fra hvad du tænker du selv fungerer bedst i, og ikke ud fra hvad du hører fra andre studerende. Nu går jeg selv på SDU, og kan slet ikke genkende det du skriver. Ja, vi har “mindre” pensum, men det er stadig stort. Det er utrolig kort tid vi har til at lære det på, og læse til eksamen i - dette giver følelsen af, at man hele tiden er i eksamensperiode. Det forventes altså at man kan sit stof, og der er derfor ikke “nemmere” at bestå - det mener jeg i hvert fald er en helt forkert opfattelse du har fået. Nu kan jeg ikke udtale mig om AAU, men at omtale det som ekstremt let, er for mig lidt nedværdigende. Vi ender alle med at blive læger, og det forventes at vi som udgangspunkt kan det samme. Vælg med hjertet og mavefornemmelsen, ikke ud fra hvordan du kan lave mindst muligt og stadig komme igennem studiet.

5 Synes om

Jeg læser også på SDU, men arbejder i Aarhus hvorfor jeg kender mange medicinstuderende der læser på AU. Det er min klare fornemmelse at de har langt mere fritid end vi som læser på SDU. Studiet er meget intenst pga modul-opbygningen og der er ikke tid til at slappe af (udover i sommerferien). Jeg er helt enig med @valida i, at du skal finde ud af hvad der passer dig bedst - du skal dog ikke forvente at nogle af mulighederne er “lette”. Studiet er hårdt hvorend du læser det :slight_smile:

1 Synes om

Jeg læser selv på AAU. Som de andre siger, så er der meget personligt. Jeg synes AAU er opbygget godt, da vi laver meget gruppearbejde. Hvis man ikke er til gruppearbejde, og selv vil tilrettelægge sin læring er nogle af de andre universiteter bedre. Dette er dog ikke umuligt på AAU, men man mister lidt samarbejde på den måde. Jeg vil ikke sige at AAU er nemmere end de andre. Vi har nogle store svære eksamener tilsidst hvert semester, som gør de sidste 1-2 måneder lange og svære. Jeg valgte selv AAU fordi jeg synes byen var rigtig god, så det spiller også en stor rolle for mig personligt. Ligemeget hvad så har du rådgivere på alle universiteter som kan hjælpe en med ens udfordringer.

2 Synes om