Skiferie under klinikophold

Skiferie under klinikophold
0

#1

Hej,

Jeg starter på 8. semester på AU til foråret, hvilket betyder at jeg skal en tur ud i klinikken. 8) Er der nogen der kan svare mig på om det er muligt at tage på skiferie i uge 7, hvis man f.eks tager ekstra vagter i weekend/nat? Jeg har desværre ikke mulighed for at tale med afdelingen, da der er lang tid til at klinikpladserne bliver fordelt og jeg skal give svar til de andre skiløbere snarest.

mvh flex.


#2

Det er lidt af en hvepserede du der har stukket hånden i!
Jeg tror der er lige så mange svar til dit spørgsmål som der er klinikafdelinger.
Der er to syn på sagen: Nogle argumenterer for at det bedste er bare at blive væk, “de lægger alligevel ikke mærke til det…”
Personligt hører jeg til den anden gruppe; jeg mener, at hvis man tager det op på en fornuftig måde, selv tilbyder at tage ekstra vagter el. lign., så er langt de fleste afdelinger til at snakke med. Ulempen er selvfølgelig, at det er ret mistænkeligt, hvis du “pludselig” får halsbetændelse i netop den uge… :slight_smile:

Jeg har selv satset, og aftalt skiferie (jeg skal på 10.), så jeg håber selvfølgelig at fornuften råder!

Held og lykke, og god ferie!

Rasmus


#3

Hej,

Jeg har selv været på ferie i 1 uge i begge mine klinik-semestre, og det har på ingen måder været et problem. Jeg har sagt det på afdelingen lidt i forvejen og netop tilbudt at tage nogle ekstra vagter -begge gange blev det til en enkelt eller to aftenvagter, og så var det godt. Mange af mine medstuderende har gjort det samme, og mig bekendt er ingen blevet mødt med sure miner.

Dog er det måske nok en fordel at prioritere sin klinik-blok således at den afdeling man skal være væk fra, er en hvor man er i 4 hele uger -og ikke eksempelvis neurokir. eller almen praksis.

Held og lykke med det, og god tur…


#4

Måske du kan hjælpe skipatruljen med førstehjælp.

Hans